"Jeg tilgav, at han var mig utro"

Min mand og jeg blev gift i 2006. Som i så mange andre ægteskaber var der både gode og dejlige dage, men også hårde dage. Vi var dårlige til at kommunikere og kunne skændes over bagateller. Halvandet år efter vores søn kom til verden, begyndte min mand at virke fraværende, han sad meget med sin mobiltelefon og virkede ligeglad. Og et stykke tid efter opdagede jeg, at han havde været mig utro i gennem de sidste fire måneder. Selvom jeg havde haft en fornemmelse af det, var jeg chokeret over, at det kunne ske. Og chokeret over, at jeg havde været så blind. Han gav udtryk for, at han var ked af det, han havde gjort, og at han godt vidste, han havde ødelagt vores familie. Om jeg kunne tilgive det? Jeg var skeptisk, for jeg var i tvivl om, hvor meget han mente det, og om tingene bare ville falde tilbage i det gamle mønster.

Vi startede vores forhold op i det små med at gå på date sammen en gang imellem. Prøvede ligesom at lære hinanden at kende igen. Og på hans initiativ begyndte vi i parterapi for at få hjælp til at bygge forholdet op igen på en sund måde.

Det var tydeligt, at jeg bar nag, og allerede anden gang, vi var hos terapeuten, sagde hun til mig "Kjerstine, du er nødt til at finde ud af, om du kan tilgive. For uden en tilgivelse kommer I ingen vegne".

"Pokkers!" tænkte jeg. For jeg vidste, det var svært, jeg havde så mange følelser i klemme og var stadig vred og skuffet.

Men jeg besluttede mig for at forsøge, og derfra var vi meget åbne over for hinanden. Jeg sagde, når jeg havde en dårlig dag, og min mand var åben om at fortælle om utroskaben. Jeg havde brug for at kende detaljerne, for jeg kunne ikke tilgive noget, jeg ikke nøjagtigt vidste, hvad var. Tilgivelsen kom dag for dag. Et lille skridt ad gangen. Og vi fandt hinanden igen stille og roligt.

I dag mærker jeg ingen vrede, når jeg tænker på utroskaben. Jeg indså, at det var mig selv, det gik ud over, at det var mig selv jeg ødelagde ved ikke at tilgive ham. Uden tilgivelse var jeg blevet sur, bitter og indelukket og havde mistet tiltroen til andre mennesker – specielt til min mand.

Tilgivelsen har betydet, at vores familie er blevet sammen, og at min mand og jeg er blevet bedre til at kommunikere. Man er også nødt til at huske på, at man også selv begår fejl en gang imellem og håbe på, at andre kan tilgive det. Det er så vigtigt at forsøge at tilgive, for man reder sit eget liv. Tilgivelse er afgørende for, at du kan være lykkelig.

LÆS OGSÅ: Rikke forlod sin familie for en ny kærlighed