Jytte Vikkelsøe: ”Den store kærlighed hører ikke nødvendigvis kun parforholdet til”

Hvordan starter din dag?

“Den starter meget tidligt – ofte mellem klokken fire og klokken seks. Så laver jeg kaffe og går ud i haven. Året rundt. Om foråret – min yndlingsårstid – er det den totale forelskelse, jeg oplever. Et dopamin-rush. Lige nu er der fingerbøl, pæoner og roser. Om vinteren er haven god for min introverte sjæl. Der nyder jeg mørket og stilheden. Haven åbner sig bare. Stiller sig an og viser sig frem i al sin skønhed. Vi andre er sådan, “Åh, tør jeg? Tør jeg vise mig frem – vise hvem, jeg er?” Men naturen er aldrig nærig med sig selv.”

Hvordan ser din arbejdsdag ud?

“Jeg har ikke en typisk arbejdsdag, den er sæsonbestemt. I øjeblikket er det haven, der tager enorme mængder af min tid. Om vinteren går dagen med at fordybe mig, skrive, videreudvikle og undervise på min parterapeutiske efteruddannelse. Jeg uddanner omkring 20 psykologer og psykoterapeuter hvert år i den metode, jeg beskriver i min bog (Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte, red.), der fremstiller forelskelsen og kærligheden på en helt ny og banebrydende måde.”

Hvor henter du mest inspiration?

“I en masse alenetid med læsning, studier og skriverier, hvor jeg fordyber mig i mine egne tanker. Det er også derfor, haven er sådan et fantastisk sted for mig. Her falder mange tanker på plads.”

Hvad eller hvem er dit livs kærlighed?

“Hvis jeg skal vælge, er det mine børn. De er jo in the forefront uanset, hvad der sker, lige til den dag, jeg dør. Min ældste søn er 50 og min yngste 45. De er jo totalt capable mennesker, der kan klare sig selv, men deres modgang vil altid samtidig være min modgang. For sådan er det at være mor. Min næststørste kærlighed er livet. Der er ikke noget cool halløj over det, når jeg siger det. Jeg er bare fuldstændig forgabt i livet. Jo ældre, jeg bliver, jo mere undres jeg over, hvorfor vi hovedsagelig forbinder kærligheden med vores drift mod at formere os og stifte familie. Den store kærlighed hører ikke nødvendigvis kun parforholdet til. Livet er så meget større.”

Hvilket medie er du mest til?

“Mit medie er der, hvor jeg er intenst sammen med en tanke, en person eller en oplevelse. Jeg er meget dårlig til det overfladiske. Jeg vil i dybden i stedet for i vidden og er en sucker efter at mærke livets rå bankende puls og vores fælles bankende hjerte. Der er jeg som en fisk i vandet.”

Hvad kan du ikke undvære i dit liv?

“Jeg kan ikke undvære at blive inspireret. Forleden dag, da jeg gik sommerberuset ude i min have, blev jeg enig med mig selv om, at jeg aldrig igen kan bo i en lejlighed. Jeg skal have en have, hvor jeg kan blive fuldstændig overvældet af tulipanerne, pæonerne og roserne – den ene smukkere end den anden. Jeg elsker også mælkebøtten. Den er så resilient. Fræk gul. Ukuelig. At følge årstiderne gennem haven berører mig dybt. Det er her, jeg mærker livets kreativitet allertydeligst.”

Hvad skal du tage dig sammen til?

“Åhhh… at svare på mails. Ringe til nogen. Lave regnskab.”

Hvad optager dig lige nu?

“Jeg er ved at lægge an til min næste bog. Skubbe de mindre vigtige ting til side og skabe tid og rum til fordybelse. Når du er der, hvor jeg er i livet, er det altafgørende at prioritere din tid og skabe mulighed for at dykke ned i de emner, der optager dig mest.”

I Hjerteflimmer for voksne svarer du på andres kærlighedsspørgsmål. Hvad er dit?

“Jeg har ikke et spørgsmål i den snævre kontekst, der hedder den erotiske kærlighed mellem to mennesker. Jeg er meget mere interesseret i kærligheden i den bredest mulige forstand. Det er den, jeg vil være åben for. Så mit spørgsmål må være: “Hvordan kan du forblive i kontakt med kærligheden som det bærende princip i livet, selv når skuffelsen eller fornærmelsen blafrer løs indeni dig?” Folk har så stor længsel efter forelskelsen, men de tør ikke gå ind i smerten. Og det er her, arbejdet må gøres, hvis kærligheden skal fastholdes.”

Hvor i verden vil du helst spise morgenmad?

“I vores lille sommerhus på Tunø med mine sønner og deres familie. Det ligger kun 25 meter fra vandet, så vi ville lave kaffe og tage den med derned. Morgenmaden skulle være den, jeg for tiden øver mig på at lave, Julia Childs omelet. Jeg har ikke helt mestret teknikken endnu, men jeg arbejder på sagen.”