Inger og Elly fik en idé: Er dette vejen til et langt, dybt venskab?

Hvad har de gang i?

Forbipasserende kigger ofte undrende på Elly West og Inger Carstensen, når de iført rygsække og vandrestøvler kommer gående op ad en kælkebakke i Hjerting nord for Esbjerg. Der er i sig selv ikke noget underligt i, at de går der, men når de to kvinder har nået toppen, vender de om og går ned igen – hvorefter de igen begiver sig mod toppen. Sådan fortsætter de op til 15 gange med at tage de 126 trin op og ned, op og ned.

"Der er mange, der ryster på hovedet. Men til oktober skal vi gå den portugisiske del af Caminoen til Santiago de Compostela – syv dage med omkring 20 kilometers daglig vandring. Det er vi nødt til at forberede os på," siger 72-årige Inger og 73-årige Elly.

Det er nu ikke, fordi de to kvinders vandreform er dårlig. Hver fredag mødes de og går ture på 15-17 kilometer.

"Vi siger gerne til vores mænd, at vi er hjemme ved kaffetid. Her mener vi som regel aftenkaffen," siger de med et grin.

Vandreturene begyndte dog med noget helt andet. I 1980 blev Elly og Inger ansat som lægesekretærer på den samme afdeling på Esbjerg Centralsygehus. De gik godt i spænd, og på et tidspunkt fik Elly lokket Inger med til opera, som de gik til sammen gennem en årrække. De har også besøgt hinanden privat, men hovedsagelig var samværet på arbejdspladsen, hvor de hyggede sig i hverdagen. Da de nærmede sig pensionsalderen, begyndte de derfor at drøfte, hvordan de skulle holde kontakten, når de holdt op.

"Jeg tror, det var dig, der foreslog, at vi kunne mødes om en travetur, Elly. Den var jeg med på, for jeg har altid været glad for at gå," siger Inger.

Beslutningen blev hjulpet på vej af, at de nogenlunde samtidig fik konstateret osteoporose og fik at vide, at det var godt at gå.

"Ved at trave sammen kunne vi passe vores træning og samtidig holde kontakten på en uformel måde," siger Elly.

Nød naturen

At turene skulle bringe dem vidt omkring, havde de ikke forestillet sig – og da slet ikke, at de skulle lede vandreture i Dansk Vandrelaug.

Men sådan er det gået. Inger gik nemlig på pension som 65-årig i 2013, mens Elly valgte at forsætte på jobbet, til hun fyldte 67 år.

I mellemtiden begyndte Inger at vandre i den lokale afdeling af Dansk Vandrelaug. Og hun var begejstret.

"Jeg nød at opleve naturen så tæt på og mærke alle duftene. På nogle ture var det koldt, og det blæste, det kan jeg sagtens klare. Jeg blev lidt ærgerlig, hvis det regnede skomagerdrenge – men bagefter er man jo glad for, at man har gennemført. Og min form blev bedre og bedre," siger Inger.

Da hun til et medlemsmøde i vandrelauget fortalte om en dejlig tur, hun havde gået ved Blåvand, blev hun opfordret til at arrangere turen for medlemmerne.

"Normalt påtager jeg mig ikke en lederrolle, men det kunne jeg da godt prøve, siger Inger, der forberedte turen ned til mindste detalje – og i fin stil gennemførte den med 85 deltagere."

"Det var noget af en debut med så mange, siger hun, der har været turleder lige siden."

LÆS OGSÅ: Guide: Camønoen – Kongerigets venligste vandrerute

Alt dette fulgte Elly på sidelinjen, og da det i 2015 blev hendes tur til at lade sig pensionere, gik hun med på tur – først i en lille lokal gruppe, siden i vandrelauget.

En dag ringede hun til Inger: "Jeg har meldt mig til et turlederkursus."

Selv om Inger allerede var turleder, fulgte hun trop, og en weekend i 2016 var de på kursus i Viborg – og har siden arrangeret ture sammen.

En del af deres ugentlige ture går med at forberede de ture, hvor de i fællesskab er guider for en gruppe – oftest på stranden, i klitterne eller på heden, som er deres foretrukne områder.

"Jeg går gerne forrest og tager deltagerne med op i klitterne. Det kan være udfordrende, men som jeg plejer at sige, har man det bedre efter en tur, hvis man har været lidt svedig undervejs," siger Inger.

"Hvis nogen synes, det er for hårdt, kan de blive nede på stranden med mig," siger Elly.

Uden bagage

Hertil kommer alle de ture, de to vandreveninder går privat. De fortæller, hvordan de en blæsende decemberdag gik tur ved kysten ved Sjelborg og herfra op ad en trappe til en klint, hvor de fandt en bænk, der stod i læ. De fandt kaffen frem og sad og hyggesnakkede, da en kvinde kom gående med sin mand og to børn.

"Neeej, her er en café, der er åbent," råbte hun glad. Det lød så sjovt. Vi havde nu kun vores lille termokande," siger Elly.

Og de fortæller, hvordan de i 2017 begyndte at tage på vandreture i udlandet sammen. Bortset fra i 2020, hvor en vandretur til Mallorca blev aflyst på grund af corona, er det siden blevet til en årlig rejse. De vælger altid grupperejser, hvor bagagen bliver kørt fra sted til sted.

"Det er rart at slippe for at gå med bagagen, og vi kan godt lide at komme til en ren seng," siger Inger.

"Ja, og til et veldækket bord. Og så er det hyggeligt at spise med gruppen om aftenen," tilføjer Elly.

LÆS OGSÅ: Amarminoen – 27 kilometers unik vandrerute på naturrige Amager

Næste vandrerejse bliver så caminoen. Som altid bliver der trænet flittigt på de ugentlige ture – og selv om de ofte mødes ved kælkebakken, går turene også mange andre steder hen.

En fredag gik de til Billum, en lille by nord for Esbjerg.

Elly og Inger fortæller, hvordan de kom gående gennem byen, da de fik øje på et hus med en masse kunsthåndværk i vinduerne. Da de stoppede op og kiggede, inviterede husets ejer dem indenfor.

"Hun var kunsthåndværker og havde lavet de flotteste ting i patchwork. Det var virkelig imponerende. Sådan får vi så mange oplevelser gennem vores vandreture – samtidig med, at vi får god motion og får holdt vores venskab ved lige," siger de to veninder.