Julia Lahme har valgt for alvor at tage afsked med struktur – for nu vil hun hylde kaosset

Jeg har besluttet at indlede en afsked med struktur, ro og regelmæssighed. Kort sagt: Alt det, jeg har fået at vide i hele mit voksenliv, at jeg skal hylde.

Det er nemlig gået op for mig, at langt de fleste problemer rammer, når kaos indtræffer, og jeg er dårlig til at deale med det.

Læs også

Søren McGuire: ”Hvorfor vil vi hellere dø end at gå til lægen?”

Så jeg vil øve mig endnu mere i rod og kaos, end jeg allerede gør. Jeg tror, mange af mine og andres problemer opstår, så snart noget afviger fra det regelmæssige, og vi gør alt, hvad vi kan, for at komme tilbage til dén ro, som måske nærmest ikke er mulig, hvis man vil leve, elske og nyde.

For lige så snart der bliver blandet følelser ind i ens planer, går der kaos i dem. Det er langt lettere at have en plan for et årsregnskab end for en 8-års fødselsdag, men i vores evige jagt på det simple liv, tror vi, at planer kan lægges for alt. Vi hylder planerne, det forudsete og det tilrettelagte som det ægte voksne, det fornuftige og det ordentlige. Men hvor bliver de kompetencer trænet, som skal lære os at overleve kaos?

For mange familier er der styr på det hele, lige indtil børnene kommer. At få børn er for mig at se at lukke kaos direkte ind i hjertet af ens hverdag, og det kaos er vidunderligt, kompliceret og følsomt. Man bliver sårbar i det, men man bliver også opmærksom og, hvis man vil, åben.

Jeg elsker netop dét kaos, og jeg kan mærke, at nu, hvor jeg nærmer mig at have to ret store børn, er min største frygt ikke det kaos, de bringer med deres hormonkanoner og kæmpe udviklingsspring, men den ro og orden, de efterlader den dag, de bor et andet sted end hos mig. Og ja, der er nok et lille årti til, de begge er flyttet hjemmefra, men jeg ser på mine ældre venner og veninder og tænker, at det kaos, de har sagt farvel til, efter børnene er flyttet, helt sikkert er godt for deres træningsrutiner, men ikke (sorry) altid for så meget andet.

De af mine venner, der har det sjovest i et liv uden hjemmeboende børn, er dem, der har fundet andre veje til at lukke kaos ind. Flere planer, nye projekter, andre måder at leve, lære og tænke på. Mere arbejde – ikke mindre. Mere spontanitet – ikke flere rutiner.

Og måske gælder det på tværs af generationerne – at vi skal huske at hylde rod, kaos og brudte planer meget mere. Vi lever lige nu i en tid med mistrivsel blandt rigtigt mange unge – og efter coronakrise og den berømte fremdriftsreform, hvor unge skal hurtigere igennem uddannelser og skolen og i det hele taget følge en nøje fastlagt plan, mener jeg ikke, at vi kan tillade os at blive ved med at undre os over, at trivslen mangler.

Læs også

Mette Kirstine har altid tilstræbt en speciel tilværelse – men nu har hun fået nok

Jeg siger bestemt ikke, at det er de eneste grunde til, at mange unge har det svært – men det er i hvert fald to af dem (og ja, jeg er bevidst om, at mange sårbare unge netop har brug for planer for at trives, jeg opfordrer blot til, at vi tænker over, om alle har lige godt af, at samfundet har en kæmpe plan for os alle).

Måske skal vi alle sammen se på os selv og overveje, om alt kan løses med en plan, eller om det nogle gange er i kaosset, vi får lov til at være lige præcis dem, vi gerne vil være. Om det er det at følge en plan eller det at have kompetencer til at danse på vulkaner, der giver det sjoveste liv.

ALT for damernes klummeskribenter

Mette Kirstine Goddiksen

Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Søren McGuire

Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.

Nillou Zoey Johannsen

Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.

Julia Lahme

Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.