Susanne placerer forsigtigt en håndformet fondantbamse øverst på en toetages kage i bløde farver.
"Man kan ikke redde hele verden, men jeg vil gerne pynte lidt på den," siger hun.
En gang om måneden forærer 45-årige Susanne Vittarp fra Herlev en stor hjemmelavet kage til en familie, der har brug for det. Enkelte måneder finder hun sågar forme, spatler og ingredienser frem og kreerer to eller tre flotte, unikke kager til nogen, som ikke har penge eller overskud til at købe en fødselsdagskage eller lave en festkage selv.
"Jeg vil gerne hjælpe, hvor jeg kan, for jeg synes, det er vigtigt at være gode ved hinanden, og det at lave en kage, der passer til modtageren, kan man virkelig glæde nogen med," siger Susanne.
"Jeg håber, jeg kan gøre en forskel for nogen, og det gør mig godt at glæde nogen og give dem en håndsrækning. Jeg føler faktisk, at det har jeg brug for at gøre."
Susanne blev adopteret til Danmark fra Taiwan, da hun var tre måneder, og hun voksede op sammen med sin biologiske søster hos sine adoptivforældre i Herlev og senere i Nordsjælland.
"Min far sagde, at han ikke kendte andre børn, der var som mig.
Hvis jeg kom ind i et rum med 200 mennesker, havde jeg efter fem minutter opfattet, hvilke to der havde det dårligt. Og jeg var altid hjælpsom og handlede for de gamle damer, der hvor vi boede. Som voksen har jeg også altid lavet velgørenhed."
Det er seks år siden, at Susanne begyndte med kagegaver til trængte familier. Før i tiden lavede hun smykker, som hun solgte for at give overskuddet til gode formål.
Men nu så hun et opslag på Facebook om en familie, hvor faren var syg.
"De søgte hjælp til mad gennem december måned, fordi de havde det svært økonomisk. Så tre gange om ugen pakkede jeg mad i plastikbøtter og kørte ud med det sammen med min kæreste.
Sønnen i familien havde så fødselsdag i begyndelsen af januar, og på den måde startede det med kagerne.
Inspireret på Youtube
Susanne kiggede kagefilm på Youtube, da hun gerne ville lave en flot kage, og tænkte, at det kunne hun da godt finde ud af.
"Bagefter begyndte det at gribe om sig. Jeg begyndte at følge flere hjælpegrupper på Facebook, hvor mange skrev, at de manglede noget," fortæller hun.
I dag efterlyser hun selv trængende lokale familier via sin facebook-profil og bruger tid på at udvælge, hvem der skal have månedens kage.
Hver en fødselsdagskage er særlig for Susanne, og ikke to er ens.
Under coronaen tog Susanne også ud med et stykke kage til 42 ældre mennesker, der var isolerede – det var hyggeligt, syntes hun, mens det sværeste er at komme ud til familier, hvor et barn er alvorligt syg.
"Det præger mig bagefter. Men det føles helt rigtigt at hjælpe," siger hun.
For nylig hjalp hun en voksen datter, hvis far var på hospice, og datteren ville så gerne give ham en ”rock'n'roll-kage”, da faren altid har gået op i musik, men havde ikke overskud til selv at lave den.
"Da jeg skulle ud og aflevere kagen på hospice, tog datteren imod mig og sagde, at han havde en rigtig dårlig dag. Først reagerede han ikke, da hun kaldte på ham, og jeg gik så hen og holdt kagen helt hen til ham.
Så vågnede han og kiggede på mig og så på kagen og så på mig igen. Så sagde han, ”Dét der, det er rock'n'roll – jeg elsker rock'n'roll”."
"Og datteren fortalte om kagen på Facebook, at det var hans sidste ønske, der var blevet opfyldt. Så den kage betød så meget for mig, og jeg kommer ikke til at lave den samme kage igen," fortæller Susanne.
Børnenes glæde
Ud over kagerne i lokalområdet sponserer Susanne også en konfirmationsfest med mad hvert forår og inviterer jævnligt trængte familier på Bakken eller i Tivoli.
Der hører også drikkevarer og snacks med til fødselsdagskagerne.
Susanne bruger ikke ret mange penge på sig selv, forklarer hun, og på den måde får hun råd til det.
"Jeg vokser jo ikke ud af mit tøj, og jeg har en lille bil og bor i en lejet, billig og hyggelig lejlighed. Det giver mig en særlig glæde at give."
For Susanne er det allerbedste at se børnenes udtryk, når hun kommer med fødselsdagspakken.
"Forleden kom en dreng på seks-syv år løbende ned til bilen, da jeg kom med hans kage, og han strålede. At se børnenes glæde og forældrenes lettelse, det er det bedste."
"Jeg har også oplevet, at en autistisk pige lukkede mig ind og gav mig et knus, hvilket hun ikke plejede at gøre med nogen – det var kæmpe."
Da Susanne sidste år stod for at overtage Vesterlund Smørrebrød i Herlev, blev hendes største bekymring, hvordan det skulle gå for de familier, som hun hjælper, hvis det ikke gik med forretningen.
"Jeg tudbrølede, inden jeg skulle åbne, fordi jeg blev så bekymret," siger hun.
Heldigvis er det gået så godt, at de hjemmebagte gaver fortsætter. Og til tider oplever Susanne, at hjælpen breder sig som ringe i vandet.
"Nogle gange skriver en familie til mig flere år efter og sender billeder fra dengang, de fik en kage. Og nogle af dem er selv begyndt at hjælpe andre, efter at de er kommet på fode.
Det er så rørende."
