Thomas Vinterberg og Helene Reingaard Neumann har været sammen i 17 år: Vi har særligt én regel

Hvordan mødte du din mand, Thomas?

"Vi lærte hinanden at kende i 2006 under optagelserne til Thomas’ film 'En mand kommer hjem'. Det, at vi arbejdede professionelt sammen første gang, vi mødte hinanden, har været en fordel i vores efterfølgende arbejdsrelation. 

Vi blev først kærester et år efter filmen, og det har gjort, at vi altid – når vi arbejder sammen – kan vende tilbage til den relation, vi havde første gang, vi lavede en film sammen. Jeg var 18 år, da vi mødte hinanden under optagelserne, og vi blev kærester, da jeg var 19, og han var 37 år."

Læs også

Thomas Vinterberg: ”Det mindste, jeg kan gøre, er at forsøge at leve mit liv så godt som muligt”

Har jeres aldersforskel betydet noget for jeres forhold?

"Nej, jeg har aldrig rigtig tænkt over vores aldersforskel eller syntes, at det var særligt specielt. Jeg tror, at det hænger sammen med, at jeg er vokset op med meget ældre søskende samt en mor, der var ti år ældre end min far. Generelt synes jeg ikke, at alder har en stor betydning for et forhold, hvis man føler, at man har fundet sin sjæleven."

Hvordan arbejder I sammen, når du er skuespiller i de film, Thomas instruerer?

"Nu hvor vi har kendt hinanden i så mange år, kan det ikke undgås, at vores arbejdsrelation bliver anderledes, end hvis vi blot var skuespiller og instruktør, fordi jeg kender til Thomas’ projekter, lang tid før man normalt ville gøre som skuespiller. Jeg er så heldig at få lov til at læse hans manuskripter helt fra start og udvikle på dem, men lige så snart produktionen går i gang, har vi en aftale om, at vi så vidt muligt skal prøve at være instruktør og skuespiller frem for mand og kone i arbejdstiden. 

Hver gang, at vi skal arbejde sammen, laver vi en regel om, at vi går tilbage til 2006 og første gang, vi lavede en film sammen og ikke var kærester. Vi prøver at holde den regel så godt som muligt, men det bliver sværere og sværere, fordi vi snart har været kærester i 17 år. Vi prøver at dele det så meget som muligt op, hvis vi skal på optagelser sammen. 

Vi tager ikke afsted sammen om morgenen, og jeg spiser morgenmad med de andre skuespillere. I løbet af en optagedag tager vi professionel afstand, og det tror jeg også er bedst for den kreative proces. Men indimellem sniger der sig et privat grin eller en joke ind, det er svært at undgå – og heldigvis for det."

Læs også

Bente Scavenius har været gift med sin mand i 50 år: Unge stiller for store krav til ægteskabet

Har det nogensinde været svært at arbejde så tæt sammen?

"Jeg synes mest af alt, at det er virkelig frugtbart at arbejde sammen. Både Thomas og jeg er optaget af de samme eksistentielle tematikker, så det er en kæmpe fordel, at vi kan danne et fælles sprog for dem i vores arbejdsliv. Hvis vi skal filme en svær scene, så kan det godt være lidt mere vanskeligt, at det er min mand, der skal instruere mig, men det synes jeg faktisk, at vi er gode til at håndtere. 

Jeg ser det som en fordel for vores begges arbejdsproces, at vi arbejder så tæt sammen og både kan udfordre og inspirere hinanden. Hvis Thomas har nye ideer, tester han dem på mig, og jeg læser hans manuskripter fra start til slut og kommer med kommentarer. Det samme gør vi i mit virke som præst – jeg læser ofte mine prædikener højt lørdag aften for at høre, om det giver mening, eller om noget skal laves om. 

Så vi har faktisk i meget høj grad et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden. Det er en kæmpe glæde og værdi, at vi er optaget af, hvad hinanden laver."

Hvordan er det at arbejde i to så forskellige miljøer som en kirke og et filmset?

"Der er mange, der bliver meget overrasket over, hvordan jeg både kan være skuespiller og præst. Det er fuldstændig rigtigt, at miljøerne er meget anderledes – det kan virke meget kontrastfuldt at gå fra et filmset og så træde ind i folkekirken. Men jeg synes, at det, man arbejder med i de to forskellige erhverv, fletter sig godt sammen og er slet ikke er så forskelligt – begge dele handler om, hvad det vil sige at være menneske og om at finde et meningsfuldt liv ved at undersøge, analysere, fortolke og fordybe sig. 

Læs også

Helle Thorning-Schmidt har ét særligt råd til alle kvinder – og det er ret enkelt

Jeg synes også, at begge arbejdsopgaver giver værdi til hinanden. Ens højeste ønske som skuespiller er, at mennesker kan relatere til den rolle, du portrætterer. Når jeg står på prædikestolen, er det min opgave som præst at gøre budskabet aktuelt og relevant for de mennesker, der sidder på kirkebænkene. Begge dele er formidlings- og fortolkningsopgaver, som jeg ser meget glæde i og gør mig umage med."

Hvordan kom du ind i begge karriereveje?

"Jeg har, siden jeg var helt ung, haft en interesse for religion, selvom jeg ikke er vokset op i et religiøst hjem. Jeg kommer fra en familie, hvor min mor og moster også er skuespillere, og da jeg gik i gymnasiet, var jeg heldig at få rollen i Thomas’ film 'En mand kommer hjem'. Derfra følte jeg mig meget hjemme i det filmiske miljø, men jeg havde også et ønske om og en trang til at komme på universitetet. Da jeg var kærester med Thomas og var 20 år, havde jeg også en tanke om, at vi ikke bare kunne være et skuespiller- og instruktørpar resten af livet. Jeg var meget nysgerrig på den teologiske verden og havde lyst til at fordybe mig i det, så jeg startede på universitetet, hvilket var en kæmpe berigelse. Siden har jeg set det som en gave både at få lov til stadig at spille filmroller samtidig med mit virke som præst."