Søren McGuire: ”Kan en pause redde både arbejdsliv og ægteskab?”
Kan en pause redde både arbejdsliv og ægteskab? Dette spørgsmål stiller klummeskribenten Søren McGuire. Læs klummen nedenfor.
Min gamle kollega har lige skrevet på LinkedIn, at han har tænkt sig at tage en ”karrierepause”.
Eftersom folk jo som regel har rygende travlt med at prale af deres ih-så meningsfulde karrierer derinde, er det befriende omsider at se et menneske med mod nok til at meddele hele sit faglige netværk, at han har fået nok af ræset.
Hvad han har tænkt sig at bruge pausen på, hvornår han vil vende tilbage, og hvordan han har tænkt sig at betale huslejen i mellemtiden, melder opdateringen ikke noget om, men den slags detaljer skal man ikke hænge sig i, når selve lykken er på spil. Hvilket den jo ret ofte er, når det handler om vores arbejdsliv.
Selvom det ikke tager mange sekunder at finde andre eksempler på karrierepausens positive effekt på både krop og sjæl, har jeg aldrig selv taget mig den fornøjelse i mit arbejdsliv. Jeg har haft lyst til det, uden tvivl brug for det, men i de tyve år, jeg har været færdiguddannet, har jeg ikke haft mere end en lille måneds afbræk, og dengang havde jeg så travlt med at stresse over min arbejdsløshed, at det vel dårligt kunne kaldes en pause.
Derudover føles afbræk i arbejdslivet heller ikke som noget, man bør prale af, især ikke i denne tid, hvor vi helst bare skal pløje derudaf uden at pive for meget, med Mette Frederiksen og hendes frygt for den russiske oprustning som de primære indpiskere. En pause, hvor nødvendig, selvvalgt og velfinansieret, den end måtte være, vil hos mange sikkert stadig føles skamfuld og, skal man tro statsministeren, ligefrem til fare for fædrelandets fortsatte eksistens. Putin og hans tropper holder jo heller ikke karrierepause eller går hjem fra samlebåndet klokken 16, vel?
Men tænk, hvis der faktisk bare skal en fortjent pause til for at genfinde både lykken, balancen og meningen med arbejdslivet. Tænk, hvis vi levede i et land, hvor vi optjente retten til en måneds orlov for hvert år, vi arbejder, en pause med plads til refleksion, genovervejelse og genopladning, udover hvad tre ugers fortravlet sommerferie og en enkelt helligdag her og der tillader os.
Alt for mange af os falder først ud af hamsterhjulet, når det er for sent, og kroppen siger fra, og selv dér taler vi problemet ned ved at bruge vendinger som ”jeg har behov for lige at trække stikket i et par uger” i stedet for det, det egentlig handler om; at arbejdslivet bare nogle gange er ved at tage livet af os, hvis vi ikke passer på.
Jeg tror, pauser er sunde. Uanset hvad vi kalder dem. For arbejdslivet såvel som resten af livet. Forestil dig en verden, hvor vi også optjente retten til pauser i vores ægteskab, i familielivet, alene med formålet at få begge dele til at holde længere. Hvilke underværker ville det ikke gøre for dit parforhold, hvis du med et par års mellemrum havde udsigt til tre måneders optjent orlov fra kedsomhed, Aula, snorken, uinspirerende onsdagssex, eller hvad der ellers slider på samhørigheden? Humøret i top, skilsmisseraten i bund. Uanset hvad det så måtte koste.
Men den slags ærlighed og selvomsorg kan være svær at sælge til chefen, konen eller for den sags skyld statsministeren. Så hellere knokle videre, til den lidt mere permanente pause melder sig.
ALT for damernes klummeskribenter
Mette Kirstine Goddiksen
Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.
Søren McGuire
Journalist og forebyggelseskonsulent. Fraskilt, far til tre og en lille smule mere boomer for hver dag.
Nillou Zoey Johannsen
Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.
Julia Lahme
Etnolog, forfatter, direktør i eget kommunikationsbureau, mor til to og Johans kone.
