En kommentar fra et match fik Nillou til at slette sine datingprofiler: ”Det piner mig”
Hvad sker der, hvis man krydrer sin smarte profiltekst med ærlighed?
For noget tid siden besluttede jeg mig for at lukke mine datingprofiler. Igen-igen.
Det skete efter en meget kort samtale med et match, der ellers lagde fint ud med at rose min profiltekst.
15 års journalistisk baggrund fornægtede sig ikke i de to lidt smarte linjer, jeg havde drysset om mig. Min erfaring er, at det lette nonchalante filter er at foretrække frem for alt, der kan virke krævende, desperat eller for sandt i det her online datingunivers. Der er noget underligt lækkert ved at være på datingapp og lade som om, at man slet ikke er der. Alt er godt her – skal vi tage et glas eller et forhold-agtig tekst.
Det tog ham praktisk talt ingen kommunikation at springe direkte til sagen. Om vi skulle tage på tantrafestival samme aften? Han havde en ekstrabillet og manglede lige en partner.
Jeg er ikke snerpet, men alligevel blev jeg det her. For helt ærligt. Ville han have spurgt mig om det i sætning nummer to, hvis vi var blevet sat op af en fælles veninde, og hans moralske ry og habitus var på spil igennem en fælles vennecirkel?
Sjældent har jeg følt mig så meget som et stykke oplevelseskød. Og det er lige det, der piner mig ved datingapps. De slører for vores sociale frontallapper. Man må udleve sine mest primale og ublufærdige versioner og opføre sig som fulde chimpanser i evig åben og gratis fredagsbananbar. Uden lyst til at investere i den nænsomme og tidskrævende proces, det er at lære et andet menneske at kende.
Min veninde, der klart har opnået ekspertstatus i datingapps, ringede mig op nogle dage efter, at jeg have proklameret hvis ikke død, så pause over datingapps. Efter et par indkredsende spørgsmål fremsagde hun diagnosen og behandlingen i en messende, næsten profetisk tone:
”Du vil have en kæreste, og det skal du bare stå ved. Skriv det i din profiltekst. Stop med at spille noget, du ikke er. Stå ved dig selv, og en dag står han der.”
Sandheden er jo, at jeg spiller med på de præmisser, jeg ikke bryder mig om. Og så bliver jeg sur på onlinedatinguniverset. Så jeg aktiverede profilen og tilføjede den skæbnesvangre sætning: ”Jeg er klar til et forhold”.
Og nu indtraf et helt nyt mønster. Tidligere blev stort set alle mine likes til et match, men nu styrtdykkede antallet af matches. Samtidig med at frygten for den næste player blev minimeret til en støvpartikel. De, der helst vil shoppe gratis rundt i buffeten, er automatisk frastødt af parforholdssnakken. Vi er jo bare til fest. Men jeg opdagede også noget andet: Jeg følte mig tryg, fordi jeg stod ved mine ønsker. Uden spil og spin. Måske var der en skjult læring i at være på datingapps alligevel?
Noget tid efter var der en besked til mig. En kaptajn, jeg tidligere havde matchet med, sendte mig en fyldig tekst fyldt med blomsteremojis og søde beskrivelser af kærlighed. Et splitsekund tænkte jeg: Åh, en ægte blomsteremoji-player. Men så huskede jeg mig selv på, at det der smarte filter rammer mig selv hårdest i sidste ende.
Kaptajnen og jeg skriver stadig sammen. Jeg øver mig hele tiden i at stå ved mig selv i samtalen og tillade ham at gøre det samme. Og det er den fineste øvelse nogensinde.
ALT for damernes klummeskribenter
Mette Kirstine Goddiksen
Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.
Søren McGuire
Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.
Nillou Zoey Johannsen
Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.
Julia Lahme
Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.
