Karen Blixen

50 årsdag for Karen Blixens død: Hvad kan hun lære os i dag?

Det er der formentlig talrige svar på, men lederen af Karen Blixen-museet Catherine Lefebvre minder blandt andet om, at Karen Blixen først sent i livet blev forfatter.

Hun tog nemlig først for alvor hul på sit forfatterskab, der i dag er kendt over hele verden, da hun var i sine 50'ere, fortæller Catherine Lefebvre til P1 Morgen. Og det er et eksempel på, at man kan realisere sine drømme også senere i livet.  

Selv om Karen Blixen i høj grad iscenesatte sig selv som en svært tilnærmelig person, skal man ikke glemme, at hun samtidig var utrolig generøs, siger Catherine Lefebvre.

Imod råd fra omgangskredsen, skabte Karen Blixen nemlig frit udsyn til sin smukke bolig Rungstedlund, så forbipasserende frit kunne nyde synet. Det var samtidig forfatteren selv, som sikrede sig, at hendes ejendom skulle være offentligt tilgængelig efter hendes død.

Karen Blixen var især kendt for værkerne 'Den afrikanske farm' om hendes tid som ejer af en kaffeplantage i Kenya samt 'Syv fantastiske fortællinger'.

Læs mere om Karen Blixens værker og liv - og se Rungstedlund her:

Blixen.dk

Se også galleriet: 50 årsdag for Karen Blixens død: Vi mindes hende