Kend din kvinde, før du stemmer: "Vi siger ikke, at du SKAL stemme på en kvinde, men…"

Spørg dig selv: "Når jeg står i stemmeboksen d. 16. november, vil jeg så bidrage aktivt til ligestillingen i kommunalpolitik, eller er det fint nok at vente på, at den kommer af sig selv?"

Hvis du hælder til det sidste, så skal du bare vente til år 2089. Det er det årstal, hvor der ifølge valgforsker Roger Buch, vil være lige mange kvinder og mænd i byråd og kommunalbestyrelser, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo som ved de seneste syv valg.

Det er er 68 år fra nu.

Kend din kvinde, før du stemmer

ALT for damerne og ALT.dk har i anledning af kommunalvalget den 16. november 2021 fået udviklet vores egen kandidattest – med kun kvindelige kandidater.

Det gør vi for at sætte fokus på den skæve repræsentation i kommunalpolitik, hvor kun hver tredje er kvinde.

Vi kalder testen Kend din kvinde, før du stemmer, og her kan du finde den kvindelige kandidat i din kommune, som matcher dig bedst. 

Læs vores overvejelser om testen her.

Spørgsmålene centrerer sig om de 10 emner, som danske kvinder ifølge en rundspørge, ALT for damerne har foretaget i samarbejde med Norstat, ser som de vigtigste i kommunalvalget.

Tag testen her

LÆS OGSÅ: "Der var flere borgmestre, der hed Erik, end der var kvindelige borgmestre"

Hvis du synes, det er til den langsomme side, så tag lige et kig på vores kandidattest – kun for kvindelige kandidater. Vi kalder den Kend din kvinde, før du stemmer. Vi siger ikke, du SKAL stemme på en kvinde, vi siger bare, at du jo lige kunne tjekke, om ikke der er en kvinde, der passer til dine holdninger. Så kunne du slå to fluer med ét smæk.

For på landsplan er 14 ud af 98 borgmestre kvinder, og kun hver tredje post i kommunalbestyrelserne er besat af kvinder. Mænd udgør altså to tredjedele af de magthavere, der bestemmer over de helt nære ting i danskernes hverdag.

Vi halter efter både Island, Norge, Sverige og Finland på det her punkt, og især uden for de store byer er der mangel på kvinder i kommunalbestyrelserne – og på opstillingslisterne.

Fordomme om kvinder

Ideen til en kandidattest kun for kvindelige kandidater opstod tilbage i januar. Den blev født i forargelse forårsaget af socialdemokraternes formand i Kerteminde, Ib Knudsen, som i en artikel udtalte, at partierne havde svært ved at finde yngre kvindelige kandidater .

"De kan skrige lige så meget på ligestilling, som de vil, når de ikke vil stille op her alligevel," sagde han til fyens.dk. Og det ærgrede ham:

"De har jo mere fingeren på pulsen med skole og ældre i alle de der bløde udvalg, der har de en del mere indsigt, synes jeg," lød det.

Alt var galt.

Ib Knudsen mindede os om en af årsagerne til, at især yngre kvinder ikke orker lokalpolitik.

Hvem gider arbejde sammen med typer, der mener, at kvinder SKRIGER på ligestilling?

Som ikke forstår, at ligestilling ikke er for kvindernes skyld, men fordi det giver bedre resultater for hele samfundet.

Som ikke forstår, at kvinder godt kan bruges til andet end at tage sig af børnene og de gamle.

Et familiefoto af 10 mænd

Testen var i fare undervejs i tilblivelsen; omkostningerne, databehandlingsreglerne og ikke mindst det tilbagevendende spørgsmål, som vi for eksempel stødte på hos vores (mandlige) digitale udvikler-kolleger: "Men hvorfor er den kun for kvinder – er det ikke diskriminerende?"

Og jo, det er skørt at sætte mændene uden for døren – de er jo lige så dygtige som kvinderne, og vi kan ikke undvære dem.

Vi var lige ved at droppe testen. Men i juni postede Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, så et billede på Facebook, hvor han glædede sig over atter at kunne mødes med sine ni fynske kolleger. Et flot familiefoto af 10 mænd.

Her stod det klart:

Der ER en pointe i et kort øjeblik at favorisere kvinderne og se helt bort fra mændene: At give de kvindelige kandidater en forlomme, som mænd har gjort for hinanden, siden den første borgmester-udnævnelse i begyndelsen af 1400-tallet.

LÆS OGSÅ: Kend din kvinde, før du stemmer: Tag ALT for damernes kandidattest

Kære kvinde, tag stilling

Testen er selvfølgelig et stunt, men alvorligt ment, og forhåbentlig kan vi få dig til at tage stilling – og tage testen.

Fordi vi har flest kvindelige læsere, har vi indrettet den efter de 10 emner, som de adspurgte kvinder i en rundspørge foretaget af Norstat i samarbejde med ALT for damerne, fandt vigtigst.

Så kære (kvindelige) læser, spørg dig selv: "Skal jeg stemme på en kvinde denne gang?"

Det kan vi nemlig godt blive meget bedre til: Ifølge Roger Buch stemmer kvinder i stor udstrækning på mænd.

64 procent af kvinder, der stemte personligt i 2017, stemte på en mand. 70 procent af mændene stemte også på en mand. Så er det heller ikke nemt...

Der er masser af kulturelle og strukturelle forklaringer på, hvorfor vi følger disse mønstre. 

Men lige hér ligger beslutningen hos den enkelte: Vi kan simpelthen få ligestilling pr. 1. januar 2022, hvis vi vil have det.

Vi skal bare stemme efter det. Det er en tanke værd.