Nillou har været på dating apps on-off i 5 år – og det har hun lært særligt én ting af
Hvad stiller man op, hvis man vil mærke den fysiske kemi, før man læser en flot salgstale skrevet af AI?
At this point vil jeg hellere tilbringe resten af livet i et rumænsk nonnekloster, end jeg vil på flere dates med mænd, jeg ikke har mødt i virkeligheden først. Og det er lige her, vi starter.
Jeg har lukket mine datingapps. Igen. Ja, man skulle nærmest tro, at jeg åbner og lukker for at få opmærksomhed eller klummeinspiration.
Men der er altså sket noget indeni. Som min 13-årige datter ville sige, så har jeg ”low key” fået mig en åndelig åbenbaring efter fem års on/off forbrug af et virtuelt kødmarked, altid på jagt efter det bedste kup.
Denne sommer var det fem år siden, at min eksmand og jeg besluttede os for at blive skilt. På det tidspunkt, jeg var klar til at møde verden, var den så godt som lukket med mundbind, håndsprit og afstand, og det virkede ganske tillokkende at kaste sig ud på det dybe datingappshav.
Det var altså på alle måder en ny verdensorden efter 11 års parforhold, og til trods for, at jeg aldrig har været på datingsapps i lang tid ad gangen, har den lette adgang til en mulig romance ærligt udviklet sig til en doven og ikke særlig gunstig fristelse.
Årene efter min skilsmisse var på mange måder turbulente. Mest bare indeni. At ”møde” potentielle partnere online virkede attraktivt, for så var jeg fri for at trække mig selv ud i virkeligheden. Nu, fem år efter min skilsmisse, fastholder jeg mig selv i den tilstand af, at jeg ikke orker at gå ud.
Det er blevet min sutteflaske og nikotinrush at tjekke mandebilleder ud, som var det et discountsupermarked. Og samtidig lade mine egne billeder flagre imellem en masse random menneskehænder, der ligeledes vurderer mig, som var jeg en udsalgsvare i køledisken.
Min mormor ville vende sig lodret i graven, hvis hun vidste det. Igennem min barndom har hun fast indviet mig i alverdens kurtiseringskoder, som jeg skrotter upfront i et forsøg på at være noget andet end den, jeg er.
Sandheden er, at jeg aldrig har brudt mig om at have skiftende partnere – heller ikke som ung, hvor jeg gerne ventede på den rette, somme tider i flere år. På datingapps er det lidt den modsatte øvelse: Skriv løs med en masse, der er frit valg på alle hylder, og det meste bliver alligevel aldrig til noget.
Selv hvis det rent faktisk resulterer i andet end en sporadisk ny penneven, så er oddsene for, at den der fysiske kemi, som er så svær at indfange på skrift, 9 ud ad 10 gange slet ikke tilstede. Det stjæler lidt af min tro på kærlighed at knalde med en, hvor kemikaffen var lunken.
Faktum er, at jeg er kræsen, og det er praktisk talt umuligt for mig at vurdere korrekt ud fra et billede og en chat. Når jeg ikke har set hænderne på personen, duftet til ham, hørt ham tale eller oplevet, hvordan han lytter. Jeg vil mærke den fysiske kemi, før jeg læser en flot salgstale skrevet af AI. Jeg vil rammes af kærlighed, når jeg mindst venter den.
Kærlighed kan ikke puttes på formel. Den lever i uforklarlige, kringlede rum, der pludselig bliver tændt, når man møder en del af noget, man ikke anede eksisterede, i en andens blik. Kærlighed kræver et ufatteligt mod. Forelskelse er et helligt vanvid, en diabolsk ild, der kan fortære en på et splitsekund.
Annonse
Kærlighed er sgu da livets største nådegave, og jeg vil altså hellere i kloster end at sælge ud af den igen.
ALT for damernes klummeskribenter
Mette Kirstine Goddiksen
Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.
Søren McGuire
Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.
Nillou Zoey Johannsen
Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.
Julia Lahme
Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.
