Hella Joof ser tilbage: "Det var for voldsomt for mig"

Hvordan kommer din pæne pige til udtryk?

"Jeg vil gerne stå til rådighed for folk, for det er en del af den måde, jeg er i verden på, de foredrag, jeg holder, og den slags bøger, jeg skriver. Jeg deler egne menneskelige og umenneskelige erfaringer i mit arbejde som forfatter og filminstruktør, foredragsholder og forfatter. Problemet opstår jo, når andre folks behov kolliderer med mine egne. Min alarmklokke ringer altid, når folk kontakter mig og siger: ”Kan du ikke lige ...?” For det er aldrig noget, der bare er ”lige”. Der er altid transporttid og forberedelse. Jeg siger også nej, hvis folk beder mig om at gøre noget, de selv kunne gøre, men bare ikke gider. Hvis for eksempel en journalist beder mig om at sende noget, der kan googles, eller nogen vil have mig til at være ordstyrer om noget, jeg ikke ved noget om, ”Fordi det ku’ være grineren”."

Hvornår er det vigtigt at sætte grænser?

"Generelt kan jeg anbefale at få sat grænser både i dit parforhold, dine venskaber og din andelsforening. For ellers ender vi med at skrive nære venner ud af vores liv, fordi vi bliver sure over, at de overskrider vores grænser. For nylig læste jeg et brevkassesvar i Information til en kvinde, der var presset over, at hendes veninde ville låne hendes sommerhus. Men begge brevkasseredaktører svarede samstemmende, at de slet, slet ikke kunne se problemet. Det var sådan et politisk korrekt, velmenende venstreorienteret svar. Med lidt skyld-undertoner. Men det var et dårligt svar!"

"Problemet handlede om, at kvinden med sommerhuset mistede sin frihed til at tage i sommerhus efter en pludselig indskydelse. Hun var tvunget til at planlægge sine besøg, fordi veninden sad klar. Det brev handlede om grænser, der ikke blev sat! Og hun blev ikke mødt i kerneproblemet. De fleste børns første ord er ”MIN”. Vi vil gerne dele, men det er nødt til at være vores eget valg. Og vi kan ikke bare lade som om, det ikke er sådan. Derudover skal vi da låne hinanden alle de sommerhuse, vi har lyst til. Men det er ikke en pligt."

Har du altid været god til at sætte grænser?

"At være skuespiller handler i sin essens om at stå på en scene med noget materiale, man tit er nået frem til ved at overskride sine grænser i prøverummet. Første gang man skal græde eller dø på scenen, er vildt grænseoverskridende. Du bliver hele tiden presset eller presser dig selv ud af din komfortzone – og det er en del af jobbet. Du rykker dig som kunstner, og det er sådan, man laver stor kunst. Men det skaber også et rum, hvor der kan være en generel grænseløshed. Jeg fik ofte overskredet mine grænser som ung skuespiller, fordi jeg gav for meget ved dørene og for eksempel stod og græd rigtigt, når jeg spillede en hård rolle."

"Teaterscenen i 90’erne fokuserede meget på dramatik om vold, ludere og stoffer og blod på scenen, og der var ikke rigtigt nogen voksne med. Og jeg erfarede, at det var for voldsomt for mig. Så jeg begyndte heldigvis at skrive og instruere i stedet for. Så havde jeg selv fat i tømmerne."

Hvordan sætter du grænser for, hvad du vil deltage i både privat og i dit arbejdsliv?

"Privat har jeg ikke noget problem med at sige nej til at passe andre folks børn eller hund. Jeg siger bare ligeud, at det passer dårligt. Vi har alle sammen forskellige grænser og overskud. Når det drejer sig om mit arbejde, så siger jeg nej til ting, hvor jeg bare skal bruges til at fylde huller med, især hvis det er et, som andre med fordel kunne udfylde. Jeg har heller ikke tid til at svare folk, der skriver på Instagram og spørger, hvad min nye bog handler om, det må de selv undersøge. Jeg navigerer efter min mavefornemmelse: Giver det en god følelse, eller giver det en knude i maven? Jeg kan faktisk mærke det fysisk i kroppen, hvis jeg overskrider mine egne grænser."

Hvordan sørger du som instruktør for at respektere andres grænser?

"Jeg er meget opmærksom på, at folk har forskellige grænser. Så jeg briefer folk virkelig godt på forhånd og er meget opmærksom på, hvordan vi skaber et trygt rum, hvis der for eksempel er nøgen- eller sexscener. Jeg planlægger, hvordan vi kan lave sådan en scene med få mennesker på sættet. Generelt bruger jeg meget tid på at tale med unge skuespillere og sikre, at det ikke gør ondt på den forkerte måde. Jeg er slet ikke interesseret i, at folk skal have en traumatisk oplevelse, fordi de er med i min film. Tænk på de to piger i filmen ”Adele”. Det var ét langt overgreb."

Hvorfor tror du, at især kvinder har en indre pleaser?

"Fordi kvinder ofte tager ansvar for den gode stemning. Vi er opdraget til at tage ansvar for, at andre har det godt, men du må godt sige nej til ting, du ikke har lyst eller overskud til. Du behøver ikke stille op til skolebestyrelsen, passe din venindes børn eller bage kage til klassens time. Du er ikke et dårligt menneske, fordi du siger nej. Så er der bare nogle andre, der gør det."

"Det er også en af grundene til, at kvinder alt for tit går i seng med mænd, selv om vi ikke har lyst. Det har jeg også selv gjort som ung. Men vi må gerne sige nej, selv om vi er gået med en mand hjem og har fortrudt. Man skylder aldrig andre mennesker sin krop, de kan få et stykke chokolade. Det skal vi være bedre til at tale med vores unge om. Og hvis vi kvinder har nemmere ved at sætte grænser og tale om de her ting, bliver det også nemmere for mænd at forstå, at grænser skal respekteres."