Julia Lahme: Hvorfor er vi bange for at tale om netop disse to ting?

Du har sikkert hørt det så mange gange, at nogle kalder noget for ”det sidste tabu”. Vi kan efterhånden tale om mange ting, der før var tabubelagte eller på en eller anden måde svære at få sat ord på. Emner som køn, seksualitet, seksuelle præferencer, drømme, spiritualitet og endda overgangsalderen er alle emner, vi faktisk gerne må trække ind i stuen eller på arbejdspladsen.

Vi toner rent flag overfor hinanden i komplet tillid til, at selvom vi afslører små kinky oplysninger om os selv, så vil de lande blødt. Måske er det de samtaler, der faktisk bringer forandringer – de samtaler, vi har om levet liv, levede erfaringer og dyrekøbte erkendelser. Jeg tror det. Jeg tror på, at det er de samtaler, der gør, at vi flytter os, alene og sammen.

Når vi nu har det sådan her i Danmark, kan det alligevel undre, at der er nogle helt fundamentale ting, man virkeligt bare ikke må hæve stemmen omkring. Eller endda hviske. Der er nemlig ting, der skal holdes så hemmelige, som var de skamfulde eller tabubelagte.

Under et folketingsvalg kan det undre mig, at lige præcis dét, der bestemmer landets og vores fremtid, er noget, så mange af os har så svært ved at tale om. Det kan undre, at vi kan kritisere og fortælle, hvem vi ikke vil stemme på, men det er sværere at få lov til at tale om, hvem vi faktisk VIL sætte vores kryds ved.

Økonomi er en anden kæmpe hemmelighed i dagens Danmark. For hvad folk rent faktisk tjener, og hvordan de får deres økonomi til at hænge sammen eller falde fra hinanden, er heller ikke noget, vi deler med hinanden.

Så hvad er det, der gør, at vi ikke tøver med at anbefale hinanden et fint sted at få justeret vores bryster, men ikke kan tale lige så præcist om, hvor vi sætter vores kryds på stemmesedlen?

Og hvad er det, der gør, at vi fint kan tale om, at vi er spirituelle og tror på stjernetegn, men ikke kan tale med hinanden om, at vi måske ikke er så velbeslåede, som vi ville ønske? Hvor sidder sårbarheden henne, og hvorfor bor den lige præcis der?

Svaret ligger måske gemt et sted, klemt stramt sammen mellem frygt og jantelov.

For i et samfund, hvor man er bange for ikke at have nok, deler man sjældent, hvor meget man har. Og i et samfund, hvor man er bange for ikke at passe ind, deler man sjældent præcist definerede holdninger.

Så når der er ting, vi ikke føler os sikre i at dele, så fundamentale ting, som rører ved os alle sammen, så tror jeg, det er et lille vink med en gigantisk flagstang (som er større end en vognstang) til os alle om at huske, at fællesskab bliver skabt af tryghed. Både derhjemme, på arbejdspladsen og ude i samfundet.

Og måske også om at huske, at fællesskab kun virker, hvis alle er med i det. Og at vi ikke føler os mere fælles, hvis der er helt basale ting, vi har svært ved at tale om.

ALT for damernes klummeskribenter

Sine Gerstenberg

Selvstændig konsulent/skribent, gift og mor til tre. Vild med bøger, kulørte negle og lange løbeture.

Mette Kirstine Goddiksen

Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Søren McGuire

Journalist og far til tre, den yngste far på villavejen med den største Willie Nelson-samling.

Nillou Zoey Johannsen

Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.

Julia Lahme

Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.