Mor og datter står i spidsen for Kragerup Gods - men ikke alt gør de på samme måde
Birgitte og Regitze Dinesen er ottende og niende generation på Kragerup Gods. Mens Regitze voksede op, blev Birgitte alene om at eje godset. Hun brød med traditionerne, og Regitze tog allerede som barn del i morens mange påhit. I dag er det Regitze, der holder styr på løjerne, og godset er fuldt af liv og mennesker.
Da den nu 66-årige Birgitte Dinesen fra Kragerup Gods blev konfirmeret, holdt hendes far en tale til hende, som gjorde indtryk.
"Jeg var 13 et halvt, og min far sagde, at jeg som den ældste af tre piger skulle vide, at det var mig, der var arvtager til det her gods.
Han sagde, jeg skulle kunne tre ting: Jeg skulle lære at regne den ud. Og tage en landbrugsuddannelse. Og så skulle jeg rejse rundt i verden med en rygsæk og fylde den med ballast. Og det var egentlig nogle fantastiske gode råd."
Birgitte Dinesen og hendes 33-årige datter Regitze Dinesen er ottende og niende generation på Kragerup Gods på Vestsjælland. Både stuerne og de selv har et majestætisk look, men snakken er åben og til tider bramfri. Her er højt til loftet på Kragerup Gods, og i dag er der en stor, folkelig aktivitetspark udenfor, mens der er hotelværelser indenfor og gæster, som går igennem stuerne . Her holdes også både Oktoberfester, halloween, Mors dag, yoga og polterabend.
"Min far var af den gamle skole, og han ville nok vende sig i sin grav, hvis han så stedet i dag," siger Birgitte, der elsker godsets puls.
Datteren Regitze tog over som daglig leder i 2020. Hun er den strukturerede af de to, og også Regitze har varme følelser for stedet:
"Jeg elsker, når jeg går hen over den hvide bro og over voldgraven om morgenen. Godset ligger jo faktisk på en lille ø. Så kigger jeg på træerne og på, hvor smukke omgivelserne er, og så bliver jeg bare stolt og glad og taknemlig over, at det er så velbevaret."
Regitze bor med sin forlovede og søn 800 meter herfra, mens Birgitte og hendes kæreste har bygget et nyt hus.
Der gik struds i den
Birgitte fik Regitze i 1990 efter både at have taget en landsbrugs-uddannelse og have læst på handelshøjskolen, ligesom hun havde rejst og boet i kollektiv i Sydafrika og været med rygsækken rundt i Australien, hvor hun blandt andet arbejdede som tjener og trænede poloheste. Så hun havde en broget ballast, da hendes far gik på pension i 1998, og hun overtog godset. På det tidspunkt boede hun alene med Regitze efter at være blevet skilt.
"Det første, jeg gjorde her, var at lave en strudsefarm med en produktion af 2.500 strudse," fortæller Birgitte og tilføjer, at det nok ikke var det logiske eller fornuftige at gøre.
Men Regitze husker strudseeventyret som sjovt og barndommen som farverig.
"Når jeg kom hjem fra skole, gik jeg ned på strudsegangene og holdt øje med, hvem der skulle have mad, og hvem der skulle slagtes. I gårdbutikken stod jeg på en Arla-kasse, så jeg lige kunne nå op over disken og udlevere strudse-smagsprøver. Og til aftensmad fik vi struds i strimler, struds i flødesovs, eller strudse-buco, og jeg havde strudse-spegepølse med i madpakken."
Alene på 1800 kvm
Mor og datter boede alene på 1800 kvadratmeter, hvilket udmøntede sig i sjove situationer.
"Vi havde et walkie-talkie-system, så mor kunne kalde fra køkkenet og sige, at "nu er der aftensmad". Og hvis man havde glemt sine sokker, som man stod og skulle have med til gymnastik i skolen, så var der langt op til værelset efter dem," husker Regitze.
Birgitte husker, at Regitze sagde, "Helt ærligt, mor, jeg kan heller aldrig finde dig."
For at få mennesker i huset og penge i kassen udviklede Birgitte ideen om et bed and breakfast på Kragerup og begyndte også at tilbyde fester og arrangementer. Men hun var ikke altid så god til at holde styr på alle bookinger, og det skete, at Regitze måtte tage Barbie og Lego med fra sit værelse i en fart for at give plads til gæster. Eller at en traktorfører måtte skynde sig til bageren efter flere rundstykker. Regitze hjalp med at rulle duge og servere morgenbakker.
"Det var lidt "Halløj på badehotellet"," mindes Birgitte, mens Regitze syntes, at det var sjovt, og tror, hun har set mere til sin mor end de fleste børn, fordi hun altid bare var med.
Regitze fik frit valg
I dag er det moren, der går til hånde, mens datteren har taget teten som godsets ejerleder, og de to vender også tingene.
"Men der er plads til, at jeg gør det på min måde," siger Regitze.
I modsætning til tidligere generationer på Kragerup Gods er hun ikke blevet mødt med forventninger om, at hun skulle overtage stedet. Hun valgte at læse psykologi og økonomi og fik et fast job på et kreativt kommunikationsbureau i København, men under coronaen hjalp hun også sin mor på godset.
"Jeg endte med at sige mit job op, fordi jeg kunne mærke, at nu var jeg kommet hjem," siger hun.
Regitze glæder sig over alt det, hendes mor har givet hende, mens Birgitte et øjeblik bliver helt stille ved datterens fine ord:
"Min mor er min største inspiration, og hun er virkelig et forbillede i mange ting. Ikke at jeg vil gøre alt på samme måde, for vi er også meget forskellige, men hun har virkelig vist vejen og er gået forrest i alt. Hun har turdet tage nogle valg, der gør, at jeg sidder her, hvor jeg gør i dag. Hvis jeg skulle starte der, hvor hun gjorde, så havde jeg ikke haft mod på at gøre det. Så tak til hende."