I foråret 2024 kunne
sangparret Keld og Hilda Heick glæde sig over, at de havde underskrevet
købskontrakten til deres nye hjem i Paradiskvarteret i Holte, og i efteråret
kunne parret indtage huset med både flyttekasser og håndværkere.
Men huset i Nordsjælland er faktisk det tredje hus, Keld og Hilda Heick har underskrevet
købskontrakt på i 2024, og som de regnede med, skulle blive deres nye hjem.
De to første huse
endte med ikke at blive til noget. Det første af nogle tekniske årsager, det
andet, fordi parrets datter, Annette Heick, simpelthen satte sine forældre
stolen for døren, fordi hun mente, at huset, hendes forældre havde kastet sin kærlighed
på, lå alt for langt fra offentlig transport, indkøbsmuligheder og et hospital.
Det fortæller Annette
i et stort mor-datterinterview med ALT for damerne uge 48.
”Hvem er det, der
skal løse problemerne, hvis min far f.eks. brækker hoften en isvinter, og min
mor ikke kan køre bilen til det hospital, der ligger langt væk, og heller ikke
kan tage offentlig transport, fordi det vil tage timevis at nå frem?” spørger hun
retorisk, inden hun peger på sig selv, og fortsætter:
”Det skal
jeg. For jeg er enebarn. Og derfor var jeg sur over det hus, de havde valgt.”
Omvendt mente
Keld og Hilda ikke, at Annette skulle blande sig i, hvad de bruger deres penge
på – og det var hun helt enig i.
Alligevel endte
den lille kontrovers med, at den lille familie ikke talte sammen i en uges tid.
Tilbage til det gamle kvarter
Keld og Hilda endte
ikke med at flytte ind i huset, som deres datter stejlede på – men Hilda drømte
om at komme tilbage til Paradiskvarteret i Holte, hvor de boede i 26 år, og
hvor Anette voksede op, og en dag viste muligheden sig.
”Pludselig kom
vores gamle hus til salg, og jeg sagde til Keld, skal vi ikke købe det? Men
Keld ville ikke tilbage til det gamle hus, og det knækkede mig lidt. Og så
beklagede jeg mig til Annette,” fortæller Hilda, som heller ikke denne gang fandt
støtte til huskøbet hos sin datter.
”Jeg sagde, er du
blevet fuldstændig vanvittig? Du skal da ikke tilbage til et kæmpestort hus. What
the fuck!”
En dag, midt i en pause på en forestilling, faldt Anette
et andet hus i Paradiskvarteret, som hun mente var mere passende til sine forældre og deres behov.
I første omgang ville Hilda dog ikke hen at se det, for huset var mørkt, dårligt indrettet og i det
hele taget bare slet ikke noget for hende, lød det. Men Annette bookede en fremvisning
og fik hevet sine forældre med.
”Annette sagde
også til mig: ”Mor, du bestemte over din mor og far og flyttede dem på
plejehjem, da det var tid, og nu bestemmer jeg også over jer!”. Og ja, så måtte
jeg jo indrømme, at hun havde ret. Det var det rigtige hus at blive gammel i,” lyder
det fra Hilda, som godt forstår sin datters motivation.
”Annette gør det
jo af lutter omsorg for os, og fordi hun ved, hvor meget blod, sved og tårer
det kostede mig, da jeg skulle tage mig af mine forældre, da de blev gamle og
syge. Jeg er også enebarn, og mine forældre kunne ingenting til sidst, så jeg
kørte konstant fra Herodes til Pilatus for at hjælpe og besøge dem hjemme og på
to forskellige hospitaler. I den periode var jeg nok meget fraværende som mor,
og det er det, Annette har oplevet. Sådan vil hun ikke selv have det. Og
det er også bedre, at vi selv er med til at træffe beslutningerne, mens vi kan.”
Læs hele
interviewet med mor-datter-duoen Hilda og Annette Heick i ALT for damerne uge
48. Her fortæller de også om et stort valg, Hilda Heick stod overfor, da
Annette var lille, om Annettes vej til musicalscenen og om det store temperament,
både Keld, Hilda og Annette har.