En kvinde

”Jeg troede, at han var min drømmemand, men bag det tjekkede ydre var et grimt og farligt kaos”

Da jeg i en moden alder mødte Morten, slog det gnister. For Morten var utrolig flot, charmerende og virkede til at have fuldstændig styr på sit liv. Han var ganske enkelt indbegrebet af en drømmemand. Eller var han nu også det? Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Læseren i denne fortælling er anonym og med sløret identitet, men redaktionen er bekendt med vedkommendes identitet.

Da jeg så Morten på gaden, kom en del af min fortid rullende tilbage til mig. For Morten havde været en bekendt af min eksmand, Lars.

Engang var vi inviteret til et gløggarrangement hjemme hos Morten og hans kone, Karina, i deres store, hvide villa.

En anden gang havde Lars og jeg været på bilferie, og vi havde her besøgt Morten og Karina i deres sommerhus i Sydfrankrig. Vi så dem også ved andre lejligheder, og hver gang efterlod de et indtryk af, at hvor vi andre trampede rundt i hamsterhjulet, svævede de bekymringsløst over vandene. Morten havde sit eget firma, Karina en skønhedsklinik, de havde tre kønne børn, deres huse var smagfuldt indrettet, og hele familien virkede altid glade og ovenpå.

Morten så også godt ud, da han kom mig i møde der på gaden. Han var blevet lidt grå i tindingerne, men det klædte ham, og han osede af velholdt maskulinitet. Da han bøjede sig ned for at give mig et knus, mærkede jeg en øjeblikkelig tiltrækning, der nær slog mig omkuld.

Morten vidste godt, at Lars og jeg var blevet skilt, for det var otte år siden, men han virkede oprigtigt interesseret i at høre om mig og mit nye liv. Men hvad skulle jeg fortælle ham? At jeg gennem de sidste otte år havde datet op til flere mænd uden at finde ham den rigtige, jeg sådan længtes efter? Det sagde jeg selvfølgelig ikke. Jeg fortalte, at mine børn var godt i vej, og at jeg nu, hvor jeg var et år fra at fylde 50, var tilfreds med mit liv.

Først da vi havde taget afsked, gik det op for mig, at Morten ikke havde nævnt, hvordan det gik med ham selv og hans familie. Derfor slog jeg samme aften Morten op på Facebook. Og tænk, Morten og Karina var for nyligt blevet skilt! Jeg var målløs, de havde jo altid stået som hr. og fru Perfect for mig. Med skælvende fingre skrev jeg en hilsen til Morten. 20 minutter efter lå der en middagsinvitation fra ham. Jeg mærkede et brændende sug i maven.

Vores samtale var dybt personlig fra det øjeblik, vi satte os på restauranten et par aftener efter. Morten fortalte, at Karina var gået fra ham på grund af en anden mand, og han lod skinne igennem, at det langt fra var første gang, at hun havde været ham utro. Jeg fik et chok, da han sagde det, for det rykkede ved mit billede af de to som det perfekte par med det perfekte liv, men det åbnede også op for en ømhed for Morten. På toilettet så jeg, hvordan mine kinder brændte og mine øjne tindrede. Jeg kunne ikke huske, at jeg nogensinde havde følt så dyb en forbindelse med en mand så hurtigt før.

Det viste sig, at Morten havde booket sig ind på et hotel i samme gade som restauranten, for Karina skulle være i villaen med børnene i weekenden. Vi kunne ikke slippe hinanden på fortovet, jeg gik derfor med ham op, og der gik tre magiske nætter, før vi igen kom ud. Jeg var omtumlet af god sex og lykkefølelse, da jeg mandag morgen skyndte mig hjem efter nyt tøj, inden jeg skulle på arbejde.

Jeg prøvede at forholde mig rationelt til, hvad der var sket for mig, men jeg kunne ikke. Jeg var så intenst forelsket, min krop føltes i live og glæden boblede i mig. Morten skrev til mig hele dagen igennem, og om aftenen mødtes vi igen på hotellet. Vores møde var igen magisk. Vi var på bølgelængde både fysisk og mentalt på en måde, jeg aldrig havde oplevet før, og jeg var lykkelig, da Morten sagde, at han aldrig ville slippe mig igen.

Da ugen var gået, skete der dog noget mærkeligt. Efter at Morten havde bestormet mig med beskeder på alle tider af døgnet, hørte jeg pludselig ikke et ord fra ham i to dage i træk. Han svarede ikke engang på de beskeder, jeg sendte ham, og jeg mærkede en stærk uro og en angst for, at hele affæren blot havde været inde i mit hoved.

Men Morten vendte tilbage. Han forklarede, at han havde haft problemer i sit firma, og at hans børn havde været sårbare efter dagene med deres mor. Især hans datter havde ikke taget skilsmissen godt, og Karina var ifølge Morten så optaget af sit nye liv, at hun ikke tog sig af det. Det hele lå på ham, og den sårbarhed, han viste mig, da han fortalte det, gjorde kun mine følelser for ham dybere.

Morten og jeg blev ved med at se hinanden, og vores møder var hver gang fantastiske. Der kom derfor et tidspunkt, hvor jeg var nødt til at nævne mit nye forhold overfor min eksmand, Lars, som jeg stadig havde et udmærket forhold til. Lars var selv gift igen og tog imod beskeden med sindsro, men han blev alligevel mærkelig stille, da jeg fortalte om Morten og Karinas skilsmisse. For ifølge det, han havde hørt, så var det Morten, der havde stået for utroskaben, og Karina, der havde valgt at gå, fordi det ikke var første gang.

Jeg mærkede en sær uro, da han sagde det, for Lars var ikke typen, der løj. Da jeg nævnte det for Morten, svarede han dog vagt, at han og Karina muligvis havde været lige gode om det, men resten af vores aften druknede i sex og kærlighedserklæringer. Alligevel havde jeg en mærkelig mavefornemmelse næste dag. Det forvirrede mig, for samtidig var jeg dybt forelsket og så mig selv sammen med Morten resten af livet.

Næste gang Morten ikke gav lyd fra sig i dagevis, var jeg lige så desperat som den første gang, og da han vendte tilbage, var jeg lykkelig. Men Morten kom nu med en mærkelig besked. Han forklarede, at der var ting i hans liv, der var meget komplicerede på nuværende tidspunkt, men jeg skulle bare vide, at han elskede mig. Han havde blot brug for tid til at få orden på sit liv. Han ville ikke ind på, hvad det var, og jeg lovede ham, at jeg ville være tålmodig og vente på ham.

Vi så mindre til hinanden i den følgende periode, men beskederne imellem os var stadig lige lidenskabelige. Jeg undrede mig dog over, at vi hver gang, vi ikke var hos mig, mødtes på det hotel, vi havde været på første gang, men Morten holdt fast i, at hans børn ikke kunne rumme, hvis en ny kvinde besøgte ham i villaen.

Min intuition fik mig dog til at slå hans villa op på internettet. Den var, som jeg havde fornemmet det, sat til salg, hvilket Morten ikke havde sagt noget om.

Samme aften indrømmede Morten, at huset skulle sælges, fordi skilsmissen nær havde ruineret ham. Jeg lod ham græde ud hos mig, men jeg mærkede denne gang ikke kun ømhed. Jeg mærkede også en spirende mistanke om, at Morten havde et lemfældigt forhold til sandheden.

Igen fulgte en uge, hvor jeg intet hørte fra ham. Da han vendte tilbage denne gang, havde jeg savnet ham gevaldigt, men hans besked nu slog mig omkuld: Karina havde fortrudt, at hun var gået fra ham, og selvom han ikke elskede hende, så var han i tvivl om, han skulle gå tilbage til hende for børnenes skyld. Hans liv var så kompliceret, hvad skulle han dog gøre?

Jeg lovede ham, at jeg ville vente på, at han besluttede sig, men bagefter følte jeg mig følelsesmæssigt mast. Da jeg ringede til en veninde, så hun situationen helt anderledes end mig. Hun syntes, at jeg skulle skynde mig væk.

Det var ikke så nemt at følge min venindes råd, for jeg var forblændet af Morten. Men jeg fulgte et andet råd, hun gav mig, nemlig at lægge Morten på is et lille stykke tid. Ikke at det var nemt heller, men jeg gjorde det. I over en uge svarede jeg derfor ikke på hans beskeder. Det var virkelig hårdt, for jeg ønskede kun at mærke magien igen, men som dagene gik, begyndte jeg at se på vores forhold med andre øjne.

For der var så mange ting, Morten havde fortalt mig, som ikke stemte. Jeg gik på opdagelse på internettet, og jeg talte også med et par mennesker, som kendte Morten og Karina. Her fik jeg et helt nyt billede af Mortens liv. For ifølge dem havde Morten og Karina længe levet i et ægteskab med masser af affærer og dramaer. De havde også altid levet over evne. De havde lånt penge i øst og vest og havde konstant haft kreditorerne åndende i nakken.

Deres børn var forsømte, fordi forældrene brugte alt deres krudt på at bekrige hinanden og starte nye forhold. Hvem, der havde været hvem utro, fandt jeg aldrig ud af, men det var også uinteressant, for det billede, der tegnede sig, skræmte mig ærlig talt væk. Det var et billede af en mand, der var dybt ustabil, utroværdig og fuldstændig i sine skiftende følelsers vold.

Jeg trak mig helt væk fra vores relation, og da Morten ville vide hvorfor, forklarede jeg, at hans liv var for kompliceret for mig. Jeg forstod, at jeg havde ladet mig forblænde af et ydre billede, som Morten – og tidligere også Karina – havde været dygtig til at bygge op, selvom der ingen bund var i deres livsstil. Jeg var faktisk lidt chokeret over, at jeg i den grad havde kunnet falde på halen for det blændværk. Jeg lærte en lektie: at når noget virker for godt til at være sandt, så er det ofte fordi, det er det.

Det tog tid for mig at slikke mine sår, men jeg er kommet mig. Jeg har fundet mig til rette i et nyt forhold, hvor vi ikke hele tiden er på hotel, men hvor der til gengæld er masser af gensidig respekt og kærlighed. En kombination, der trods alt holder bedre i længden end champagne købt for lånte penge og løgne serveret på et sølvfad.

Ring eller skriv til Vibeke Dorph

Vibeke Dorph.jpg

Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.

De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.

Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.

Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.