Karen-Lise Mynster: ”Hvad er det, der gør, at et gammelt ansigt er frygteligt?”
Det er en kunst at blive gammel og pensionist, mener skuespiller Karen-Lise Mynster. Hun synes, at samfundet ser skævt på alderdom – og det er et problem, fortæller hun i denne uges ALT for Damerne.
Skuespiller Karen-Lise Mynster er fyldt 70 år, men hun står stadig solidt placeret på både teaterscener og filmlærreder, hvor hun laver det, hun elsker mest – nemlig skuespillet. Hun kalder det et privilegium, at hun fortsat kan være i arbejdslivet, men synes generelt, at vi taler forkert om dét at blive ældre:
”Jeg er jo på en måde ekstremt privilegeret, fordi jeg stadig arbejder med det, som jeg altid har elsket højt. Men jeg synes, det er et stort problem, at vi hele tiden taler om ældre på den måde, hvor det handler om, at ældre skal plejes. Ældrepleje. Og selvfølgelig skal vi tage os af dem, der ikke kan klare sig selv, men vi taler ikke ret meget om, hvordan ældre mennesker også skal plejes ved at føle sig erfaringsrige”, siger hun til ALT for damerne og fortsætter:
”Al den snak om ældrepleje burde også handle om, at ældre har brug for at blive plejet med nysgerrighed, spørgsmål og interesse.”
Ifølge skuespilleren kan afslutningen på arbejdslivet og følelsen af ikke at føle sig nødvendig mere nemlig betyde, at mennesker forfalder:
”Mange holder op med at arbejde som 65-årige, fordi de har haft et hårdt arbejde og nyder at få ejerskab over deres egne dage. Men jeg oplever, at mange bliver ekstremt usynlige for omverdenen, når arbejdslivet slutter. Pludselig er man bare et lille, gammelt menneske i gaderne. Og jo mere man bliver usynlig, jo ældre bliver man. Det er jo selvforstærkende. I det øjeblik man opdager, at der ikke er brug for en, så falder man sammen. Det er derfor, det er en kunst – faktisk – at blive pensionist,” siger Karen-Lise Mynster.
Ingen værdi i at blive ældre
Generelt bliver alderdom og dét at ligne sin alder ikke betragtet som en værdi i samfundet, mener Karen-Lise Mynster:
”Jeg kan brække mig over den kultur, der gør, at man fokuserer så meget på udseendet” og bemærker hun og fortsætter:
”Vi lever i en verden, hvor man skal kæmpe for ikke at se gammel ud. Der er ingen, der vil se gamle ud. Og det er jo interessant. For hvad er det, der gør, at man ikke vil se gammel ud? Hvad er det, der gør, at et gammelt ansigt er frygteligt? I nogle kulturer er det at blive gammel jo en stor gave. Man går til den ældste for at få råd, for den ældste har jo gennemlevet hele det her voldsomme liv med trængsler og glæder og har derved fået et stort bibliotek af viden og erfaring. Det eksisterer ikke i vores samfund. Her er man erfaringsRAMT. Ikke erfaringsRIG. Det, synes jeg, er et stort problem, og det er ikke kun fordi, jeg nu selv er 70 år.”
Læs hele interviewet med Karen-Lise Mynster her.
