Iben Dorner: ”Dét kan være enormt svært ikke at tage det personligt”

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

"Jeg er stolt af, at jeg har kunnet leve af det, og at jeg har overlevet i det.

Der er ikke et specifikt projekt, men jeg er stolt af, at jeg kan være skuespiller, for det er enormt svært.

Læs også

Maria Rossing: ”Jeg er taknemmelig for, at han skubbede mig ud over kanten”

Der er stor konkurrence, og der er mange om hver rolle. Lige nu er der også ret dårlige tider i branchen, men jeg er stadig et sted, hvor jeg lever af det. Og lever med det. For det er fucking hårdt, og jeg har også været ved at knække på det flere gange. Jeg er meget stolt af, at jeg har overlevet økonomisk og psykisk i det her vanvittige felt."

Hvad er det hårdeste ved at være skuespiller?

"De hårde ting er egentlig også de ting, der gør det fedt. Man arbejder hele tiden med nye projekter, og det giver en vidunderlig variation og frihed. Men så er der til gengæld ikke den tryghed, der følger med, når man kender sin arbejdsplads virkelig godt, og der er heller ikke nogen økonomisk tryghed.

Man ved aldrig, hvad man går ind til, eller om man overhovedet går ind til noget, fordi meget af tiden så ringer telefonen ikke. Man står lidt med hatten i hånden og venter på, at nogen vil bruge ens talent. Og hvis der ikke er nogen, der vil det, hvad er man så?

Det kan være enormt svært ikke at tage det personligt, for når telefonen ikke ringer, så er det jo mig, de ikke vil have. Det er mit udseende og min krop. Man er meget personligt investeret – mere, end hvad jeg forestiller mig, man er, hvis man arbejder som revisor. Der er der måske flere med helt forskellige personligheder, der kunne udføre en opgave. Men når jeg bliver valgt fra eller til, så handler det specifikt om mig og det, jeg kommer med."

Hvad gør du for at håndtere usikkerheden?

"Nogle gange kan det hjælpe at handle lidt på det selv, men det er begrænset, hvad man kan gøre. Castere gider heller ikke, at man sender et nyt billede hvert halve år. Og i øvrigt, når man er oppe i min alder, så ved de også godt, hvem man er. Så er de mere sådan: ”Ja, vi ved godt, at du er der. Vi skal nok ringe. Du behøver ikke ringe til os”.

Da jeg var yngre, bekymrede jeg mig meget og tænkte: ”Er det nu det sidste projekt? Er der nogensinde nogen, der ringer igen?”. Men jeg synes, at jeg er blevet bedre til at håndtere det. Også fordi jeg har andre vigtige ting nu, som jeg ikke havde, da jeg var nyuddannet. Jeg er stadig skuespiller, men jeg er ikke kun det. Hvis jeg en dag ikke har et job, så er jeg stadig mor for mine børn, og jeg er stadig kvinden i min mands liv."

Hvordan tror du, at folk ser dig?

"Det, folk tænker om en, handler jo rigtig ofte om dem selv. Det handler om, hvem de er, og hvor de er i deres liv. Jeg tror også, at jeg bliver set utroligt forskelligt af folk i forskellige sammenhænge. Så derfor øver jeg mig på ikke at ane, hvad folk tænker om mig, og ikke at have lyst til at ane det. Jeg vil ikke beskæftige mig med det, for jeg kan ikke styre det, og det er ikke væsentligt for mig. Det giver mig ikke noget godt. Tværtimod. Det sætter gang i en masse fantasier, som ofte er dårlige. Det er en dårlig vej at gå ned af, og det har jeg simpelthen ikke lyst til.

Læs også

Mette Vibe Utzon begik samme fejl, når hun blev forelsket: "Jeg troede, lykken lå i at skabe en ny familie"

Men det er meget nemt at gøre, også fordi jeg i mit arbejde stiller mig meget til skue. Og der kan man jo også se, at man nemt kan få to stjerner i én anmeldelse og fem stjerner i en anden, fordi det er så utrolig forskelligt, hvad folk ser. Derfor prøver jeg bare at fokusere på, hvordan jeg ser mig selv, og om jeg kan leve med det."

Hvad er det vigtigste, du har lært?

"Jeg er blevet mere opmærksom på, hvor meget det giver mig, når jeg taler pænt til mig selv. Det er jo lidt en kliché og noget, jeg altid er blevet fortalt, men jeg har nok aldrig forstået væsentligheden af det. Nu har jeg fundet ud af, hvor meget jeg kan stresse mig selv indefra ved at tale grimt til mig selv. Selv hvis der ikke er noget udefra, der stresser mig, kan jeg slå mig selv oven i hovedet, hvis noget ikke er godt nok. Det stammer jo fra mine ambitioner og min perfektionisme, men det kan blive en indre stress for mig.

Jeg finder velvære i at tale pænt til mig selv, og det betyder også meget for mig at give videre til mine børn. De skal lære, at vi skal omfavne os selv, også når vi ikke er perfekte, for ellers kører vi os selv ned. Det kan jeg se nu, at jeg har gjort i mange sammenhænge."

Er du god til at rose dig selv?

"Jeg er ret dårlig til at rose mig selv, og det er hele vejen rundt. Jeg kan godt sige: ”Det er okay at fejle”, men jeg kan ikke sige: ”Hvor var det flot. Du var skidegod” – men det er den vej, jeg gerne vil. Det handler nok også meget om ambition og passion, som jeg er meget styret af.

Jeg kan komme hjem og have haft en vidunderlig optage-dag, hvor jeg har klaret det godt, men så kører den alligevel, hvor jeg begynder at tænke: ”Vi kunne også have prøvet det der, eller jeg kunne have gjort det der”. Ikke fordi der var noget galt, men bare fordi jeg har et drive, der gør, at jeg aldrig bliver tilfreds.

Det er også det, der er svært ved skuespillet. Hvordan vælger man en nuance, når der er uendelige variationer af menneskelige udtryk. Der er ikke et facit, og sådan er det jo i mange kunstneriske fag. Det er noget, der hele tiden er i gang, og som aldrig bliver færdigt."