Karina Frimodt: ”Vi fandt hurtigt ud af, hvornår vi skulle gå på toilettet for at undgå det”

Hvilken vej var den første, du gik på?

"Jeg tror, den hed Hesselvigvej ude i Kastrup. Der boede jeg med min far og mor, inden vi flyttede videre på Amager ind mod Kongelundsvej. Det var en dejlig barndom, bortset fra at min mor var syg. Hun fik en kronisk tarmsygdom og fik en stomi, da jeg var nyfødt. Jeg var vist hendes trøst, da hun lå på hospitalet og var så syg.

Læs også

Line Baun Danielsen: Da jeg fik diagnosen, begyndte jeg for alvor at tænke over, hvad sundhed er for en størrelse

Da jeg var otte, var hun med i nogle forsøg med at få lagt stomien tilbage. Det gik galt og endte med, at hun blev hentet i ambulance og lå i respirator. Jeg kan stadig huske, at jeg skulle besøge hende på hospitalet sammen med min moster, men da vi kom ind på stuen, var den tom. Det viste sig, at hun var blevet kørt ned på intensiv afdeling, og det så ikke så godt ud.

Vi ventede i timevis i et lille mørkt rum, inden der kom en læge og sagde, at jeg gerne måtte se min mor, men at hun ikke var vågen og havde mange slanger i sig. Så turde jeg ikke alligevel.

Jeg husker det som en god barndom, selv om min mor ofte var på sygehuset, og min far, som var tømrer, arbejdede meget for at få betalt huslejen. Jeg var ofte hos min mormor og morfar, som kunne passe mig. Min morfar var pensionist, og min mormor sad ved kassen i Irma, men hun havde fri mandag, og så fandt hun et dansehold til mig om mandagen, så hun kunne følge mig til dans."

Hvordan fandt du din levevej?

"Hvis man så mine dagbøger, fra jeg var lille, ville jeg være advokat, og det tror jeg var inspireret af en film, for dansen har altid fyldt mest. Da min danseskole på Amager lukkede, kom jeg ud på Pejsegaarden i Brønshøj, som var ejet af Britt Bendixen. Det var jo en dagsrejse at skulle med linje 5 fra Amager til Brønshøj, men jeg elskede det, og jeg valgte altid at gå til dans fremfor arrangementer på skolen.

Da jeg var 11, kom Britt Bendixen og sagde, at jeg også skulle lære andet end jazzballet, og så kom jeg i gang med latin og standard. Jeg startede med at danse med en anden pige, fordi der manglede drenge, indtil Britt Bendixen en dag fandt Ulrik til mig. Han var nogle år ældre end mig og dansede allerede konkurrencer. Så kom jeg med i turneringsdans og dansede blandt andet mod dansere som Mie Moltke og Thomas Evers.

Da jeg var 15, ville Ulrik væk fra Pejsegaarden, mens jeg ville tilbage til showdans. Showdans tiltrak mig, fordi du ikke er afhængig af en partner, og jeg kunne godt lide at optræde, hvilket jeg allerede gjorde som seksårig til et modeshow i Amager Centret. Senere optrådte Ulrik og jeg i June og Peter Bellis TV-bingo, og derefter fulgte en del danseshows og modeshows. Blandt andet medvirkede jeg som danser i Take Thats koncert i Parken og optrådte for dronningen til hendes 70-års fødselsdag i Tivolis Koncertsal."

Dit livs omvej?

"Da jeg var 14 år og inde og se Cirkusrevyen, som Britt Bendixen var koreograf på, tænkte jeg: "Årh, det gad jeg godt at være med i". Det var simpelthen min drøm at stå på den scene.

Jeg kom med i Nykøbing-Falster Revyen som 15-årig i 1994, og de andre piger i revyen var meget ældre end mig. Jeg kan huske, jeg vrikkede om i en snedrive dagen før audition og forstuvede foden, men jeg fik jobbet alligevel. Jeg tog toget fra København hver dag og kørte hjem med musikerne ved midnat. En enkelt gang kom jeg med det forkerte tog til Nykøbing, og det var før mobilens tid, så jeg kunne ikke ringe til nogen. Toget ville først være fremme, når showet skulle gå i gang.

Læs også

Som fem-årig mistede Søs Fenger sin far: "Jeg har nok haft svært ved at committe mig 100 procent"

Jeg var ulykkelig over at komme for sent, og lige som jeg åbnede døren backstage, kunne jeg høre min egen step-solo gå i gang. Det var Keld og Hilda Heick, der stod for revyen det år, og Hilda var rasende på mig. Jeg kunne ikke engang lægge makeup, fordi tårerne trillede ned ad kinderne på mig. Jeg har mødt Keld og Hilda mange gange siden, og de er jo de sødeste mennesker, så det er for længst glemt.

Året efter kom jeg med i Cirkusrevyen. Det var jo min største drøm, men jeg var i tvivl, om jeg var klar, for jeg var jo kun 16 år. Jeg har ikke selv set 'Dansegarderoben' (TV2-serie om Cirkusrevyens dansepiger i 1970’erne, red.), men jeg har hørt, at man ser i serien, hvordan pigerne blev gramset på brysterne af blandt andre Claus Ryskjær. Sådan var det også, da jeg var med i 1990’erne. Når han mødte ind, tog han hele striben af piger og gramsede og snakkede med deres bryster.

Jeg tror, der var nogle af pigerne, der syntes, det var fint nok, mens andre af os hurtigt fandt ud af, hvornår vi skulle gå på toilettet for at undgå det. Det er så mærkeligt at tænke på i dag. Dengang virkede det på ingen måde slemt eller forkert, i dag synes jeg, det er vildt grænseoverskridende. Men dengang dansede man altså også rundt som 12-årig i g-strengsdragter eller i bar mave og BH til afdansningsballerne. Det ville man aldrig se på min danseskole i dag."

Har du nogensinde mistet vejgrebet?

"Jeg fik Mathilde, da jeg var 29 år, og efter tre måneder tog jeg ud og underviste igen på Pejsegaarden, hvor jeg i mange år var en af de bærende kræfter. Jeg ammede stadig Mathilde, så jeg fik min mor til at tage med og passe hende, mens jeg underviste og løb ud en gang imellem og ammede. Mathilde skreg, og jeg var stresset over, at jeg hverken kunne være der for mine elever eller for min datter.

Heldigvis var Britt Bendixen forstående, da jeg sagde, at det ikke gik alligevel. Samtidig gik mit forhold til Mathildes far i stykker, og efter kun et halvt år gik vi fra hinanden. Jeg var så flov over at skulle gøre min datter til skilsmissebarn, at jeg fortalte min egen mor det på en sms. Men hun og min far var der 100 procent for mig og hjalp mig med Mathilde.

Det var en hård periode, for vi var inde og ude af Statsforvaltningen, og der var advokater inde over. Men det var fantastisk at få Mathilde, og nu kan jeg godt se, at der er en god grund til at barselsorlov findes. Man skal jo ikke stå og undervise elever, når man hellere vil være der for sit barn."

Hvem har fundet vejen til dit hjerte?

"Jeg har været sammen med Kasper i ti år, men vi er lige blevet skilt som gode venner. Ingen af os har fundet en ny, og der er ikke noget drama. Vi var gode partnere, og han hjælper mig stadig med praktiske ting på danseskolen, men vi var ikke gode kærester mere.

Læs også

Da Soeren Le Schmidt fik børn, blev hans liv vendt på hovedet: ”Hver morgen havde jeg ondt i maven”

Vi var venner, inden vi blev kærester, og Kasper vil altid være en stor del af mit liv. Da jeg mødte ham, var jeg alenemor til Mathilde, og han blev siden en stor del af hendes liv."

Hvornår kan du føle dig på afveje?

"Det er blandt andet sket et par gange i Vild med dans. Jeg var med første gang i 2010, hvor jeg dansede med Kurt Thyboe og røg ud i andet program. I 2013 dansede jeg med Uffe Holm og kom hele vejen til finalen. Det var ikke planlagt, men jeg var lige blevet gravid med James, da Vild med dans gik i gang, og jeg var så træt og sulten hele tiden, uden at jeg kunne fortælle nogen hvorfor.

Jeg kunne nærmest ikke få luft til prøverne, for den graviditet satte sig virkelig på min kondi. Samtidig mistede jeg min mormor – på en onsdag, to dage inden jeg skulle stå i et liveshow på tv.

To år senere opdagede jeg en knude i brystet i forbindelse med Knæk Cancers Vild med dans-show. Alle gik og talte om, at man skulle huske at tjekke sig selv, og da jeg kom hjem, mærkede jeg en knude i mit ene bryst. Det år dansede jeg med John Faxe, og vi gik hele vejen til semifinalen, så det var først to måneder senere, jeg fik tid til at gå til lægen.

Min læge sendte mig direkte til biopsi. Jeg skulle vente en uge på svaret, men jeg kunne godt se på lægen, at det var alvorligt. Kort efter fik jeg fjernet forstadier til brystkræft, men da de fandt flere knuder, besluttede jeg mig for at få fjernet hele brystet."

Hvornår i livet tog du en genvej?

"I 2017 åbnede jeg en danseskole, som altid har været min drøm. Selv om jeg åbnede midt i en sæson og intet netværk havde i Holte, er det det bedste, jeg nogensinde har gjort. I starten var det op ad bakke, og på nogle af mine hold var der kun én elev, men efter et halvt år havde rygtet spredt sig i Holte og omegn, og der var elever på alle hold. Jeg er heldig, at jeg har været med i Vild med dans, for folk føler, at de kender mig, og det gør det lettere at starte en ny danseskole."