Hvordan ser kærestesorg ud, når det meste af Danmark er lukket ned?

Hvordan ser kærestesorg ud, når det meste af Danmark er lukket ned?

23-årige Sofie Ravn Jørgensen skriver om hjertesorg og magtesløshed i en tid, hvor vi skal være sammen hver for sig.

8 måneder og 6 dage. Så længe havde vi kendt hinanden, indtil han en dag sagde, at han ikke længere kunne være min. Jeg har haft kærestesorger før, men jeg har aldrig haft kærestesorger over en, som jeg oprigtigt troede skulle være i mit liv altid. Og ikke nok med det, så har jeg heller aldrig haft kærestesorger, imens hele Danmark var lukket ned. 

Da det skete, havde jeg allermest lyst til at drikke mig hammerfuld. Jeg havde ikke lyst til andre mænds opmærksomhed, for den har Han stadig – alligevel længtes jeg efter at komme ud.

Men alle barer og natklubber er lukket. Og her sidder jeg så alene på mit værelse i min lejlighed nogle dage senere. Helt knust med hjertesorger midt i lockdown. 

Hjertesorg uden distraktioner

Normalvis, når jeg er ked af det, ville jeg tage hjem til min bedste veninde, men hun har ligget syg og ikke set andre mennesker i en uge. Normalvis, så ville jeg tage ud at spise med mine veninder. Normalvis, så ville jeg besøge mine forældre og bedsteforældre og spise en god lasagne eller koteletter i fad. Men det tør jeg ikke. Jeg vil så gerne respektere udgangsforbuddet, og det gør jeg også. Men pludselig mærker jeg ensomheden på en helt anden måde. Og der er bogstaveligt talt ikke noget at gøre. 

Jeg er heldig, for jeg har en roomie. Hende har jeg krammet, og hun har holdt om mig og tørret mine tårer væk. Men min hjerne skriger på oplevelser for at glemme denne triste tid. Min hjerne skriger på at komme ud, møde andre mennesker og lave noget. Præcis som jeg normalvis ville gøre. 

Det føles egoistisk at bekymre sig om sit blødende hjerte i en tid, hvor coronavirussen påvirker så mange mennesker og desværre også har slået folk ihjel. Men når hjertet gør ondt, så er hjertet og hjernen et helt andet sted. Og på den måde minder hjertesorg om den tid, vi er i nu: Selvom det er svært at acceptere, er man nødt til at respektere det.

Sammen – alene

For jeg kan ikke længere se Ham. Jeg kan ikke besøge Ham. Jeg kan ikke længere få den kærlighed af Ham, som jeg har fået længe, og som jeg føler, jeg mangler. For det var specielt, og jeg havde nærmest indstillet mig selv på, at vi skulle i karantæne sammen i 14 dage. Indtil han dagen efter Mette Frederiksens tale fortalte mig, at nu var det slut. 

Timingen kunne ikke være værre. For jeg vil bare videre. Og hvordan gør man det uden omsorg, fysisk støtte og nærvær fra ens nærmeste? Jeg føler mig så magtesløs. Og jeg tror først, jeg kan komme rigtigt videre, når jeg engang kan få min hverdag tilbage igen. 

I stedet sidder jeg fast i min lejlighed og håber hver dag på, at der er bedre nyheder. At kurven er knækket, og vi snart alle kan få vores normale liv tilbage. Og indtil da, så må jeg drikke lidt mere vin og binge watche Sex and the City. For selvom de ikke var indespærret i deres lejligheder, så ved de med garanti, hvordan man kommer over hjertesorger: ved at have sine veninder tæt på. 

Om klummeskribent Sofie Ravn Jørgensen

IMG_20190914_183234_609.jpg
  • 23 år og bosat i Odense
  • Er ved at tage en bachelor i International virksomhedskommunikation