Da Børsens dragespir brændte, satte det tankerne i gang hos Nillou: ”Har vi glemt dette?”
Da Børsen brændte, tændtes et håb i klummeskribenent.
Da Børsen brændte, og dragetårnet kollapsede efter 400 år, var det fem år siden, parisernes Notre Dame brød i brand.
Den 16. april slukkede ilden i Notre Dame, og den 16. april startede den herhjemme. I tarotkort er tallet 16 knyttet til det kort, der hedder ”Tårnet” og viser et kollapset og brændende tårn.
Børsen var bygget af Christian den 4. Han har været en dybt skæbnesvanger konge for Danmark. Vi hylder ham i dag for hans progressive og storslåede bygninger, der hvert år trækker millioner af turister til. Men vi taler mindre om alle de krige, han tabte. Alt det land, vi mistede, og nærmest aldrig taler vi om, at han var kongen med flest hekseafbrændinger på samvittigheden.
Følg mig lige her, for jeg tænkte på ham, da det smukke dragespir faldt til jorden. På manden. På patriarkatet, der historisk ofte har opretholdt sin magt igennem vold og undertrykkelse. Både i den kirkelige og verdslige verden. Danmark var en kolonistat for 400 år siden. Som så mange andre er jeg knust over, at vi har mistet så meget kulturarv. Men så tænkte jeg på noget andet.
Herhjemme har vi emotionelt svært ved at begribe, at verdens flammer faktisk en dag kan ramme os. Vi tror, at vi lever beskyttet, fordi vi ikke har prøvet andet. For mig er det lettere, for jeg er født og opvokset under krig. Men er vi overhovedet bevidste om vores historie og det aftryk, den har sat i os? Danmark har været en krigsnation, vi har tabt masser af land.
Nu er vi små, men ikke ubetydelige. Vi har måske endda en fordel på grund af vores størrelse og fravær af hede ekspansionsdrømme. I stedet kan vi kræve fred. Vores størrelse gør, at vi kan være langt mere effektive, når vi ved, hvad vi ønsker os for vores land, børn og liv.
Hvad hvis vi brugte tabet af Børsen og dragespiret til at forestille os, hvordan det er at miste sit hus og hele det liv, man har bygget op? Hvad med at kræve, at vores statsminister taler fred, arbejder for fred og går ad fredens vej? Hvad med, at vi selv gør det?
Min datter spurgte, da hun så Børsen i brand, hvordan det egentlig er at leve i krig? Jeg sagde:
Krig er ligesom en ulykke, der pludselig rammer og ændrer alting. Ligesom når man bliver alvorligt syg eller kører galt. Som at blive skubbet af sporet. Men med krig er ustabiliteten konstant, og den kommer til at bo indeni. Når krigen er slut, har man altid noget i sig, der står usikkert og lidt ustabilt. Jeg ønsker ikke, min datter eller søn skal opleve krig. Almindelige mennesker og alle dem uden reel magt taber på krig. Mand som kvinde.
Jeg har båret på nedarvet og ubevidst vrede og frygt for manden, fordi jeg har oplevet hans voldelige side, også igennem slægtens kvinder. Jeg tror på, at vi kan arve traumer. Kan vi måske starte med at erkende, at historien kan have skabt en ubevidst og nedarvet vrede imod manden? Som svækker os og gør, at vi sidder fast i en splittende polarisering mellem manden og kvinden.
I tarot er Tårnets budskab følgende: Somme tider brænder noget værdifuldt ned, for at man kan bygge noget andet op, der er bygget på et stærkere fundament.
Er det nu?
ALT for damernes klummeskribenter
Mette Kirstine Goddiksen
Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.
Søren McGuire
Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.
Nillou Zoey Johannsen
Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.
Julia Lahme
Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.
