Hjemmelavet julepynt: 9 nemme idéer

Hjemmelavet julepynt: 9 nemme idéer

Du kan nemt skabe din egen pynt med naturens gaver – træ, kogler og kviste fundet i det fri. Kombiner med sarte toner af lilla og få en feminin og helt unik julestemning.

1. En lille buket af tre stykker julepynt hænger på væggen med rustikt sejlgarn. Brug måske noget julepynt, du allerede har, og sæt det sammen med en kogle-gren. Kan også fungere som pynt på din hoveddør.


Se også galleriet: Den fineste pynt til træet

2. Hjemmelavet juletræet af grene

Sådan gør du: Start med at fastgøre to lange pinde på ca. 150 cm i en stor klump almindeligt dekorationsler (ca. 1 kg). Lad det tørre natten over, men ikke så hurtigt, at lerklumpen sprækker. Brug nu ca. 35-45 grene uden blade og i forskellige længder som sidegrene. Bind dem først sammen to og to i et kryds med kraftigt snor, som derefter placeret mellem de to vertikale grene i leret. På den måde kan du bygge træet op ved at placere de længste grene i bunden og de korteste i toppen.

Stjernen på væggen er bundet sammen af to trekanter af blomsterpinde i lyst fyrretræ.

Ophængene er lavet af kartoncirkler, som er klippet i forskellige størrelser. De er trukket på en snor med en stor synål sammen med træperler. Her kan børn også være med.

TIP: Find materialer i haven, i en park, eller tag en udflugt i skoven. Brug nøgne grene, grankogler, mos og stykker af træ og kombiner med andre træsorter, brædder, store træperler, rustikt sejlgarn, papir og karton.

4. Et lille enebær-træ fra den lokale gartner har fået et stort stykke brunt pakkepapir fra posthuset om sig og kan fint bruges som værtindegave, som dekoration på kontoret eller i din egen stue. Juletræskortet er klippet i fri hånd af karton fra Panduro Hobby.

5. En simpel konstruktion af et juletræ med julepynt - et samlesæt fra Panduro Hobby.

6. Den rustikke stjerne, som her hænger på væggen, er bundet sammen af seks grene fundet i skoven og til sidst dekoreret med kogler og en enkelt grøn julekugle.

Se også galleriet: Lav smukke julekranse til din dør

7. Papirposer med lys i er en virkelig nem og hyggelig måde at pynte på. Klip små huller på ca. 1 cm i poserne, inden du folder dem ud, og sæt små fyrfadslys ned i glas og derefter ned i poserne.

8. Adventskransen er fra Panduro Hobby og dekoreret med koglelys købt hos en dekoratør-gartner, blomsterpinde med trækugler på, glasfugle, lidt pyntegrønt og papirkvaste klippet af brunt silkepapir.

Sådan laver du kvaster: Klip ca. en halv meter strimmel ud af silkepapiret. Det skal måle ca. 5 cm i bredden. Fold den sammen, og klip hakker til frynser. Hold kvasten sammen ved at surre ståltråd for enden. Materialerne er fra Panduro Hobby.

Se også galleriet: Se 6 enkle adventskranse, du selv kan lave

9. Gør en dyd ud af din gaveindpakning. Brug forskellige bånd, hjerter klippet af karton, hjerter af træ fra Panduro Hobby og kraftigt sejlgarn med træperler trukket på enderne og få en skøn og rustik stemning. 

Se også galleriet: Julegave - sådan kan du pakke dem ind