"I princippet kan jeg vågne op i morgen blind, lam i den ene side eller noget andet grimt"
Pernille Skouboe Daub lider af en sjælden sygdom, som gør at hun tænker ekstra over at udnytte livet.
Selvom nogle eksperter peger på, at vi skal holde vores målsætninger for os selv, er der nok mange, som har oplevet det modsatte. Når der er noget, vi gerne vil, men ikke tør, kan det nemlig hjælpe modet på vej bare at få det sagt. Pernille Skouboe Daub har et ønske, der af forskellige grunde er svært at opfylde, og som hun i første omgang har fundet modet til at fortælle om i ALT for damerne. Her kommer hendes historie.
Jeg holder meget af mit job, men der er bare så frygtelig meget af verden, jeg ikke har set. Nogle gange, når hverdagen fylder lige lovlig meget, tænker jeg på alle de steder, jeg godt kunne tænke mig at besøge sammen med mine børn, inden det er for sent.
Både fordi der er så meget natur og kulturarv, der forsvinder i rivende hast, men også fordi jeg lider af multipel sclerose (MS): En kronisk sygdom, der blandt andet påvirker min balance, gør mig træt og giver mig nervesmerter. I princippet kan jeg vågne op i morgen blind, lam i den ene side eller noget andet grimt.
– Der er flere faktorer, der afholder mig fra at tage springet. Dels min sygdom, men også økonomi og frygten for det ukendte. For hvad skal vi leve af? Hvad med huset og jobbet? Hvad hvis jeg får et attak, som det hedder, når sygdommen blusser op, mens jeg kigger på ruiner i Gobiørkenen eller noget andet tosset? Og så er der ansvaret. Det er min pligt at sørge for, at mine børn har mad på bordet, tøj på kroppen og tag over hovedet.
– Samtidig ville jeg stå meget usikkert, hvis der skete noget relateret til min MS på rejsen. De færreste forsikringsselskaber vil tegne en rejseforsikring på mig på rimelige vilkår, og selv hos dem, der vil overveje det, kræver det både en forhåndsgodkendelse og en række forbehold, der sandsynligvis vil betyde, at jeg alligevel ikke er dækket. Hvis vi vandt et tilstrækkeligt stort beløb i lotto til, at jeg kunne spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under os, og jeg kunne betale mig fra lægehjælp, hvis jeg fik brug for det, ville jeg tage af sted.
LÆS OGSÅ: Man skal turde at springe ud i livet
LÆS OGSÅ: 40-årskrisen forvandlede vores liv
LÆS OGSÅ PÅ HJEMMET.DK: Nu tør Dorthe vise sin angst
