Selma Montgomery: ”Jeg mistede min tro på voksne som superhelte, der tager sig af alting”

”How dare you,” nærmest råbte den blot 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg til verdens ledere under en tale til FN i september 2019. Skarp retorik eller ej, så gav de fleste hende ret i, at klimakrisen skal tages alvorligt. Det handler ikke bare om at sortere affald og spise økologisk. Vi skal alle være klimaktivister.

Hvornår begyndte du at interessere dig for klimakampen?

“Ingen af mine forældre er aktivistiske, men jeg havde længe hørt om de forfærdelige ting, der sker ude i verden pga. klimaforandringer. Jeg havde skubbet dem lidt i baghovedet, men så voksede den unge bevægelse med bl.a. Greta Thunberg, hvor min generation krævede, at klimakrisen blev taget seriøst. Det fik mig til at finde den frygt frem, jeg havde pakket væk. Til at begynde med var det ubehageligt, men jeg fandt også et stort fællesskab i ungdomsklimakampen. Og det er jo ikke noget, jeg bare interesserer mig for, det stikker dybere end det. Det er noget, jeg er bange for, og som jeg ikke kan lukke øjnene for længere.”

Hvad er det, du er bange for?

“Den globale krise, vi står i, er enormt skræmmende i sig selv. Men noget af det, der skræmte mig allermest, var faktisk, at de voksne ikke så ud til at tage ansvar for den. Selvfølgelig er der problemer rundt omkring i verden, men som barn og ung vokser du op med en form for forventning om, at der nok er nogle voksne, der fikser problemerne. Det er ikke dit ansvar. Men med klimakrisen oplevede jeg, at der ikke var ret mange voksne, der tog ansvar, og det gjorde verdens ledere heller ikke. Jeg mistede min tro på voksne som superhelte, der tager sig af alting.”

Føler du, at du skiller dig ud fra dine jævnaldrene, eller at det her er en generationskamp?

“Det er jo ikke alle 14-årige, der laver det, jeg gør. Samtidig mener 71 procent af unge mellem 18-29 år, at klimaforandringer er et meget alvorligt globalt problem, mens tallet for hele befolkningen kun er 46 procent (ifølge Klimabarometeret fra 2018 fra tænketanken Concito, red.). Jeg føler, at det er et kæmpe svigt, at vi unge er nødt til at tage det her ansvar, fordi de ældre generationer ikke har gjort det. Jeg vil jo gerne bare være en 14-årig ung pige, som ikke skal bekymre mig om hele verdens fremtid, men det er bare ikke et valg, jeg føler, jeg har længere.”

Hvad tænker du om kritikken af, at tonen i debatten kan være lidt aggressiv?

“Jeg synes, Greta gør det helt rigtige, for verden har brug for at vågne op. Det er tydeligt, at folk bare ikke har forstået omfanget af den krise, vi står i, så jeg synes ikke, man skal nedtone den. Samtidig synes jeg heller ikke, at den her generationsfjendtlige retorik hjælper noget. Ja, det er et svigt, at der ikke er blevet handlet før, men vi kommer ikke videre, hvis vi hele tiden står og råber over en eller anden generationskløft. Vi har brug for alle generationer, hvis vi skal have løst klimakrisen.”

Hvad er vigtigt i din klimakamp fremover?

“Jeg vil gerne tænke ulighed og feminisme ind i klimakampen i højere grad. Det er et faktum, at klimaforandringerne vil ramme det globale syd allermest, og det er jo dybt uretfærdigt, for det er dem, der bærer mindst af skylden for klimakrisen. I det globale syd (Asien, Afrika, Latinamerika og Caribien, red.) er kvinder oftest lavere uddannede og har lavere status, og derfor er de mere udsatte over for naturkatastrofer, når de fx skal hente vand over lange afstande.”

LÆS OGSÅ: Sine Gerstenberg om klimakatastrofer: "Vi har skabt en fremtid, vores børn skal lære at leve i"

Hvilken modstand har du mødt som aktivist?

“Jeg har mødt masser af modstand. Fx var jeg i Debatten på DR2, hvor jeg debatterede med Alex Vanopslagh (leder af Liberal Alliance, red.) Klippet fik omkring 7.500 kommentarer på Facebook. Et overvældende flertal handlede om min alder, mit køn eller mit udseende. “Gå tilbage på skolebænken,” “Hun har vist tabt sutten,” “Hun er også bare hysterisk,” “Det er derfor, kvinder skal blive i køkkenet” eller “Hun har godt nok også grimme øjenbryn.” Det overraskede mig, at nogen stadig har den holdning: At jeg ikke fortjener samme stemme, fordi jeg er ung eller kvinde. Men så ved jeg også, at jeg har ramt noget.”