Ole fra 'Sygeplejeskolen': Her er hans kendte kæreste
Den 37-årige skuespiller Kasper Dalsgaard har mødt sin kæreste i branchen.
Denne artikel er oprindeligt udgivet hos HER&NU. Dette er en redigeret udgave.
I "Sygeplejeskolen" spiller 37-årige Kasper Dalsgaard rollen som jazzmusikeren Ole, der er hovedkulds forelsket i Anna, spillet af Molly Egelind. Og i filmen "Elsker dig for tiden" er det en anden Anna, spillet af Julie Rudbæk, der løber med Kasper Dalsgaards karakters hjerte.
Når kameraerne slukker, er det dog ikke hverken den ene eller den anden Anna, der får Dalsgaards hjerte til at slå hurtigere – det er den 36-årige skuespiller Natalie Madueño, som er kendt for sine stærke roller i danske serier som ”Bedrag”, ”The Rain” og ”Den som dræber”.
Kasper Dalsgaard og Natalie Madueño lærte hinanden at kende i branchen og har dannet par i seks år.
I dag har de skabt deres egen familie. Deres første datter, Carli, kom til verden i oktober 2020, og i maj i år blev de forældre igen til datteren Luma.
Se billeder af parret herunder.