”Det er det perfekte getaway til dig, der er vild med serien ’Badehotellet’”

Tager du også dig selv i at gå og drømme om en lille kroferie? Så er du ikke alene, for vi er vilde med at tage på weekend getaways ud i det danske land, hvor mange kroer er gået fra at være støvede levn fra en svunden tid til at blive komfortable gastrokroer, hvor vi nysgerrigt udforsker lokale råvarer og egnsretter.

"Vi er turister i vores eget land og originale madkultur, og det er dét, vi vil, når vi tager på kro – bryde hverdagen med noget andet, end det sædvanlige.

Læs også

Som 23-årig blev Anellika køkkenchef på 300 år gammelt badehotel: ”Det var nervepirrende”

Og de lokale køkkener ude i landet er nærmest eksotiske for os nu, hvor vi med bølgen af nordisk cuisine har genfundet interessen for vores egen madhistorie," fortæller Caroline Nyvang, der er seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek.

De danske kroer har i mange hundrede år har været logi og beværtning for folk på landevejen. Kroen har ikke været destinationen i sig selv, men et stop på vejen.

I dag opfylder tankstationerne de rejsendes behov med to-go-kaffe og et udvalg, der spænder fra ristede pølser over wienerbrød og varme retter ligesom at roernes velmagtsdage med store selskabslokaler og mulighed for at lægge hus til store bryllupsfester og konfirmationer også er på retur. Det har sparket behovet for at genopfinde krokonceptet i gang.

"Kroerne sygnede hen i 1980'erne og 90'erne, hvor de yngre generationer ikke tillagde kroernes æstetik og traditioner en særlig betydning. I den periode begyndte vi også i højere grad at åbne vores hjem, når vi holdt sociale arrangementer, og det er vi blevet ved med.

Kroernes koncept rykkede på en måde hjem i stuerne og haverne, hvor vi er blevet glade for at fejre både konfirmationer og bryllup," forklarer Caroline Nyvang.

De moderne egnsretter

Samtidig var 90'erne præget af, at vi var enormt fascinerede af især det franske og italienske køkken, men i det nye årtusinde vendte vi opmærksomheden hjem igen. Det nordiske køkken var nemlig ved at genopfinde sig selv for alvor med frontløbere som Noma, der satte dansk mad på verdenskortet.

Det regionale og nationale blev værdifuldt, og det er en bølge, som flere af kroerne har reddet med på. I dag endnu mere specifikt, fordi vi kan ikke få nok af råvarer med ”terroir” (smag af det sted, de er vokset på, red.) og egnsretter, der laver storytelling om det sted, vi besøger.

"I Danmark har vi jo egentligt ikke så regionale køkkener, fordi vi er så lille et land. For eksempel vandt stegt flæsk med persillesovs prisen som danskernes nationalret i 2014, og det var vi enige om på tværs af landsdelene, mens der i et land som for eksempel Italien er store regionale forskelle.

Kroerne har historisk altid repræsenteret regional madkultur, og det tiltaler os som de kulinariske turister, vi er i dag. Vi vil gerne opleve noget særegent, og noget af det mest særlige er at møde en madkultur med lokal forankring. Man behøver ikke søge inspiration i udlandet for at noget skal være fint, man kan sagtens være sofistikeret gennem det lokale og det nære," siger Caroline Nyvang.

Og der er faktisk masser af regionale råvarer og retter, vi kan gå på opdagelse i i det danske land. Lokale oste fra mikromejerier, hjemmebrygget øl og lam og kødkvæg fra særegne landskaber som for eksempel marsken, er blot nogle eksempler på, hvad køkkenerne kan byde på.

Og vi vil hellere end gerne høre kokkene fortælle om urterne i haven og byggen, som øllen er brygget på, for efter i årevis at have udforsket det meste af verden for vores feriepenge, er mange af os blevet fremmede i vores eget land.

Det ændrede sig med Corona, hvor vi ikke kunne komme nogen steder, og vi i stedet fik øje på alt det, vi har i egen baghave.

"Det er den danske version af den franske terroir-tankegang. Altså ideen om, at den jord og de omgivelser, fødevarerne kommer fra, sætter et helt unikt præg på smag og kvalitet. Det er spændende og nyt for os," siger Caroline Nyvang.

Og så er der de helt specifikke kroretter, som er blevet udviklet og fastholdt gennem mange år på den enkelte kro. Typisk retter i den tungere ende, som mange af os måske forbinder med det, der blev sat på bordet hos vores egne bedsteforældre. Grydestegt kylling, wienerschnitzel og højtbelagte smørrebrødsklassikere.

"Retterne følger typisk den klassiske danske tallerkenmodel, som består af kød, sovs og kartofler. Schnitzlen er et godt eksempel på det princip, men der er stadig plads til justeringer. Ofte bliver retterne på gastrokroerne nytænkt, og der er i de senere år også kommet øget fokus på at sikre og formidle, at der serveres fødevarer, der er produceret på en forsvarlig måde," forklarer hun.

En ting er maden, noget andet er totaloplevelsen. Kroerne leverer nemlig endnu en mulighed, som mange af os ønsker os for tiden, nemlig muligheden for at overnatte.

"Vi lever i et oplevelsessamfund, men de fleste af os lever også et meget travlt liv, hvor de små åndehuller er et kærkomment afbræk fra hverdagen," siger Caroline Nyvang.

Og her er kroerne oplagte. De kan sælge et helstøbt weekendkoncept, hvor du kan komme langt ned i gear. Det har ført til alt fra vildmarksbade og tøndesaunaer i de gamle krohaver til nybyggede wellnessafdelinger, der gør kroerne til et lille mini-resort.

"Danskerne har fået flere penge mellem hænderne, og flere af os har simpelthen fået et økonomisk råderum, der gør, at vi ikke kun har mulighed for at bruge penge på en god middag, men på en helstøbt oplevelse, der strækker sig over en hel weekend," slutter Caroline Nyvang.

Læs også

Amarminoen: Her får du de 11 bedste tips til vandreruten

6 gode gastrokroer, der er værd at køre efter

Fannikkernes favorit

Du kommer ikke meget længere mod vest i Danmark end på Fanø. Den lille ø ud for Esbjerg er både rig på kulturhistorie og sæler, der soler sig på sandbankerne. Dem har du kig til fra første parket, hvis du indlogerer dig på Fanø Krogaard, Nordbys historiske beværtning, der har taget imod gæster siden 1664.

Her med udsigt over Grådyb, Vadehavsstrædet mellem Fanø og Esbjerg, har fannikkerne sørget over søulykker og skibsforlis og fejret frigørelsen fra kongen, bryllupper og alt derimellem. Kroen er rig på historie, og det har man taget fine hensyn til, da den og de 25 værelser blev renoveret i 2020. Her er også et skønt orangeri og mange stemingsfulde rum, du kan falde til ro i.

Læs mere og lyt til kroens podcast med gode Fanøhistorier på Fanoekrogaard.dk

Færgekro med udsigt

Du kommer ikke meget længere sydpå i Danmark end til Ballebro Færgekro, hvor du kan kan nyde udsigten over Alsfjorden fra krostuen. Færgekroen er bygget i 1729 på akkurat det sted, hvor der er kortest mellem Sønderjylland og Nordals, og stedet har været et knudepunkt for rejsende både til søs og til lands.

Den hyggelige Alsstue er den oprindelige aftægtsbolig for kroejeren tilbage i 1800-tallet, og herfra solgte mutter is og forfriskninger ud af bagdøren. I dag har Ballebro Færgekro mere karakter af historisk badehotel, noget som den gennemgribende renovering i begyndelsen af 00’erne har sørget for.

Atmosfæren er charmerende, og på menukortet finder du klassiske danske retter med lokale råvarer i sæson.

Se mere på Ballebro.dk

Læs også

Olivia Joofs insiderguide til Falster: De her steder må du ikke gå glip af

Cunninghams køkkenhave

Det er efterhånden mange år siden, maleren Johannes Larsen ladede op med inspiration og husmandskost på Henne Kirkeby Kro. Kroen blev bygget i 1790’erne, og i dag er det kun facaden og bygningens overordnede arkitektur, der står tilbage sammen med den rige krohistorie og det maleriske landskab.

I 2007 overtog Flemming Skouboe kroen, og han har sammen med sine to sønner Simon og Martin renoveret den til det Michelin-niveau, Henne Kirkeby Kro har nu. I det nye krokøkken står engelske Paul Cunningham, der har forelsket sig i både råvarer og historie fra det jydske kulturlandskab, og det kommer til udtryk på menuen.

Mange af råvarerne og de fleste af urterne høster køkkenet i den 4.000 kvadratmeter store køkkenhave, hvor du kan slentre langs stierne og samle appetit. Kroens 12 værelser og restauranten er indrettet med danske møbelklassikere.

Læs mere på Hennekirkebykro.dk

Den fynske charmør

Da Falsled Kro brændte ned i 1851, var det byens fordrukne skrædder, der strøg tændstikken, fordi han var blevet nægtet brændevin. Siden blev kroen bygget op igen, og en frodig køkkenhave voksede ud af asken. Det er stadig den, som kokkene høster fra i det franskinspirerede gourmetkøkken på Falsled.

Der er dejligt på Sydfyn, og på Falsled Kro finder du en gastrokro i luksusklasse med eget spa, vildmarksbad og yoga med havudsigt. Meget er sket siden ægteparret Grønlykke overtog kroen i 1969 og løftede barren for, hvad en krooplevelse kan være.

I dag er det ægteparret Per Hallundbæk og Randi Schmidt, der styrer kroen mod nye tider. I dag er 80 procent af de grøntsager, kroen serverer, dyrket i egen køkkenhave, og her er også kroens egen brændevin på kortet.

Se mere på Falsledkro.dk

Læs også

I 90’erne havde bydelen i København ikke det bedste ry – i dag står folk i kø for kaffe, bagværk og mad

Kroen ved klinten

Rødvig Kro og badehotel ligger ved verdensarvslandskabet ved Stevns Klint, hvor du kan cykle på nogle af de mange cykelruter eller gå en tur, hvis du altså ikke bare vil nyde kroens fine rum og blåmalede krostue med klassisk badehotelatmosfære.

Kroen har en lang og dramatisk historie, som du kan læse mere om på kroens historiske tavle, selv om noget af det vist er røverhistorier.

I dag er Rødvig Kro drevet af familien Skaaning, der har stort fokus på at bevare stedet klassiske badehotelsstemning, nærværet og hyggen, ligesom at de har sat bæredygtighed og lokale råvarer på menuen i krokøkkenet. Perfekt som getaway til dig, der er vild med serien ’Badehotellet’.

Se mere på Roedvigkro.dk

Vestkysten kalder

Du kommer ikke meget tættere på Vesterhavet end på Nymindegab Kro, der ligger i det uberørte kystlandskab mellem sydspidsen af Ringkøbing Fjord og Nymindegab Plantage.

Her kan du gå til køjs til lyden af Vesterhavet og tage lange traveture i naturen, så du kan samle appetit til kromiddagen, hvor der er lokal krabbe, kulmule og gode danske oste på menukortet.

Der særlige lys ved fjorden og havet har gennem tiden lokket mange kunstmalere til kroen, og Nymindegabmalerne er en af landets første kunstnerkolonier, som du kan høre mere om på det lille lokale museum.

Se mere på Nymindegabkro.dk

Danmarks ældste kro

Bromølle kro i Jyderup er Danmarks ældste kro, der i mere end 800 år har sørget for et måltid mad og en god seng til de rejsende.

Her har altså været beværtning, også flere hundrede år før, at Kong Christian den 2. indførte en lov, der sagde, at der skulle være en kro med mindst fire værelser og en stald til de rejsendes heste for hver anden mil på landevejene.