La sANTA

Aktiv type? Derfor skal du holde ferie på La Santa!

For Ida Krak giver sportsresortet på Lanzarote den perfekte kombination af træning og ferie. Her guider hun dig til gode træningsspots, og hvor du skal spise tapas, så ”englene synger”.

Ida Krak kan ikke forestille sig en ferie uden træning. Derfor er Club La Santa på den spanske ø Lanzarote perfekt, hvis man som hende har brug for et afbræk fra dagligdagen, men ikke gider at sumpe i en liggestol.

– Jeg har dyrket sport, siden jeg var 4 år, så træning er en helt naturlig del af mig, og jeg ikke kan forestille mig et liv uden. På Club La Santa findes al den sport, jeg kunne tænke mig. Jeg løber fast hver morgen, laver styrketræning, cykler, svømmer, spiller badminton og tennis og dyrker yoga. Selv i perioder, hvor jeg har været skadet, har Club La Santa givet mig mulighed for at træne.

Ida Krak, 49 år.Personlig træner og kostvejleder. Gift og mor til to piger. Foto: PR
La-Santa-Ida-Krak
Ida Krak, 49 år.Personlig træner og kostvejleder. Gift og mor til to piger. Foto: PR

– Det er så skønt at mærke, at kroppen vågner på alle etager. Jeg får simpelthen et ekstra gear at køre i, når jeg træner. Jeg kan ikke undvære det. Club La Santa er den bedste sportslige legeplads på moder jord. Der er ALT. Ikke nok med at der findes mange træningsmuligheder, er der også et niveau for alle. Der er træning og leg for børn, teenagere, seniorer og dem midt imellem. Club La Santa har forstået at rumme alle, også kørestolsbrugere samt folk med handicap. Det er helt unikt!

Foto: Privat
lasanta3.jpg
Foto: Privat

Her skal du træne

Vandring i himlen

– Det er fantastisk at vandre over The Ridge, hvor man kan nyde den smukkeste udsigt over Atlanterhavet. Bjergkanten, man vandrer på, er ret smal, og det giver en følelsen af, at man ”går i himlen” – toppen bliver også brugt til paragliding. En vandretur fra Club La Santa over The Ridge og retur er cirka 10 kilometer.

Ida Krak er ikke til daseferier. Der skal helst være adgang til en cykel eller baner til badminton eller tennis i nærheden. Foto: Privat
La-Santa-Ida-Krak-1.jpg
Ida Krak er ikke til daseferier. Der skal helst være adgang til en cykel eller baner til badminton eller tennis i nærheden. Foto: Privat

MTB-cykeltur mod Famarakysten

– Hvis du er interesseret i at køre mountainbike, er det fantastisk at køre mod Famarakysten med det brusende Atlanterhav på din venstre side og bjergene på din højre. Her cykler man i lyst og lækkert sand. Dog kan sandet variere fra dag til dag, måned til måned, alt afhængig af vejret, men det er en tur, som både kan gøres mere udfordrende til dem, der ønsker det, og tilgængelig for en nybegynder.

Det skal du se

Kaktusparken

– Kaktusparken Jardin de Cactus er et besøg værd, hvis man synes, det er sjovt og interessant at se på kaktusser. Kaktusser er et modefænomen i Danmark i disse år, men at se så mange forskellige kaktusser i deres rette element, et tørt område, gør parken et besøg værd. Det er ikke et sted, man bruger mange timer, men det er en anderledes oplevelse af botanik – og man kan samtidig nyde mad og drikke på stedet.

Foto: Privat
lasanta1.jpg
Foto: Privat

Loppemarked for alle sanser

Besøg søndagsmarkedet i Teguise. Markedet har alt fra håndværk til lokale specialiteter i form af mad og drikke. Der er liv og god stemning, og det fungerer godt som et afbræk fra de sportslige strabadser på Club La Santa. En stimulerende oplevelse for alle sanser, og et perfekt sted at købe gaver med hjem til Danmark.

Her skal du spise

Tapas på brasiliansk

Tapasrestauranterne Alma og Amendoa ejes af den samme skønne, brasilianske kvinde, Lucy, som bor på Lanzarote og er dansk gift. Både på Alma og Amendoa er stemningen skøn, du føler dig mere end velkommen, og energien er god. Menukortet på begge restauranter lyder primært på det, øen og det spanske køkken tilbyder, men kvaliteten er altid i top. Maden smager, så englene synger, og serveringen er en fryd for øjet, nærmest et kunstværk. Bestil bord i forvejen, da begge steder er eftertragtede.

Facebook.com/almatapasymas

Facebook.com/amendoarestaurant

Foto: Privat
La-Santa-strand.jpg
Foto: Privat

En særlig oplevelse

Atlanterhavsbrus

Gå ud på pynten ved Club La Santa, og kig ud over det store Atlanterhav. Det er fantastisk at høre havet buldre og bruse …