Socialrådgiver: ”Vi skal være endnu bedre til at sætte ind, før lokummet brænder”

Når jeg møder ind på vagt, forventer jeg, at... den plan, som jeg har lavet i hovedet, ikke holder. Jeg kan planlægge rigtig meget af min arbejdsdag selv og kommer altid på arbejde med en ide om, hvad jeg gerne vil nå den pågældende dag. Men jeg kan lave nok så mange planer om alt det, som jeg gerne vil nå, og alt det, jeg er bagud med, men rigtig mange dage dumper der akutte opgaver ind fra højre, og så må jeg ændre alle mine planer for at tappe ind, hvor behovet opstår. Det gør, at ingen dage er ens, og at jeg på daglig basis bliver fagligt udfordret, hvilket er fedt. Men det betyder også, at jeg aldrig når til bunds i den kæmpe mængde opgaver, som jeg har liggende.

I min hverdag mangler jeg... tid. Jeg mangler tid til at gøre et rigtig godt stykke socialt arbejde. Tid til borgerne og deres pårørende, så de føler sig ordentligt set og inddraget. Tid til at finde netop de løsninger, som borgeren har behov for, da det ofte er nogle store og svære udfordringer, som vi skal hjælpe med at løse.

At få mere tid vil generelt kunne gøre, at jeg kommer mere i trivsel, fordi jeg vil kunne stå til rådighed for borgerne, når de har brug for mig – det føler jeg ikke altid, at jeg kan nu. Jeg vil derudover bedre kunne overholde alle de frister, som der er blevet sat til mig af min ledelse og politikerne. Jeg mangler følelsen af at have tid til at gennemarbejde alt det, som jeg laver. Nu bliver jeg nødt til at prioritere, og det giver mig en følelse af afmægtighed, og at jeg er utilstrækkelig.

Artiklen fortsætter efter boksen...

Mit arbejde påvirker mig... i doser. Der er gode dage på job, og der er dårlige, og begge dele påvirker i høj grad, hvordan jeg har det både på dagen og fremadrettet. Heldigvis er det, der påvirker mig allermest, når vi lykkes med noget, såsom at få tilbudt vores unge det, de har brug for, og at så der skabes forandring. 

Jeg er glad for mit arbejde, når… vi netop lykkes med noget, og de unge inddrager mig i det. Det er noget af det fedeste. For selvom jeg på nogle punkter er rigtig tæt på rigtig mange mennesker i mit arbejde, så er jeg også langt væk, fordi det ikke er mig, der står foran dem i deres umiddelbare hverdag. Så når jeg har formået at få skabt en relation til mine borgere og deres pårørende, som gør, at det er mig, som de har lyst til at dele succeserne med, føles fantastisk. At hjælpe et andet menneske i den retning, som de også selv gerne vil i, gør mig generelt rigtig glad, for det føles privilegeret at være en del af den proces.

LÆS OGSÅ: Mia er fysioterapeut i det offentlige og særligt én ting bekymrer hende

Jeg ville ønske, at… jeg kunne trylle. Jeg ville trylle bedre forhold for vores borgere, for det ville også give mig bedre arbejdsforhold. Der er rammer og vilkår, som spænder ben for noget af det, vi gerne vil lave, og jeg ville ønske, at den lovgivning, der påvirker vores arbejde, blev mere human. At man begynder at se formålet med at hjælpe alle mennesker – uanset om borgeren har brug for hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet eller til at få sin førtidspension. Dertil vil jeg ønske, som så mange andre, at vi kunne få rettet op på det lønefterslæb, som er både i mit fag, men også i mange andre kvindedominerende fag.

Noget af det hårdeste, jeg har oplevet i hverdagen på mit job, er… at vi ikke er hurtige nok, og at vi ikke kan nå at finde en ordentlig løsning, inden nogle af de unge faktisk når at få det endnu værre. Det er hårdt, at stå ved siden af nogen, der er i mistrivsel, og som bare kommer længere og længere væk fra trivsel.

LÆS OGSÅ: ”Jeg er social- og sundhedsassistent, men jeg har ikke tid nok til det sociale”

Jeg tror, at min fremtid byder på… meget mere socialt arbejde, hvilket jeg glæder mig meget til. Der er så mange aspekter af socialt arbejde, som jeg skal prøve af. Jeg er dog også bekymret på både mine egne vegne og for fagets fremtid. Socialrådgivere er en af de allermest stressede faggrupper, og hvis man kigger på statistikkerne, så kommer min fremtid højst sandsynligt til at byde på mere af den stress, som vi allerede oplever. Det, kombineret med at vores borgere skal kæmpe mere og mere for at få hjælp, gør, at der kommer til at mangle endnu flere socialrådgivere, end der allerede gør. Allerede nu er det svært at finde kollegaer nok.

Jeg bliver i jobbet, fordi... der heldigvis stadigvæk er flere gode ting, som gør mig rigtig glad for mit arbejde, end der er hårde ting. Jeg kan leve rigtig længe på den lykkerus, jeg får, når jeg hjælper andre mennesker og får lov til at skabe store, gode forandringer for dem.

LÆS OGSÅ: "Jeg synes, vi har mistet noget ved, at de to arbejdsområder er blevet slået sammen”

Politiker, du skal vide, at… det tager tid at lave godt socialt arbejde – og noget af det, der kan give os mere tid i hverdagen, er, at det bliver prioriteret, at vi hver især har færre borgere at skulle følge på samme tid. For så vil vi kunne gøre et rigtig godt stykke arbejde, i stedet for at vi, som nu, skal følge så mange borgere, at vi nogle gange ikke kan nå at lære dem at kende, inden både vi og de er videre. Dertil skal du vide, at man kan løse rigtig mange problemer ved at investere i socialt arbejde, såsom forebyggende og tidligere indsatser. Vi skal være endnu bedre til at sætte ind, før lokummet brænder - hvilket meget muligt også vil gøre det hele billigere på sigt.