Bussen var på vej fra Herning til Skagen og gjorde holdt på en rasteplads.
Ombord var en flok pensionister fra det midtjyske.
De nød, at de endelig kunne komme på tur efter en hård periode med den isolation, som fulgte med covid-19 tilbage i 2020. Blandt dem var Stig og Rita, som ikke kendte hinanden i forvejen, men for hvem turen blev altafgørende.
"Du stod alene ved bussen og så trist ud, og du fortalte, at du havde mistet din kone. Jeg havde selv mistet min mand 14 dage før, Stigs kone døde, så vi talte om det, og på resten af turen opsøgte vi hinandens selskab," fortæller Rita Rahbæk Petersen, der er 79.
Stig Svensson smiler fra sin plads ved siden af Rita, der viste sig at være så meget mere end en god samtalepartner:
"Rita har hevet mig op og givet mig livet igen," siger han.
Alt sammen fordi de begge meldte sig til den samme udflugt og forfulgte fornemmelsen af, at den anden havde noget, de gerne ville udforske.
"På et tidspunkt skulle gruppen deles i to mindre grupper, så jeg tog mod til mig og gik hen og spurgte Stig, om vi skulle være sammen? ”Ja, altid”, svarede han."
Rita lægger sin hånd på Stigs lår og tilføjer med et stort smil:
"Det røg vist bare ud af dig. Det kan være, at du har fortrudt det lige siden, men for mig var det stort."
Stig ryster på hovedet, nærmest overbærende og ser på hende med et smil, der uden ord fortæller, at nej – det er han lykkelig for!
"Vi har en god humor sammen, og jeg føler, at jeg er blevet mig selv igen, efter at jeg har mødt Rita," fortæller Stig, der er 78.
Fik livet tilbage
Vi er i hans hus i midtjyske Sunds, hvor parret tilbringer meget tid sammen. Her har Stig haft sin base i livet, siden han selv var med til at bygge parcelhuset i 1977. Her er hans tre børn vokset op, og her boede han med sin kone Jytte, indtil hun døde af kræft lillejuleaften i 2019.
"Det var så svært, men jeg holdt juleaften med mine børn dagen efter, og vi græd og var kede af det, men det var også godt at være sammen," fortæller han.
Kort efter kom covid-19, og tiden med isolationen oven på hans kones død er en tid, som Stig ser tilbage på med sorg og tristhed.
"Jeg så så meget fjernsyn, og nogle dage kom jeg slet ikke ud. Det var hårdt," erkender han stille.
Derfor var det meget tiltrængt, da Stig steg ombord på en bus med selskab, frisk luft og et – måske – skæbnebestemt møde.
"Året før havde vi begge meldt os på en bustur til Holland, som blev aflyst. Jeg tror, det var meningen, at vi først skulle mødes senere, når vi var klar," siger Rita.
Hun var nemlig også i gang med at slikke sår og komme ovenpå efter et langt forløb, hvor hendes mand havde kræft.
"Vi vidste, at han skulle dø. Jeg var indlagt med ham flere gange, og det vil jeg anbefale, for det gjorde, at jeg følte, at jeg var med," forklarer Rita.
Efter sin mands død, som altså var 14 dage før, Stigs kone døde af kræft, besluttede Rita, at hun ville være aktiv – og have mennesker omkring sig.
"Jeg inviterede mine naboer ind til nytårskomsammen for at vise, at jeg var åben for at ses. Det var den rigtige beslutning for mig," forklarer hun.
Rita boede dengang i Tjørring. Hun har ikke børn, mens Stig har tre voksne, som Rita mødte meget hurtigt.
"Min søn kom og hentede mig efter den bustur til Skagen i 2021, og da jeg sagde: ”Vi skal have Rita med”, kiggede han godt nok lidt.
Da vi stoppede ved Ritas hus for at sætte hende af, steg jeg ud af bilen for at bære hendes kuffert ind. Der tror jeg godt, han vidste, at der var sket noget," fortæller Stig smilende.
Spring ud i det!
Få dage senere inviterede han Rita til Sunds, så hun kunne se hans hjem – og have.
"Den var ikke så velholdt, for at sige det mildt, så jeg sagde til naboerne, ”Jeg får damebesøg” – og så kom de og knoklede," fortæller han.
"Jeg kom præcis klokken 15 og blev ført ud i haven med det samme. Der sad alle naboerne, og otte dage efter vores møde i bussen var jeg med til Stigs brors fødselsdag.
På vejen ringede hans datter, som bor på de kanter, og spurgte, om vi så ikke kom forbi. Det er gået stærkt," konstaterer Rita med et smil.
Rita har solgt sit hus for ”alt det haveværk, der orker jeg ikke”, som hun siger. Hun har fået en lejlighed i Herning, men det er ikke p.t. planen, at Stig skal flytte ind.
"Jeg har det godt her, hvor jeg har et værelse til at male i og plads til mine ting, men engang kan det godt være, at vi flytter sammen," siger Stig.
Kort før han mødte Rita, var han ude for en bilulykke, hvor han fik en blodprop, og han har fået problemer med korttidshukommelsen og lidt talebesvær.
"Det er jo sådan, jeg kender ham, og det betyder ikke noget for mig," siger Rita.
"Jeg er ked af, hvis hun også skal pleje mig, men hun siger, at hun bliver hos mig, uanset hvad der sker," siger Stig og ser på Rita, der nikker:
"Vi glæder os over at have hinanden og er opmærksomme på, hvor heldige vi er. Tosomheden passer bedre til mig, og vores ægtefæller kommer ikke tilbage. Og vi har ikke tiden foran os."
Stig smiler, mens han ser på sin kæreste:
"Det kræver mod at kaste sig ud i det. Det har vi."
