Helle Thorning-Schmidt: Mit barn definerer sig hverken som dreng eller pige – og det har jeg lært af

Statsminister, direktør, instagram-ikon, musikvideo-stjerne og frontkæmper i sexisme-debatten.

Helle Thorning-Schmidt har haft mange vigtige hatte på de sidste mange år, og nu ønsker hun at udfordre os andre med sin nye bog ”Blondinens Betragtninger”, der handler om køn, feminisme og #metoo.

”Jeg er lidt nervøs for, at hele Metoo forsvinder, fordi vi alle sammen bliver trætte af at høre om det, og derfor vil jeg gerne stemple ind i debatten med de personlige erfaringer, jeg har,” siger Helle Thorning-Schmidt i et stort interview i denne uges ALT for damerne.

Hun har selv været på ekspedition ind i en verden, hvor normer brydes, og kønnet er til diskussion.

Og hendes største udfordrere var lige ved hånden – nemlig hjemme i familien.

”Mine døtre – eller børn, jeg skal øve mig i at sige børn – var blevet store, og de udfordrede mig på nogle af de ting, jeg gik og syntes.”

Flydende køn og pronomener

Læg mærke til fortalelsen. For lige meget hvor åben og nysgerrig man er, så sidder et livs vaner fast – også hos en mor, der stadig kløjes lidt i betegnelserne; hun har ikke længere en datter, der hedder Camilla, men et barn, der har skiftet navn til Milo.

”Hun definerer sig hverken som dreng eller pige. Nogle dage vågner hun op og føler sig som en dreng og andre gange som pige. Det må jeg jo bare respektere, fordi jeg elsker hende.”

”Lige i starten, da hun som 15-årig fik en erkendelse af at være mere interesseret i piger end i drenge, tænkte jeg først ”hvorfor har jeg ikke set det før” og så ”åh, det bliver måske lidt besværligt for hende”. Og det har jeg tænkt i mange situationer, for hun vælger en sværere vej end så mange andre. Hun vælger at gå klædt på sin egen måde, og det kan blive svært for hende som menneske.”

”Men jeg var også stolt af, at hun føler, at hun kan leve det liv, hun gerne vil, og tænkte på de mange, mange unge mennesker fra andre lande, som går og skjuler for deres forældre, hvem de i virkeligheden er, og alle de mennesker gennem historien, der har skullet skjule, hvem de elsker. Jeg er glad for, at vi bor i Danmark, og at vi som hendes forældre kan være med på den rejse. Jeg tror, hun har haft nemt ved at tale med os om det og altid har vidst, hvor vi stod, og kunnet regne med os.”

Milo bruger stadig pronomenet hun, men hun og hendes venner flyder frit mellem kønnene, og Helle Thorning-Schmidt føler, at hun hele tiden lærer noget nyt ved at tilbringe tid sammen med dem.

”Vi snakker om pronomener, krav til kvinders kroppe, seksualitet og seksualundervisning, hvad ja og nej betyder for unge kvinder. Hvordan kvinder stadig udskammer hinanden ved at slutshame – der er mange ting, de er optaget af, og som vi kan lære noget af.”

”Mange i min generation er irriterede over, at nu skal man beskrive sig selv som ciskønnet og forholde sig til pronomener og det ene og det andet. Jeg har lært, at det at lære noget nyt – også selv om jeg ikke forstår det i starten – kan være positivt og udfordrende for min hjerne.”

”Men ja, det har taget mig lang tid at blive dus med, at køn er flydende. Det er så voldsomt, for der er rigtigt mange, der siger ”vi har stadig to køn”, og jeg har også selv tidligere argumenteret for, at vi skulle fastholde vores cpr-nummersystem, der definerer os i to køn. Men så snart man kommer ind i tankegangen, så virker det pludselig rigtigt at spørge ”hvorfor er det, vi selv i moderne tid har så stort behov for at blive opdelt i så binære kasser?”. Og egentlig passer det slet ikke til min tilgang til livet, for jeg synes, at man altid skal kunne se tingene fra begge sider, og at de gode beslutninger ligger inde på midten, så det kønsstereotype og de binære kasser passer faktisk ikke til mit generelle livssyn.”

Hun synes, at mange voksne kan lære af de unges tilgang til køn og krop.

”De unge udfordrer os, men de gør det med tolerance, for eksempel når Stephen og jeg ikke kan finde ud af det og roder rundt i pronomener. Jeg vil gerne tale for, at hvis intentionen er god nok på begge sider, så skal det ikke udvikle sig til noget politisk korrekt noget, hvor vi bliver sure på hinanden, men det er viljen, der afgør det.”

Læs resten af det store interview med Helle Thorning-Schmidt her