Julia Lahme tog fri, pakkede sine ting og tog i sommerhus – så overraskede én ting hende
Hvordan ved man, at man har fundet det rette miks af at være på farten og være stille?
De fleste, jeg kender, har travlt.
Vi løber rundt, vi har tæt pakkede programmer, og det kan være en større omgang kalenderbingo at finde en søndag i efteråret, hvor to familier kan mødes.
Jeg har brugt mange år på at beklage min fyldte kalender og undskylde for, at det er så svært at finde tid til at ses udenfor arbejdstid, og jeg har brugt mange år på at læse om, at vi alle sammen bare burde holde lidt mere fri. Tage flere pauser og finde balancen.
Jeg har lige holdt fri. To en halv dag i et sommerhus i regnvejr, hvor jeg mest bare endte med at ligge ned og kun rejse mig op for at hente mere chokolade. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle dyrke yoga, læse, gå tur i regnvejret, arbejde lidt. Jeg havde også pakket hårkur, ansigtsmasker og en plan om at barbere ben samt lære at lave indisk linseret. Så ja, jeg havde planer med. Ingen blev til noget. Fordi jeg lå komplet fladt ned på en sofa viklet ind i et tæppe.
Det var, som om jeg slukkede. Jeg har to halvstore børn med hver deres forældreintra, jeg er selvstændig på 15. år, jeg har ansvar, vasketøj og hængepartier, og så er det vist ikke helt forkert at sige, at jeg som de fleste andre selvstændige, jeg kender, lever af at have en fyldt kalender.
Og jeg bliver også nødt til at sige, at jeg faktisk også elsker mit arbejde. Men der lå jeg. Uden en eneste bold i luften, komplet tom for ideer, og alt foregik så langsomt, at jeg nåede at blive lidt bekymret for mig selv. Ikke meget bekymret, det var jeg for doven til, men det nåede at strejfe mig, hvordan jeg mandag morgen skulle komme op i gear igen?
Jeg har engang hørt, at hvis man skal have løst en opgave, så skal man give den til den travleste, man kan finde. Og jeg tror, det er rigtigt. Det er lettere at få fikset ting, når der er fart på, og når ingenting begynder med, at man skal rulle sig selv ud af et tæppe. Der er mange, der taler om, at man skal huske pausen og rolige øjeblikke i sit liv for at bekæmpe stress og for at sørge for, at man kan tænke klart. Men jeg har sjældent haft så få klare tanker, som da jeg lå der, fladt på sofaen med en lille pude i nakken. Der skete ingenting. Nada!
Og jeg nød det nogenlunde, men ikke sådan for alvor, samtidig med at jeg godt kunne mærke, at det var lige præcis dét, jeg havde brug for. Og dér slog det mig, hvor svært det er at lære at nyde at være unyttig; hvor langsomt det går, når langsommeligheden flytter ind. Jeg tror, der er en læring her, men jeg ved ærligt talt ikke, om den er for mig.
Tempoet er en gave. Hverdagen er en gave, og forældreintra er faktisk også indimellem en gave, men jeg er nødt til at lære en mellemting mellem ”op i gear” og fladt på ryggen. Jeg tror, det er lige præcis der, sommerhuslykken, det gode liv og den sundeste tilgang til det meste ligger. Balancen, vi søger, ligger nok ikke nødvendigvis i at hive stikket fuldstændigt, men i netop at være lige her, mellem absurd travlhed og mumie på sofaen.
ALT for damernes klummeskribenter
Mette Kirstine Goddiksen
Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.
Søren McGuire
Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.
Nillou Zoey Johannsen
Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.
Julia Lahme
Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.
