Josephine Højbjerg åbner op: ”Det var de absolut værste år i mit liv”

Hvordan kan du genkende dig selv i karakteren Anna?

"Jeg er selv lige flyttet fra Bornholm til København, så jeg kan virkelig genkende det med at skulle skabe en ny base og opsøge nye relationer.

Jeg er heldigvis ikke gået lige så langt, som Anna gør, men jeg kender følelserne, når man gerne vil passe ind.

Læs også

Da Sebastian Lynggaard blev slået ned, måtte han sætte sit liv på pause – så gik én ting op for ham

Man tænker enormt meget over, hvad andre synes om en. Jeg tror ikke nødvendigvis, at jeg ser mig selv som en, der har nemt ved at finde nye venner, men jeg er altid ret åben for det, hvilket ofte hjælper. Da jeg var yngre, susede jeg meget rundt i forskellige vennegrupper og forsøgte at finde fodfæste, men med årene er jeg klart blevet bedre til at skabe gode relationer, selvom jeg stadig synes, det kan være svært at finde de helt tætte venskaber."

Hvordan skal man være for at blive din ven?

"Jeg vægter meget højt, at man er sig selv, og så skal man være rigtig sjov og ikke dømme mig for mine skøre sider, som jeg viser, når jeg er tryg ved nogen. Efter jeg er blevet lidt ældre, betyder det også meget for mig at have venner, der virkelig er der for mig, når jeg har brug for det.

Mange af de relationer, jeg har haft tidligere, har måske mere været bygget på, at vi havde det sjovt eller hyggeligt sammen, men nu er det vigtigt, at der er en omsorg. Jeg tror også, at jeg på mange måder har været konfliktsky tidligere og set igennem fingrene med nogle ting, og det arbejder jeg på at blive bedre til i mine relationer."

Hvordan var din egen gymnasietid?

"Det var der, jeg opdagede, hvor gode mennesker også kan være. Mine folkeskoleår var de absolut værste i mit liv, fordi børn kan være meget tarvelige. Så overgangen fra folkeskolen til gymnasiet var helt vild for mig, fordi jeg fandt ud af, at en klasse, som man jo på en måde er tvunget til at være sammen med, også kan være en virkelig fed ting.

Men det var også en splittet tid for mig, fordi jeg var klar over, at det var fornuftigt at tage en uddannelse, men jeg ville bare gerne lave skuespil. Jeg har jo gjort det, siden jeg var 9 år, så jeg var vant til at balancere skole og arbejde, men det kom fuldstændig bag på mig, hvor meget der var at lave i gymnasiet, og jeg var nødt til at sige nej til roller, som jeg virkelig gerne ville have. Det var svært at have mit hoved og mit hjerte så meget et andet sted end der, hvor jeg var."

Har det nogensinde påvirket dig socialt, at du er skuespiller?

"Der har helt klart været en stemning, hvor folk troede, at jeg troede, at jeg var noget. Det kom der en masse konflikter og mobning ud af, fordi folk havde en forudindtaget holdning om, at jeg syntes, at jeg var meget mere end de andre.

Det var slet ikke det, det handlede om for mig, det var bare fordi, jeg syntes, skuespil var sjovt. Jeg har altid været lidt skør, om man vil, og så fandt jeg bare ud af, at det må man godt være, og med skuespillet kunne jeg være det på en måde, hvor det blev accepteret ordentligt.

Derudover har der også været situationer, hvor jeg har skullet lære at finde ud af, hvem der ville mig, fordi de oprigtigt kunne lide mig som menneske, og hvem der bare syntes, det var lidt spændende. Det har været svært at mærke i nogle situationer."

Læs også

Midt i interviewet rejste verdensstjernen sig op og gik over og kyssede mig

Hvordan tror du, at dine gymnasiekammerater husker dig?

"Jeg snakkede med en fra mit gymnasium for noget tid siden, hvor jeg fortalte ham, at jeg betragter mig selv som introvert. Han sagde, at han så mig som 100% ekstrovert, og jeg forstår godt, hvor det kommer fra. Men jeg kender det jo indefra, og jeg ved, at der ligger en kæmpe usikkerhed bag det med hele tiden at skulle være på og sørge for, at folk har det sjovt, og at der er noget at snakke om."

Er der et råd, du ville give dit yngre jeg?

"Jeg ville ønske, at jeg i mange situationer havde turdet at være lidt mere mig selv. Hvilket er megasvært, når man er ung og bare gerne vil passe ind og være en, folk kan lide. Men man har det bare fedest, når man er sig selv, og dem omkring en har det også federe, når man er helt sig selv. Så jeg ville ønske, at jeg havde åbnet mere op for alle sider af mig selv og ikke tænkt så meget over at skulle passe ind hos andre."

Hvilke sider af dig har du svært ved at vise andre?

"I mange vennegrupper er jeg nok hende, der joker meget og er meget glad. Sårbarhed har altid været lidt svært for mig at vise, og jeg gemmer mange ting væk. Helt ærligt er det nok fordi, jeg ikke vil spilde min tid på det, og jeg ved godt, at det ikke er spild af tid at tale om følelser, men for mig er det nemt at gemme de ting væk og fokusere på at være glad.

Så det er ikke fordi, jeg har et problem med at tale om følelser, jeg vil bare helst fokusere på de gode af dem. På det sidste er jeg begyndt at snakke mere om tingene, og jeg har accepteret, at det er helt okay at være ked af det eller at have en dårlig dag.

Forleden havde jeg en dag, hvor jeg bare følte, at der hang en tung sky over mig, og der er stadig en lille del af mig, der bliver irriteret, når jeg ikke er glad, men så øver jeg mig på at tale med mine venner om det i stedet for at føle, at jeg skal sætte en facade på."