Janni Faurschou i grøn, blomster jakke

Jannie Faurschous i opråb om sin demente far: "Vi har et lousy ældresystem i det her land"

Jannie Faurschous forældre er begge kommet på plejehjem – og det har fået tankerne i gang hos den kendte skuespiller. Hun er nemlig ikke særligt imponeret af det danske ældreområde. Det fortæller hun i denne uges Hendes Verden.

”Vi har et lousy ældresystem i det her land.”

Så klart og tydeligt lyder det fra skuespiller Jannie Faurschous i et stort interview med Hendes Verden.

Hendes 96-årige far bor på plejehjem for demente, og selvom de ansatte er supersøde, er ressourcerne begrænsede, og beliggenheden helt forkert, mener hun – og det får nu den tidligere Bodil-vinder til at råbe op.

”Hvorfor fanden sidder min 96-årige far i en lejlighed på tredje sal med udsigt til en togbane? Det rigtige ville være store vinduer ud til naturen, hvor man kan se den springe ud. Hvorfor skal demente sidde, hvor der intet sker?”, siger hun til ugebladet.

”Det rigtige ville være store vinduer ud til naturen, hvor man kan se den springe ud. Hvorfor skal demente sidde, hvor der intet sker? Han skal da have en stuelejlighed med et stykke græs foran og en hund, der kommer og siger hej til ham.”

Skuespillerens mor og morens mand har også været nødt til at flytte til et nyt hjem, og Jannie Faurschou har overtalt dem til at komme på et friplejehjem, hvor de kan komme og gå, som de vil.

”Min mor har indtil nu boet i Sorø, men hun er svagsynet, og hun kedede sig derhjemme. Der kom jo ikke nogen og lavede noget med hende. Hun har brug for at sidde sammen med nogen i en dagligstue og lytte til et dejligt stykke musik og sludre med andre beboere, nu hvor hun ikke kan klare kortklubben og strikketøjet mere. Både mor og hendes mand er knivskarpe i hovedet. Jeg kan stadig få en god samtale ud af dem, og de kan stadig bidrage med meget, selvom den ene ikke kan se, og den anden ikke kan høre,” smiler Jannie Faurschou.

Ingen pligtbesøg, tak

Forældrenes situation har fået Jannie Faurschous til at tænke over fremtiden, og hvor hun selv står om 20 år.

”Jeg har ikke lyst til at blive så gammel, at jeg ikke kan se en solnedgang eller høre fuglene synge, og jeg sidder alene tilbage. Jeg frygter det. Absolut. Så vil jeg hellere gå ud på isen,” siger hun alvorligt.

”Mine børn og børnebørn skal ikke tænke på mig. Jeg vil nødigt have pligtbesøg og sidde med tanke om, at de unge skal slippe alt, hvad de har i hænderne for at besøge mig på et plejehjem langt væk.”

Men så langt i livet er Jannie Faurschou dog trods alt ikke endnu – og lige nu kan hun se frem til senere på ugen af skulle tilbage på scenen i Folketeateret med forestillingen Maddiker. Senere på året er der premiere på en ny serie, hvor hun spiller storsvindleren Britta Nielsen.

Du kan læse resten af det store interview med Jannie Faurschou i Hendes Verden, som er på gaden den 21. februar.

Jannie Faurschou, 71 år

  • Uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater.
  • Har medvirket i bl.a. Snøvsen og Far til fire i solen og modtog en Bodil for sin rolle i Springflod, ligesom hun høstede stor ros for sin rolle i Indenfor murene på Folketeatret.
  • Gift og har fire voksne børn og fire børnebørn.
  • februar står hun på scenen i Folketeatrets forestilling Maddiker. Desuden spiller hun rollen som Britta Nielsen i TV2’s kommende serie om den berygtede svindler, ligesom hun står på scenen i Bådteatrets Blod, svigt og tårer her i foråret 2022.