Træt af Tinder? Mød to singler, der droppede dating-apps for denne gammeldags metode

Swipe - swipe - swipe...

De senere år er det nærmest blevet "lyden" af dating for mange singler. Onlinedatingsites som Tinder, Happn og Dating.dk har stor fremgang, hvor man vælger blandt billeder og profiltekster af andre "solo-ryttere" med ét enkelt klik eller 'swipe'. Men findes der et bedre alternativ til datingapp-kulturen, når det gælder måden at møde kærligheden på?

Mød Sebastian, der fik over 80 Tinder-matches, men kun skrev med to af dem.

Eller Julie, der slettede sin profil efter 1.000 matches for at tage en periode som "anti-dater".

Begge har de sagt ja til at afprøve en anden måde at møde andre singler på i TV 2 Zulu-programmet "Mere end venner". Her er alle dating-apps smidt ud, og deltagerne skal i stedet finde tre dates i deres sociale netværk under tesen, at kærligheden måske i virkeligheden findes blandt folk, du allerede kender...

Vi tog en snak med de to modige singler om, hvordan det er at blive pålagt at spørge løse bekendtskaber på Facebook, om de vil med ud på "kaffeaftaler"? Og om de kan anbefale metoden til andre?

Julie Vejlø, 23 år.Kandidatstuderende i Teater- og performancestudier, bor i København, har været single i tre år.

– Det virkede jo ikke, men det var rigtig sjovt. Der er ikke nogen af de tre mænd, som jeg tror, at jeg skal noget med herefter. Men jeg synes, at konceptet og tesen om, at du måske har mødt og allerede kender en potentiel "stor kærlighed", alligevel kan noget.

Folk bliver imponeret over, hvor modig man er, når man blotter sig og skriver til en, som man kender. Reaktionerne var: "Hold da op, det er godt nok sejt, at du gør det." Så selvom der var mange, der sagde nej, så sagde de jo faktisk ikke nej til mig, men nej til at ville på tv.

Noget af det værste ved at date på denne måde er omvendt, at når man så får et nej, er det jo fra nogen, som man skal møde igen, fordi de er i ens netværk.

Jeg græd, da jeg skulle invitere den første fyr ud, men det var kun fedt. Jeg kan godt lide at mærke mig selv på den måde. Jeg kom ud til et sted, hvor jeg fik rykket min grænse, og det var kun positivt – selvom det i sekundet nok føltes fucking nederen. Så det var en af de gode ting ved at være med. Da jeg skal invitere den tredje fyr ud, nævner jeg også, at det var fjollet, at jeg græd første gang. Men det er klart en grænse, som man skal over, så man mærker, at "ok, jeg er ikke død endnu, så jeg kan da godt prøve igen..." Jeg er der nu, hvor jeg nærmest tror, at jeg kan spørge alle.

Julie skrev bl.a. til den to år ældre Anders, som hun kendte som "ham den flotte 3.g'er fra gymnasiet" (foto: TV 2 Zulu).

Hvorfor medvirkede du i programmet?

– Det handlede ikke om, at målet var at få en kæreste, men jeg ønskede at få rykket på mine egne vaner omkring dating. Jeg kunne godt se, at jeg har haft nogle lidt "usunde tendenser", hvor swiper-kulturen fik forværret det. Jeg fik hurtigt sagt: "Aej, det var ikke lige... så tager jeg bare den næste". Og når man er blevet vant til det, er der også en risiko for, at det er sådan, man også møder mænd i virkeligheden.

Det tankemønster tror jeg virkelig, at Tinder har bidraget til at forværre hos mig. Det med, at man vælger en person fra på grund af ét billede eller kommafejl i deres profiltekst. Jeg er jo ikke sådan overfor andre mennesker, men hvordan kan det så være, at jeg vælger mænd på den måde, når jeg potentielt skal være partner med dem? Han kan jo godt være skide velformuleret, men ikke særlig god til grammatik, og det er jo bare vildt klamt, at man dømmer folk på det. Men når man bruger en app som Tinder, så er det det, man har at forholde sig til.

Det er grænseoverskridende i sig selv at stille op på tv, og jeg har da haft rigtig mange overvejelser om at medvirke. Det, jeg godt kunne lide ved programmet, var, at de er ikke er ude på at udstille singler som nederen, ensomme mennesker, der har givet op på livet og bare hungrer efter at få en kæreste.

Hvordan var dit datingliv inden, at du skulle eksperimentere ved bruge dit eget netværk?

– Jeg har ikke haft en kæreste i tre år, så jeg er sådan én, der har haft Tinder i utrolig lang tid. Og så samler de sig jo, sådan nogle "matches". Jeg kaldte det selv, at "jeg startede spillet forfra" her i vinter, fordi dér ramte jeg 1.000 matches – så slettede jeg min profil og startede forfra. Det lyder jo helt vanvittigt, når man siger det på den måde! Så jeg havde ikke brugt Tinder i et halvt år op til programmet, fordi jeg tænkte, at det jo ikke virkede, og jeg ikke gad det mere.

Har programmet så ændret på dine gamle dating-vaner?

– Jeg ved ikke, om jeg fuldstændig har lagt mine vaner om i forhold til, hvordan jeg vælger mænd – og jeg synes også, at det er ok at være lidt picky. Men jeg er blevet mere bevidst om, hvad det er, jeg gør, så jeg stopper op og tænker: "Ok, hvorfor var det, at han skulle til venstre?" eller "hvorfor var det, at du ikke svarede ham tilbage, der var så sød at sende dig en Facebook-besked og spørge, om du ville drikke kaffe med ham?" Jeg er blevet bedre til at give dem en chance.

Efter at programmet er blevet færdigt, er jeg faktisk begyndt at bruge Tinder igen. Men jeg tror, at det er fordi, jeg også har fået en lidt anden tilgang til det – uden at det skal lyde som om, at jeg er blevet "frelst" af at være med i et Zulu-program, haha.

Jeg var faktisk på date med en fra Tinder i går, hvor min første tanke var: "Gud, han er lav." Men så var han skide sjov og sød. At deltage i programmet var en ekstrem måde at udfordre sig selv på. Men jeg tror i virkeligheden, at det var det, der skulle til, for at jeg kunne rykke mig og blive opmærksom på, hvad det egentlig er, jeg gør.

Vil du opfordre andre til at scrolle deres FB-feed igennem vs. Tinder?

– Jeg synes, at man skal være modig og spørge, hvis man har tænkt, at han er en ret sød fyr. Men hvis du ikke har tænkt, at han var noget før, så var han det jo nok ikke... På grund af tv-optagelserne føler jeg, at jeg har forceret det og blev presset ud i at spørge nogen, som jeg ellers ikke ville.

Det skal ikke være sådan noget: Jeg er single, jeg må hellere kigge min Facebook-liste igennem. Lad være med det.

Omvendt, så du skal fandeme spørge, hvis der er nogen, hvor du tænker, at de er søde. Det har jeg selv tænkt mig at gøre. Hvis der er én, hvor jeg pludselig kommer i tanke om: "Hold kæft, hvor var han bare pisselækker i den G-Star T-shirt i 7. klasse," så vil jeg da kontakte ham, fordi jeg har fundet ud af, at det ikke er farligt. Men jeg synes ikke, at man nødvendigvis skal vælge det frem for Tinder. Man kan godt kombinere det.

Det handler vel for pokker også bare om at løfte blikke fra sine fucking sociale medier. Både generelt – og selvfølgelig også i forhold til datingapps. Vi er en hel generation, der har vendt vores ansigter ned i en telefon, og det er ligesom dér, hvor alt foregår.

Sebastian Frydendal, 25 år.Ejendomsmægler i Helsingør, har været single i mere end tre år.

Hvordan var det for dig at bruge dit eget netværk til at få dates?

– Grænseoverskridende. Mest fordi programmet havde valgt kriterierne for datene, og jeg skulle være impulsiv og skrive til pigerne med det samme. Men det var også det, der var sjovt, fordi jeg fik vendt nogle mennesker i mit netværk, som jeg måske ikke lige havde overvejet, og hvor jeg tænkte: "Ok, lad os da tage ud og se, hvad der sker?!"

Jeg sad faktisk inden og kiggede min Facebook igennem, og først tænkte jeg, at der ikke var nogen interessante datebud. Men så var der faktisk nogle stykker, hvor jeg tænkte: "Hun kunne måske godt... og jeg har en god indgangsvinkel, hvis det blev hende, og hold da fest, hvordan er det, at hun ser ud i dag?!" Det bedste ved at date på denne her måde var, at jeg jo ikke gik ud med nogen, som jeg vidste absolut ingenting om. Jeg havde en idé om, hvem de var inden. Jeg kendte deres grin eller vidste et eller andet om dem.

Omvendt var det værste helt klart at vente på svar, når jeg havde skrevet ud. Jeg kunne jo se, hvis de havde læst beskeden via Facebook, og så man det jo sådan: "Så svar mig dog!" haha. Det er både spændende og grænseoverskridende. Men det er fedt at rykke grænser.

Jeg spurgte nogle piger, hvor det ikke gik, men det var primært, fordi de ikke ønskede at komme på tv. Men det er aldrig sjovt, når man får et nej.

Hvordan var dit datingliv inden, at du skulle eksperimentere ved bruge dit eget netværk?

– Ikke så aktivt. Jeg har ikke haft noget imod at spørge piger, om de vil med på dates, men jeg er kræsen i forhold til kriterierne for de piger, jeg inviterer ud. Det ved jeg godt. Jeg har mødt piger i byen og via Tinder, men det var ikke noget, jeg syntes, var spændende. Det var meget tydeligt, hvad folk ville... Man kan sige, jeg har løbet hornene af mig, det var ikke dét, jeg havde brug for.

Tinder er for mig en tom bekræftelse. Jeg tror, jeg har 80-85 Tinder-matches, og jeg har måske skrevet med to af dem. Det er virkelig bare sådan noget, hvor der står "tillykke, du har et nyt match" igen og igen, men man snakker aldrig med personen. For rigtig mange tror jeg mere, at det handler om: "Hvor mange vil have mig? Ok, jeg er så god." Og når folk spørger ind til det, er det: "Hvor mange Tinder-matches har du?" Det er blevet kvantitet over kvalitet.

Jeg er meget mere til denne måde at møde piger på. Det er federe at tage ud og lave noget aktivt sammen i stedet for bare at sidde og skrive, og så mødes man, og det hele er lidt småakavet, og så skriver man igen efter daten, og så er de pludselig meget mere åbne igen.

Vil du opfordre andre til at scrolle deres FB-feed igennem vs. Tinder?

– Ja, det vil jeg. Helt ærligt, jeg synes, at Tinder-dating er noget bræk. Jeg er eksempelvis på date i programmet med en pige, som jeg jo kendte i forvejen, og hvor det så ikke lige skulle være os. Hun tager undervejs sin mobil op for at tage billeder af maden, og havde hun været en ukendt Tinder-date, havde jeg tænkt, "ok, rimelig narcissistisk, er jeg ikke spændende nok, siden du hellere vil tage billeder af noget mad, som du ikke har smagt endnu?!" Dér havde den været fuldstændig død for mig. Men sådan havde jeg det ikke med hende, jeg var på date med, fordi jeg jo kendte hende og vidste, at hun ikke er sådan.

LÆS OGSÅ: Kvinder glemmer én afgørende ting på Tinder

Du ender på date med en pige, som du kendte, fordi hun havde været tjener til en firmafest. Din kollega udfordrer dig til at tage på date med hende – hvordan var det?

– Jeg tænkte: "Åh nej, hvad hvis hun siger nej? Hvor pinligt er det så..." Men vi blev ved med at se hinanden efter programmet sluttede, og i forgårs blev vi faktisk officielt kærester.

Hvad er det vigtigste, du har lært af eksperimentet?

– Tro på dig selv. I programmet var der piger, hvor jeg første tænkte, at "det går sgu nok aldrig", og så gik den alligevel... Jeg havde egentlig selvtilliden til at spørge folk inden, men her blev jeg skubbet til at spørge nogle flere. Så brug de traditionelle måder. Det er en anden måde at gå ud med folk på, og det er altså ikke for sjov, at det er sådan, som man har gjort i hele menneskets tid. Gå ud og snak med folk. Lad være med at sidde med din telefon i baren og forsøge at finde hende på Facebook. Glem alt det dér og snak med hende.