"Jeg er stolt af min hjerne"

Hvilken episode i dit arbejdsliv har været mest krævende?

– Dengang jeg læste på universitetet, producerede jeg samtidig radioprogrammet ”Ibens Harem” OG var medvært på en quiz på DR1. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men jeg tror, at alle karrieremennesker på et eller andet tidspunkt har behov for at ramme loftet. Behov for at se, HVOR langt man kan gå, hvor meget man kan skabe på en og samme tid. Det fik jeg så prøvet i de år.

Hvad er det vigtigste, du har lært af de mænd, du har kendt?

– For hver mand jeg har kendt, har jeg lært noget forskelligt. Men en af de vigtige forståelser er den, at jeg har lært at værdsætte menneskelig indsats og andre menneskers tid. At nogen vælger at bruge tid med en, det er meget smukt, og det skal man værdsætte. Det er absolut ikke naturgivent. Og så har jeg lært at finde hjem i min egen krop. Underligt nok kan symbiose med en anden krop betyde, at man bliver mere integreret i sin egen.

Hvad er det mest besynderlige minde fra din barndom?

– Jeg havde fundet en hummer på gaden, der hvor vi boede, måske var der nogen, der havde tabt den på vej fra fiskehandleren. Jeg ringede på hos min genbo Eyvind, der var udviklingshæmmet og havde et siddebadekar, hvor jeg installerede hummeren og besøgte den hver dag i et par uger, indtil mine forældre opdagede, at Eyvind ikke fik bad.

LÆS OGSÅ: Sarah Grünewald: "Jeg fortryder ikke min rebelske tid"

Har du et personlighedstræk, de færreste kender til?

– Ja. Nogle gange er jeg decideret doven. Det betyder ikke, at jeg ikke får ordnet tingene, jeg har bare ekstremt ondt af mig selv, mens jeg gør det.

Hvad ville du sige, hvis du skulle bagtale dig selv?

– At jeg fylder alt for meget. At jeg presser folk med min blotte tilstedeværelse. Videre, hurtigere, sjovere, kvikkere, mere action, mere inspiration! Selvom jeg forsøger at gøre mig lille, er jeg for stor. Faktisk især netop når jeg forsøger at gøre mig lille, får det den modsatte virkning, og jeg bliver en kæmpestor, oppustet, urolig mus, der i forsøget på at være diskret vælter alt på sin vej hen mod hjørnet af stuen.

Hvad er du stolt af?

– Jeg er stolt af min hjerne. Jeg er stolt af, at den husker detaljer om mine medmenneskers historier og deres tanker. Og så er jeg stolt af min nysgerrighed, som bevirker, at jeg efterhånden slæber rundt på en hel del detaljer omkring den verden, vi lever i. Det gør det mere spændende at være her.

Har du et ar, der fortæller en historie?

– Jeg har et ar på venstre knæ, som jeg fik efter min første turné med DR, da jeg var 18. Jesper Holm (også kendt som Kanonkongen, red.) havde sat mig af på Aarhus Havn, da jeg skulle hjem fra Grøn Koncert, som vi havde dækket for P3. Jeg var så træt og overstimuleret, at jeg gik direkte ind i en betonklods og måtte sidde med min frakke bundet stramt rundt om benet, indtil Jesper fik vendt om og kørt mig på skadestuen til en syning. Det ar minder mig om, at det har konsekvenser at arbejde hårdt. Og det er o.k.

Hvad ville du være, da du var barn?

– Det bliver rigtigt mærkeligt det her. Jeg ville have en hundebørnehave.

LÆS OGSÅ: Pilou Asbæk: "Jeg kan godt lide at blive set"