Lones mand havde en ukendt datter, som skabte splid i familien: ”Hun fik mig til at se mere kritisk på mit ægteskab”

Denne beretning er baseret på en virkelig historie med en anonym hovedperson. Derfor er navnet Lone opdigtet. Der er ikke tale om et klassisk journalistisk interview, men en fortælling bearbejdet af en journalist.

Thomas og jeg havde været gift i 10 år, da mailen fra den unge kvinde i Tyskland dukkede op.

På det tidspunkt var vores ægteskab i forvejen ikke helt nemt, for Thomas var en speciel og indadvendt mand, der gik meget op i sit arbejde som ingeniør.

Læs også

Min søn vil ikke acceptere min nye kæreste

Han var også 12 år ældre end mig, og da vi mødtes, var han ærlig om, at han ikke nødvendigvis ønskede sig børn. Jeg på min side sagde dog lige ud, at jeg ville have børn. Så det var for at blive sammen med mig, at Thomas kastede sig ud familielivet.

Vi fik vores datter og hurtigt efter også en søn, og det gik nogenlunde, selv om jeg klart tog mig mest af børnene. Thomas fik hurtigt nok af barneskrål og gik så op på øverste etage i vores hus for at arbejde. Jeg accepterede det, fordi jeg elskede ham og også elskede at være sammen med vores to børn.

Sådan var vores liv, da mailen fra Tyskland dumpede ind. Den var fra Martha på 18, der skrev, at hun var Thomas’ datter. Hun var godt klar over, at Thomas ikke kendte til hendes eksistens, for hendes mor, Charlotte, havde aldrig fået fortalt ham, at hun var gravid. Nu ville Martha så gerne lære sin far at kende.

Vi fik naturligvis begge et chok, især Thomas var helt rundt på gulvet. Han sad længe og studerede billedet af Martha. Hun lignede ham lidt med sine mørke krøller og brune øjne, uden at ligheden ligefrem var slående. Thomas kunne godt huske, at Charlotte havde boet på samme kollegie som ham. Han huskede også, at de flirtede, men mindedes intet om, at de var i seng sammen.

På den anden side var han klar over, at han også dengang kunne få blackouts, når han drak for meget. Det var grunden til, at han siden havde sat sit alkoholforbrug markant ned.

"Hvis det er sandt, at jeg gjorde hende gravid dengang, hvorfor sagde hun så ikke noget til mig dengang?" spurgte Thomas.

Jeg var lige så forvirret, men heldigvis havde Martha opgivet sin mors mobilnummer, og jeg forslog derfor, at han skyndte sig at ringe til hende for at få klarhed. Thomas var dog nødt til først at spekulere nogle aftener, før han tog sig sammen, og da han endelig gjorde det, kom Charlotte og ham straks op at skændes. Thomas var ellers ikke nem at hidse op, men her var han både rasende og følte sig forrådt.

De måtte tale sammen én gang mere, før der kom ro nok på til, at Charlotte kunne forklare Thomas, at hun bare ville have Martha. Samtidig vidste hun fra samtaler med Thomas dengang, at han ikke ville have børn. Desuden syntes hun ikke, at Martha skulle splittes mellem Tyskland og Danmark. Derfor havde hun holdt navnet på ham hemmeligt, indtil Marthas 18-års fødselsdag.

Thomas krævede en dna-test, før han troede på sit faderskab. Jeg fik ham dog overtalt til at sende Martha et brev, mens vi ventede på svar på den. Det gjorde han, faktisk et ret sødt brev, og Martha skrev tilbage, at hun godt forstod ham, men selv ikke selv var i tvivl. Testen viste da også, at hun var Thomas’ datter.

Hele situationen var underlig for mig. Jeg var også vred på Charlotte og syntes, hun havde handlet forkert. Men endnu mere følte jeg med Martha og mente, at hensynet til hende var vigtigst. Min egen far døde, da jeg var bare otte år gammel. Jeg var derfor klar over, hvad savnet gjorde ved en, og turde slet ikke tænke på, hvordan jeg ville have haft det, hvis jeg ovenikøbet ikke havde vidst, hvem min far var.

Læs også

Min kæreste vil ikke slippe sin unge elskerinde

Derfor prøvede jeg at overtale Thomas til at besøge sin datter med det samme. Han ville dog hellere have, at hun kom op til os og mødte sine halvsøskende. Jeg tror, han var lidt bange og gerne ville have mig ved sin side.

Martha kom i den følgende vinterferie. På forhånd havde jeg mange forventninger til, hvordan jeg skulle få hende til at falde til i familien. Jeg var derfor lettet over at opdage, at Martha både var sød og klog.

Hvad jeg ikke kunne forudse, var, hvor meget hun hungrede efter sin fars opmærksomhed. For Martha skænkede hverken mig eller sine to halvsøskende meget opmærksomhed. Det var Thomas, hun satte sig ved siden af og talte til. I begyndelsen gjorde han sig umage, men bad snart om hjælp til at underholde hende.

Det viste sig, at Martha var vokset op med en kunstnermor under ret beskedne vilkår. Hendes højeste ønske var derfor at komme på shoppetur og få lige, hvad hun pegede på. Jeg forstod hende og gik med Martha i byen og købte en masse tøj til hende, selv om vi egentlig ikke havde råd.

Her opførte Martha sig lidt, som var jeg hendes tjenestepige, men det bar jeg over med. Bagefter ville hun i Tivoli alene med sin far. Da Thomas kom hjem fra den tur, havde han hovedpine. Martha havde kun sagt lidt, mens de var afsted, men hun ville prøve alle forlystelserne.

Jeg insisterede dernæst på, at vi lavede noget alle fem. Vi gik i zoologisk have, hvor Martha snart kedede sig og ville hjem og se Netflix. Jeg prøvede at tale med hende om hendes liv og veninder og få hende involveret i lege med sine to halvsøskende, men hun havde ikke lyst til at fortælle og gad ikke mindre børn, sagde hun. Det gjorde ondt at se, hvordan hun afviste mine børns usikre forsøg på at komme i kontakt med hende. Som ville hun helst have, at de ikke eksisterede.

Martha tog hjem til Tyskland og begyndte straks at sende mails til Thomas og ville ses igen. Thomas foreslog, at hun kom med os i det sommerhus, jeg havde lånt til os og min søster i påskeferien. Forslaget rev mig midt over. På den ene side forstod jeg Marthas behov, på den anden fik jeg ondt i maven over igen at skulle fare rundt for at få alt til at smelte sammen til en harmoni, der ikke kunne lade sig gøre.

"Hun vil ikke mig, hun vil ikke vores børn, hun vil kun dig," sagde jeg derfor til Thomas.

Han blev helt kulret ved tanken om at skulle være alene med Martha i flere dage, men jeg insisterede. Så Thomas tog til London med sin datter, mens jeg tog i sommerhus med vores børn og min søster.

Læs også

Min nye kæreste efterlyser mere alenetid

Da Thomas kom retur, var han i dårligt humør. Martha havde for høje forventninger, sagde han. Helt ærligt, så var han ikke engang sikker på, han kunne lide hende, selv om han var klar over, det var forbudt at sige. Hun var mere interesseret i, hvad han kunne gøre for hende, og hvad han skyldte hende, end i hvem han var.

Vi begyndte at skændes om Martha konstant, for jeg syntes jo, at Thomas var nødt til at sætte sine egne behov til side her. På den anden side, forstod jeg ham også. Jeg havde selv svært ved at klare de familiedrømme, Martha ofte hvinende naivt udtrykte i sine mails. For egentlig var vi jo ikke nogen særligt velfungerende familie, og Thomas hvilede i forvejen ikke trygt i rollen som far for de to mindste heller.

Hver gang Martha besøgte os i weekender og ferier hen over det næste år, blev det udstillet for mig, hvor meget Thomas og jeg var ved at glide fra hinanden. Ofte kom jeg til at sidde alene med både Martha og de to små og skulle lade, som om vi hyggede os og havde en fest, mens Thomas igen forsvandt op på sit kontor.

Når han endelig var sammen med os, var han tavs og fjern. Marthas besøg gjorde det efterhånden tydeligere, hvor lidt han gjorde for fællesskabet. Til nød kunne jeg tackle, at jeg stod for stort set alt med de to små, men at jeg også skulle stå for alt med Martha, blev for meget.

Thomas’ evindelige flugt fra nærvær og intimitet var en væsentlig grund til, at jeg begyndte at tænke på skilsmisse. Det medvirkede også, at Thomas var begyndt at drikke og faldt fuld i søvn oppe på sit kontor. Måske fordi han mærkede, at min kærlighed blegnede, han turde simpelthen ikke gå nedenunder og erkende den afstand, der var opstået mellem os.

Det var som en ond spiral, hvor vi konstant skændtes, og til sidst kulminerede det med, at jeg flyttede ud med børnene. Det var forfærdeligt. Vi var begge dybt ulykkelige, og børnene var frustrerede. Men der var også lyspunkter midt i det hele. Thomas og jeg forblev gode venner og fandt en deleordning. Børnene kunne faktisk lide at være hos Thomas, mit fravær gjorde ham åbenbart mere nærværende. Det var, som om han vågnede op og voksede som far.

Martha udviklede sig også i den periode. Hun blev mere moden og foldede sig ud og blev kærlig og opmærksom. Mirakuløst nok blev hun i sidste ende den, der holdt fast i trådene imellem os og fik Thomas til at vokse som menneske. Efter skilsmissen opsøgte hun mig for at være sammen med sine halvsøskende hos mig, og vi fik et fortroligt venskab. Bl.a. talte vi om Thomas alkoholproblemer, vi elskede ham jo begge to og var bekymrede, og det lykkedes faktisk Martha at få ham til at holde op med at drikke.

Den sommer Martha blev 23, tog hun og Thomas på en USA-tur, der var så helende for dem begge, at de næste år tog de to andre børn med på en fælles tur.

Alt sammen med det resultat, at mine børn i dag elsker deres storesøster og tigger om at se mere til hende. Indimellem ses vi også alle fem og har det glimrende. Ikke mindst takket være Marthas gode humør og evne til at få Thomas til at være til stede. Jeg nyder, at jeg ikke længere har hovedansvaret, og er, som de andre, lykkelig for at have Martha i mit liv.

Ring eller skriv til Vibeke Dorph

Sådan foregår det: Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på henvendelser fra jer læsere.

De fleste af beretningerne er skrevet på baggrund af interviews foretaget af en af Hjemmets journalister, der derefter bearbejder historierne til bladet.

Fordi der oftest er tale om endog meget personlige og ofte svære historier, fremstår alle medvirkende anonymt og med sløret identitet, men alle navne er redaktionen bekendt.

Har du selv lyst til at fortælle din historie, er du velkommen til at kontakte mig på mail vibeked@hjemmet.dk.