Jens Werner var tæt på at miste livet: ”Jeg kalder dem for mine redningsengle”
En alvorlig cykelulykke kunne have kostet den populære dansedommer Jens Werner livet for fem år siden. Han blev reddet af forbipasserende i sidste øjeblik, og oplevelsen har givet ham en dyb følelse af taknemmelighed.
En cykeltur for fem år siden havde nær kostet Jens Werner livet. Han blev reddet i sidste øjeblik, men dagene i hospitalssengen på Herlev Hospital blev et wake up call, der stadig præger den 58-årige 'Vild med dans'-dommer.
I erindringsbogen 'Dansen blev min redning', der er skrevet af Camilla Lindemann, fortæller han om den skæbnesvangre søndag formiddag, hvor han styrtede med sin crosscykel i skoven nær sit hjem i Værløse. Hans hjelm var gået i stykker, og hovedet gav en knæklyd, da han drejede det på plads.
"Det, der står mig klarest, er, da jeg blev hentet i grøften af Jens og Malene. De fandt mig og hjalp mig. Jeg kalder dem mine redningsengle og har stadig kontakt med dem i dag," fortæller Jens Werner til HER&NU om de to forbipasserende, der reddede ham.
I første omgang hjalp de ham over i deres bil, fordi han gerne ville hjem, men det stod hurtigt klart, at situationen var alvorlig, fordi Jens havde svært ved at få vejret. Efter et opkald til 112 var der hurtigt en ambulance på vej, og på hospitalet viste det sig, at det var i sidste øjeblik, han kom i behandling. Et ribben var brækket og havde punkteret hans ene lunge, og samtidig var der dannet et ødem i struben, der nedsatte lufttilførslen.
Jeg tror på karma
Mens han var indlagt og kom sig, gik mange ting op for ham. Pligtfølelsen sad dog stadig dybt i ham, så om fredagen udskrev han sig selv for at tage i studiet og medvirke i 'Vild med dans', selv om han var på morfin.
"Det skulle jeg nok ikke have gjort, men jeg har lært af min mor, at man passer sit arbejde. Ulykken vendte op og ned på mine principper, mine præferencer og mine valg i livet. Jeg var meget tæt at dø. Hver morgen, når jeg vågner, siger jeg tak tre gange. Den følelse, jeg får, når jeg siger ”tak, tak, tak”, giver mig noget godt at starte dagen på. Det giver mig en god ro," forklarer han om den dybe følelse af taknemmelighed, han har haft siden ulykken.
"Jeg ved ikke, hvem jeg siger tak til. Jeg er ikke særligt troende, men jeg er blevet mere holistisk anlagt efter ulykken. Jeg tror på karma. Det gode, man giver ud, kommer også godt tilbage. Lige sådan med dårligt."
