Gun-Britt Zeller: "Jeg var sådan en Tudemarie i de dage"

 Hvad betyder juletiden for dig?

– Jeg forbinder juletiden med familietid. Vi har altid været en lille familie; min mand Torben, min søn Jeppe og min svigermor, som nu desværre er død. Men jeg har alligevel lavet TO ænder – selv om Torben mener, det er for meget. 

– Vi har altid været herhjemme hos os juleaften; Jeppe er 39 år, og jeg har holdt hver eneste jul sammen med ham, og han har indtil nu ikke holdt jul med sin kæreste. Men i år bliver anderledes: Vi skal for første gang holde jul inde hos dem, og samlingspunktet bliver selvfølgelig babyen, som kun er godt en måned gammel til den tid.

– Det glæder jeg mig til, men det bliver da lidt mærkeligt, og jeg har da også blandet mig lidt og spurgt, om ikke jeg skal lave ænderne. Jeg har jo lyst til at byde ind, men man skal også passe på og lade dem gøre det på deres egen måde.

– Jeg ved ikke, hvad for en slags farmor, jeg bliver. Det er stadig lidt svært for mig at sætte mig ind i det, men alle siger til mig ”bare vent, det bliver helt fantastisk”. Jeg bliver jo en arbejdende farmor, så i hverdagene kan jeg ikke hjælpe så meget, så det bliver nok mere i weekenderne. 

Hvilke traditioner holder I i hævd hjemme hos jer?

– Vi har altid pyntet træ den 24. om eftermiddagen. Jeg gider ikke have det stående i flere dage op til, så vi har pyntet det, når Jeppe kom, og så har vi fået et glas gløgg. I år ved jeg ikke, hvad jeg gør; det kan være, jeg tager træet med derind.

– Min mand er ikke så vild med jul, han synes, det er for meget med al den mad og alt det hysteri. Men mine forældre havde en kro, hvor de arbejdede helt til det sidste juleaftensdag, og så blev der bare lige smidt en and på, som vi så sad inde i restauranten og spiste. Så jeg har nok også overdrevet lidt, hvor meget jeg har gjort ud af julebordet. 

– Vi plejer selvfølgelig at spise alt for meget, og jeg får altid ondt i maven. Det er godt, det kun er en gang om året, og hverken min mand eller jeg har lyst til julefrokoster i juledagene, vi hellere gå en god tur i skoven. Der ligner vi hinanden, og vi er nok også ved at nærme os hinanden i forhold til jul og nytår; jeg er blevet mere afdæmpet med julen, og han er blevet mere afdæmpet med nytårsaften, som aldrig har sagt mig det helt store.  

Når du kigger tilbage på året, hvad har så gjort mest indtryk på det personlige plan?

– Det at blive 70 og opleve folks interesse for mig. Det var helt vildt med al den opmærksomhed, det var en meget varm oplevelse, for folk havde virkelig tænkt sig om for at glæde mig. Jeg var slet ikke klar over, at jeg skulle have sådan en opmærksomhed, det var overvældende, og jeg var sådan en Tudemarie i de dage.  

– Jeg endte med at få den fødselsdag, jeg gerne ville have. Oprindeligt var det planlagt, at der skulle have været stor fejring på D’Angleterre, men jeg havde det anstrengt med det. Jeg vil hellere fejre andre, jeg er ikke så god til selv at blive fejret. Det blev aflyst på grund af corona, og i stedet blev det en meget mindre fest hjemme på min terrasse i Tisvilde, og det var så hyggeligt – og vejret var helt perfekt.

– Og så er det jo også det år, hvor jeg skal være farmor.

2020 har for os alle sammen været præget af coronakrisen. Hvordan har du oplevet den?

– Det var et stort chok for os alle sammen, at vi pludselig blev lukket ned, og undervejs i de fem uger, salonen var lukket, nåede jeg på et tidspunkt at tænke: ”Bliver det her slutningen på mit arbejdsliv? Kommer jeg nogensinde til at klippe igen?”. Men jeg synes, jeg har været god til at navigere og finde nye måder, så vi har faktisk fået noget positivt ud af det. 

– Da vi åbnede igen, lykkedes det os at hente det tabte ved at begynde at holde   åbent fra klokken 8 til 20 i hverdagene. Så nu arbejder vi i to hold og skiftes til at møde tidligt og sent, ligesom vi skiftes til at have lang weekend og kort weekend.  Og jeg har fundet ud af, at det her er meget mere moderne: Jeg er opdraget på en anden måde, men de unge kan godt lide, at der ikke er det samme faste mønster, og de trives bedre nu, også dem, der har børn. Så når jeg spørger dem, hvad de synes, vil de hellere arbejde sådan her. 

– Jeg savner allermest at give en god krammer og at rejse, men så har vi jo lært at bruge omgivelserne herhjemme på en anden måde. Jeg savner også at komme til London i skole, og det gør de andre også. Fester savner jeg ikke, jeg har det fint med, at de er skåret fra. På den måde er jeg ikke så udadvendt, men jeg får også det behov dækket i hverdagen.  

– Jeg tror aldrig, vi kommer tilbage til det gamle, for vi har fået en ny bevidsthed om, hvordan vi omgås, jeg tror ikke, vi kommer til at kramme eller give hånd på samme måde igen. 

Et andet emne, der har fyldt meget i 2020, er sexisme-debatten. Hvordan ser du den?

– Jeg synes, det er forfærdeligt, når nogen udnytter sin magtposition,  men samtidig må vi også finde en måde at have omgang med hinanden. Alt er en stor pærevælling, og alle kan blive enige om, at overgreb ikke er i orden, men der skal være fornuft i det. Mænd er forskrækkede over, hvordan de nu skal opføre sig. Vi bliver nødt til at have en fornuftig diskussion om, hvad der er groft, og hvad der ikke er, for lige nu bliver folk hængt unødigt ud. Men det er klart, at man ikke må misbruge sin magt.

– Jeg har aldrig selv været ude for noget – jeg har sikkert virket så skrap …  I min tid var der kun mænd på magten, og i dag er vi heldigvis mere blandet, men der er jo stadig flest mænd, og vi SKAL være mere lige. Vi kvinder kan det samme som mænd, men mange holder sig tilbage på grund af hjemmefronten og vælger karrieren fra, fordi det bliver for tough.

– Måske man som leder skal spørge de talentfulde kvinder: ”Hvis jeg vil have dig frem i en vigtig position her, hvad skal der så til for, at du kan være i det?”. Måske det skal gøres mere fleksibelt, og vi har jo lært noget af coronakrisen, og det må man gribe som virksomhed.

Hvad ønsker du dig i julegave?

– At vi kommer nogenlunde igennem krisen. Jeg håber, at vi næste år kan se, at det flytter på sig. Og nej, det bliver heller ikke i år, jeg stopper med at klippe. Jeg bliver ved, så længe jeg stadig har lyst til det. En kunstner lægger jo heller aldrig penslen. 

– Med hensyn til juleønsker, så hader jeg at lave ønskeseddel. Jeg forventer af mine omgivelser, at de er kreative. Jeg elsker selv at finde gaver til folk. Op mod jul køber jeg tit et par øreringe til mig selv, så jeg ved, jeg får dem. Og så er min mand faktisk god til at finde på gaver. Min søn kan godt lide at give mig – mere – køkkenudstyr. En maskine jeg kan tørre svampe med eller sådan noget.  

Hvem er Gun-Britt Zeller

• Født 1950.
• Frisør og indehaver af salonen Gun-Britt Coiffure i København og firmaet Gun-Britt Products ApS, der producerer hår- og skønhedsprodukter.
• Gift med skuespiller og komiker Torben Zeller, 70. 
• Mor til Jeppe, som hun har fra et tidligere forhold, og farmor for første gang.