Johanne Schmidt-Nielsen: Det ville jeg ønske, jeg selv vidste, da jeg blev student
Johanne Schmidt-Nielsen havde nok at se til i gymnasietiden. Fakkeloptog og demonstrationer skulle arrangeres, og en plads i Studenterbevægelsen passes. Hun fandt dog stadig tid til en vogntur hele Fyn rundt, da huen var kommet på, og en lur i ny og næ – især når den stod på film i timerne.
Vognkørsel, hak i huen og uhæmmet fest i forældrenes haver – det er nu, studenterne skaber de minder, de vil huske resten af deres liv, selv om coronakrisen har lagt en dæmper på fejringen. Vi hylder årets studenter med en hilsen fra tre kendte danskere, der kigger tilbage på deres egen studentertid.
Hvordan husker du, at det var at gå i gymnasiet?
– Det var fantastisk! Den der gymnasieverden var en helt vild verden at komme ind i. Jeg kom fra en lille by på Fyn, og jeg syntes, at det var vidunderligt at komme ind til kæmpestore Odense. Jeg mødte en masse nye mennesker, som også havde lyst til at lave hele verden om. De syntes også, at vi skulle gå til demonstrationer, male bannere og lave fakkeloptog. Jeg husker også gymnasie-tiden som ret travl – og jeg kan huske, at jeg var så træt hele tiden. Jeg faldt tit i søvn i timerne, fordi jeg havde så travlt med alt det politiske arbejde i fritiden og i frikvartererne. Så når man skulle se film i timerne, så vidste man, at den var sikker. Haha.
Hvilken type var du i klassen?
– Jeg tror ret hurtigt, at jeg blev den, der stod på morgensamlinger og opfordrede
de andre til gå med til demonstration eller være med til Operation Dagsværk. Jeg havde som 12-årig allerede meldt mig ind i Socialdemokratiet, men der, hvor jeg for alvor blev politisk aktiv, var i Studenterbevægelsen sammen med en masse andre gymnasieelever. Vi kæmpede for loft over klassekvotienten, bedre arbejdsmiljø og alt sådan noget. Det var mind blowing! Jeg følte virkelig, at jeg hørte hjemme der.
Hvordan husker du selv den tid, da du blev student?
– Jeg flyttede til København en uge efter, at jeg var blevet student. Så det var en opbrudstid. Der var studenterfester, vogn og sådan noget, og det var sjovt nok, men for mig var det, som fyldte, at min mors lille røde Polo skulle pakkes med fyldte Ikea-poser, og så skulle jeg og alt, jeg ejede, til København. Jeg flyttede ind i en lille lejlighed, hvor jeg ikke kunne bo tirsdag og onsdag, men det kostede til gengæld kun 500 kr. om måneden, fordi mit nye job som næstformand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings sekretariat var ulønnet – så jeg skulle bo billigt.
Hvordan var din vogntur?
– Rigtig lang og kold! Jeg gik på Odense Katedralskole, som samler elever fra hele Fyn. Så vi skulle både til Kerteminde, Faaborg, Odense og Vissenbjerg. Altså vi var først færdige midt om natten, så til sidst glædede jeg mig bare til, at den var færdig, så jeg kunne komme hjem og sove.
Hvad vil du gerne sige til de kommende studenter?
– Tro på jer selv, og prøv at lade være med at gå for meget op i, hvad andre tænker. Da jeg var teenager, spekulerede jeg selv rigtig meget over, hvad alle andre syntes om mig – og det suger energi! Husk også at tage den med ro. Prøv at lade være med at blive alt for stressede af et samfund, der fortæller jer, at I skal have og kunne alt.