"Vi kvinder må godt være mere ambitiøse. Også på hinandens vegne"

I klasselokalet sidder de 6-7-årige piger og drenge omkring grupper af borde, hvor der ligger papir og tuscher. ”I dag skal I tegne forskellige jobs”, siger læreren, og børnene går i gang med den første opgave, som er at tegne en kaptajn. ”Min kaptajn hedder Henning”, siger én. En anden hedder Bob. Lidt efter bliver børnene opfordret til at tegne en maskinmester, og der bliver tegnet flere fine Henninger og Bobber med og uden skæg og med flot, sort tøj. ”Kunne I tænke jer at møde en rigtig kaptajn og en rigtig maskinmester”, spørger læreren? Børnene nikker og siger ja, og ind træder to uniformerede kvinder. Sammenlagt er der 54 mænd på tegningerne. Ni har tegnet kvinder.

Scenen er fra en film, som Josefine Volqvartz har produceret for Maersk og Lead the Future, og som kaster lys over et problem, som vi ofte ikke får øje på og derfor ikke taler om; mandejobs og kvindejobs og manglen på kvindelige rollemodeller i især lederstillinger. Da Josefine sammen med sin engelske mand, Luke, og deres tre børn flyttede til Danmark efter en årrække i udlandet, oplevede hun selv, at der var lang vej til ligestilling, da hun gik i gang med at starte eget firma og trådte ind i iværksættermiljøet. Hun var på forhånd klar over, at der ikke ville være ligevægt imellem kvinder og mænd i branchen, men hun var overrasket over, hvor grelt det stod til med fordelingen af taletid ved de møder og events, hun deltog i. Hun begyndte at kigge på data og undersøgelser, der blandt andet viser, at cirka 25 procent af alle iværksættere er kvinder, og at kvinder kun modtager 1 procent af den tilgængelige venture-kapital. 98 procent af finansieringen går til mandlige iværksættere, og den sidste procent til blandede teams.

– Det er blevet en slags kald. Jeg har det sådan, at når jeg ser et problem, så skal der gøres noget ved det, fortæller Josefine, da ALT for damerne møder hende for at høre mere om problematikken og om podcastserien, som hun er i gang med at producere.

Podcastserien har fået titlen ”KvindeKompagniet” for at sætte fokus på kvinders særlige muligheder og udfordringer. Problemerne bliver ikke løst, hvis vi er berøringsangste over for dem, mener Josefine, og podcastserien er kun en af flere aktiviteter, hun har planlagt.

Josefine tager imod ALT for damernes udsendte i sit åbne køkken, hvor der igennem et vindue og en åben glasdør i den modsatte ende af rummet er udsigt til en blå himmel over et glimtende Øresund.

– Vi er så privilegerede at have den udsigt og at have stranden så tæt på. Vi går tit ned til vandet med børnene, når vi kommer hjem. Det er en perfekt måde at ryste dagen af sig på, siger Josefine og bærer en bakke med kaffe og vand ud i spisestuen, som har en endnu bedre havudsigt.

Siden sin studietid i London har Josefine arbejdet i Mellemøsten og boet i Sydafrika, inden hun sammen med familien flyttede til Danmark i 2016. I årene forinden arbejdede hun som international journalist og leverede nyhedsindslag til medier i flere lande. Tilbage i Danmark blev hun først en del af produktionsholdet bag kvindekonferencen Women Deliver og fandt siden ud af, at hun havde behov for at starte sit eget og skabe sit eget team. Året efter stiftede hun derfor produktionsselskabet Inspire Film, men i processen blev hun temmelig overrasket over, hvor fremmed hun følte sig som kvinde i iværksættermiljøet.

Hvem er Josefine Volqvartz

• Josefine Volqvartz, 41.
• Aktuel med en podcastserie om kvindelige iværksættere på Kvindekompagniet.org.
• Har en kandidatgrad i statskundskab fra Cambridge University og i International Broadcast Journalism fra City University.
• Bor i Rungsted med sin mand og tre børn på 13, 10 og 6.

Hvordan oplevede du, at kvinderne fik mindre taletid end mænd?

– Jeg oplevede, at der var en masse rigtig flinke mænd, der havde sat nogle flotte iværksætterprogrammer op. Der var viden, ressourcer og vilje, men alle rådgiverne var mænd, og programmerne var designet af mænd til mænd. Det handlede især om skalérbarhed, om tech og om stortænkning, men mange kvinder sad med nogle helt andre behov, som ikke var på agendaen. De sad med en passion og med en skabertrang og havde brug for sparring om mange forskellige elementer i det at skabe en virksomhed, og de ting fik de ikke mulighed for at komme til orde om.

– Kvinder vælger ofte at stifte nogle andre typer virksomheder end mænd og har nogle andre idéer, når de starter op. Vi skal selvfølgelig ikke generalisere, for det kan gå begge veje, men jeg oplever, at kvinder blandt andet har fokus på skabe noget, der kan gøre en forskel. Til møderne var det ikke behovet for at vækste lynhurtigt, der trængte sig på hos kvinderne. De vil ofte hellere vækste organisk og ikke skylde penge væk, hvorimod mænd er mere tilbøjelige til at tænke i finansiering og i, hvordan virksomheden kan vækste lynhurtigt, og i hvilken app og teknologi, der skal til for at nå det. Det var det fokus, som rådgivningen var designet til, fortæller Josefine.

LÆS OGSÅ: Kvinder i 30’erne: Sætter baby og barsel en kæmpe kæp i karrierehjulet?

Og så var det også noget med tonen, tilføjer hun og trækker ordet tonen lidt ud. Hun holder en lille pause og leder lidt efter ordene.

– Det er faktisk rigtig svært at forklare på den rigtige måde, for det er vigtigt at understrege, at der var en enormt stor velvilje blandt mændene på programmet. De ville gerne gøre det godt for alle og hjælpe både mænd og kvinder, men jeg kunne mærke, at de var så vant til at være omringet af andre mænd, at det ikke var et inkluderende miljø at være i for kvinder, siger hun.

– Jeg deltog engang i et møde sammen med en ung gut og en mand, der havde været i miljøet længe. Her sagde den ældre på et tidspunkt til den unge: ”Træk nu tampaxen ud af røven, og lad os komme i gang!”.

– Ikke for at være sart, men det er den slags situationer, der kan gøre det svært for kvinder at være i det miljø, påpeger hun, og det har hun fået bekræftet efter at have interviewet kvindelige iværksættere til podcastserien. Kvinderne har blandt andet fortalt om at føle sig som scoreobjekter til iværksætterarrangementer, om at blive talt ned til og om at blive ignoreret til fordel for en mandlig partner.

– En af kvinderne fortalte mig, at hun til salgsmøder ofte oplever, at modparten kigger hendes mandlige partner i øjnene til trods for, at det er hende, der er forhandleren. Det skaber en pinlig situation, når hun i løbet af mødet går i gang med at forhandle, for så kan personen på den anden side af bordet se, at hov – det var jo hende, jeg skulle have kigget i øjnene.

Det er ikke af ond vilje, at det forholder sig sådan, mener Josefine, men det viser, at der er behov for at få italesat problematikken. Der er simpelthen alt for meget potentiale, der går til spilde, hvis kvindelige iværksættere ikke får lov at komme til orde og ikke får medvind til deres projekter. Heldigvis oplever hun nu, at debatten gør en forskel, og udviklingen går i den rigtige retning.

Brug for rollemodeller

En kliché om en ambitiøs iværksætter er den unge tech-gut, der arbejder 80 timer om ugen og kan satse stort, fordi han lever på en sten og måske sover på en sofa eller i et værelse hjemme hos mor og far, men faktum er, at hver fjerde virksomhed i Danmark bliver startet af en kvinde, og at kvinder ofte bliver selvstændige senere i livet med en masse gode erfaringer i bagagen. Men der mangler kvindelige rollemodeller, der kan vise, hvad der er muligt, og hjælpe andre kvinder på vej, mener Josefine.

– Jeg tror, det ofte er frygten, der holder kvinder tilbage. At vi er bange for det, vi ikke kender. Ifølge Dansk Erhverv er en af årsagerne til, at Danmark ikke har nok kvindelige iværksættere, at vi ikke har nok rollemodeller. If you can see it, you can be it! Vi skal have nogen at spejle os i på godt og på ondt, og det er det, vi gør med ”KvindeKompagniet”. Vi vil give et ærligt billede af verden, og lige nu er det med tonen og med ligestillingen en del af det billede.

Men vi skal også passe på, at vi ikke skaber en ny stereotyp, hvor iværksætteren bliver fremstillet med rockstjernestatus, mener Josefine, og hendes idé med ”KvindeKompagniet” er derfor at afmystificere iværksætteriet og brede det ud, så flere – på tværs af brancher – kan se sig selv i det frem for, at det bliver noget uopnåeligt. Og vi skal tidligt til værks, slår hun fast. Hun vil gerne bidrage til, at små børn ser, at kaptajner og maskinmestre også kan være kvinder og i det hele taget sætte fokus på de vaner og strukturer, som vi ikke sætter spørgsmålstegn ved, fordi vi ikke ser dem.

– Det, jeg syntes, var pudsigt, da jeg kom til Danmark, var berøringsangsten. Vi kan tale om alt muligt andet end ligestilling. Det vil folk ikke tale om – for mange tror, vi har ligestilling! Det er dér, problemet udspringer, for i det sekund, man tror, at man har noget, som man ikke har, gør man jo ikke noget ved problemet.

Josefine tør godt kalde en spade for en spade, og hun synes, vi godt kan være stolte af at italesætte problemet og af at fremhæve kvinder, vi kan spejle os i.

– Lisa Dalsgaard, som er en af de kvinder, der interviewes i den nye podcastserie, var den sidste til at vinde Ivækstprisen Årets Kvindelige Iværksætter. Bagefter blev prisen nedlagt, fordi nogen klagede over, at det var en pris kun for kvinder. Det, synes hun, var enormt ærgerligt, for der var mange, der tog fat i hende, fordi de gerne ville starte virksomhed og nu havde en at gå til. Selvom hun måske ikke vidste noget om netop deres type virksomhed, så kunne hun sende dem videre, og det syntes hun var enormt inspirerende.

For at illustrere behovet for kvindelige rollemodeller yderligere bladrer Josefine igennem dagens udgave af Børsen. Der er en mand på forsiden og billeder af mænd på alle opslag indtil side 16, hvor der for første gang ses en kvinde. I næste udgave af avisen skal hun bladre helt frem til side 30, før hun spotter en kvinde.

– At vi kan være det bekendt, at der ikke er flere kvinder i vores aviser!

LÆS OGSÅ: "Det skal blive naturligt, at der står en stærk mand bag en stærk kvinde"

Hvordan får vi mere ligestilling?

– Mange kvindelige iværksættere oplever, at de nærmest skal vælge imellem deres barn og deres virksomhed, når de bliver gravide, fordi vores lovgivning er skruet meget komplekst sammen. Det er helt klart noget, der afholder kvinder fra at blive selvstændige, og det er også noget, der afskrækker investorer. Jeg er selvfølgelig for, at kvinder skal have lang tid med børnene, men jeg ville ønske, at mænd tog noget mere barsel, at det blev delt mere op, og måske at man kunne gemme noget af barslen til et senere tidspunkt. Jeg synes også, at betalingen for orloven skulle være anderledes, så det ikke går så hårdt ud over kvinderne eller virksomhederne, men at det blev mere ligeligt fordelt.

Coronakrisen har givet muligheder

Som international journalist har Josefine fortalt historier om mange af tilværelsens barske realiteter, også om langt større udfordringer for kvinder end ligestilling i dansk erhvervsliv, og det har lært hende at se fremad og at se på muligheder, også når vi bliver ramt af kriser. For kan økonomisk usikkerhed, som vi lige nu oplever på grund af coronakrisen, ikke tage modet fra dem, der drømmer om at kaste sig ud i en tilværelse som selvstændig?

– Jeg tror, der kan komme noget håb ud af at få rystet posen. Jeg lavede nogle interviews til ”KvindeKompagniet”, før coronakrisen ramte os, og lige inden podcasten gik i luften, ringede jeg rundt for at høre, hvordan det gik. Jeg blev enormt rørt, fordi det gik rigtig godt for de fleste af dem. Marlene Westergaard, som er smykkedesigner, havde større omsætning end nogensinde før. Der havde aldrig været mere behov for det digitale læringsfællesskab, som Sahra-Josephine Hjorths CanopyLAB leverer, og Helene Aagaard, som rådgiver om diversitet, havde tilbudt krisekommunikation, for det var der et behov for. Noget af det spændende ved iværksættere er, at hvis det ikke går godt, så finder man en løsning!

– Jeg var simpelthen helt stolt af dem. Jeg arbejdede selv rigtig hårdt de første tre måneder af året, og det har betydet, at jeg ikke har behøvet at fyre nogen under krisen. Kvinder er gode til at bygge robuste virksomheder, og det er godt i krisetider.

Hvad er det bedste ved at være iværksætter?

– At være chef i eget hus. At man kan skabe noget, der kan gøre en forskel. At man kan udleve nogle drømme og være noget større end bare en lille brik i et stort puslespil. Derudover har man noget fleksibilitet.

Josefine remser sikkert og hurtigt op. Hun er selv mor til tre og sætter stor pris på at kunne prioritere tid til at være sammen med dem og arbejde på andre tidspunkter, som det passer bedst i forhold til familielivet. Hun prioriterer også at være kontaktforælder på skift i børnenes klasser, for det skal der være plads til, selvom der er meget arbejde som selvstændig iværksætter.

Overvejer du nogensinde at smide det hele over bord og blive fastansat?

– Jeg drømmer om det hver dag! Jeg arbejdede som helt ung i en bager, og jeg kan svømme helt hen i ”bagertiden”, hvor jeg bare mødte ind, og det hele var så nemt. Men jeg ved også godt, at hvis jeg arbejdede i et bageri i dag, så ville der gå to dage, og så havde jeg planer for en hel række ting, der skulle laves om på, siger Josefine og fejer den fantasi af bordet. Det er en rodet affære at være iværksætter. Det vil hun ikke lægge skjul på, men hendes råd er at smide forsigtighedsprincippet over bord og kaste sig ud i det.

– Der er op- og nedture, men man lander som regel godt, og tilfredsstillelsen, når man lykkes, er det hele værd. 

Mænd der hepper på kvinder

Det er ikke kun en erfaring hos Josefine og de kvinder, hun har interviewet, at kulturen i iværksætterbranchen er præget af, at det er mændene, der sidder på dagsordenen og på begge sider af forhandlingsbordet. Studier lavet af blandt andet et hold af internationale forskere og publiceret i Harvard Business Review viser, at mænd og kvinder får spørgsmål af forskellig karakter, når de skal præsentere og forhandle finansiering af deres projekter. Kvinder skal i høj grad forsvare deres projekter ud fra kriterier som sikkerhed og ansvarlighed, hvorimod mænd bliver spurgt til håb, ambitioner og idealer.

– Alene det skaber altså nogle helt forskellige dynamikker i rummet. Det bliver lidt mere skingert, når man skal forsvare sig selv. Og så er det jo også mere nærliggende at vælge en, der ligner en selv.  

Så kvinder møder mange barrierer, men er vi selv gode nok til at bakke hinanden op?

– Sjovt nok har rigtig mange af de kvinder, jeg har talt med, haft mænd som deres største støtter. Jeg har selv oplevet meget opbakning fra kvinder, men jeg har også oplevet, at jeg skal forsvare mine idéer. I stedet for at heppe kommer det der jantelovskompleks, som vi kvinder er ret gode til. Jeg har oplevet, at andre kvinder har prøvet at pille mine ideer ned. Ikke nødvendigvis af ond vilje, men måske i forsøget på at forstå projektet og være sikker på, at det kan forsvares. Men måske var der i situationen mere behov for opbakning. Der er mændene bedre til at heppe på hinanden.

– Vi kvinder må godt være mere ambitiøse. Også på hinandens vegne.