Lene James
Mikkelsens karriere har været centreret omkring dans, siden hun som helt ung
besluttede sig for at flytte til London for at satse alt på dansen.
”Som 19-årig
begyndte jeg på universitetet i Aarhus, hvor jeg læste dansk og engelsk, men
det eneste, der stod i hovedet af mig, var dansen, så jeg spurgte mine
forældre, om jeg måtte droppe ud af universitetet og tage til London i et år
for at prøve at se, hvad jeg kunne drive det til, hvis jeg satte alt ind på det,”
fortæller Lene James Mikkelsen i et interview med Hendes Verden uge 4.
Hendes forældre
endte med at sige ja, på to betingelser – at Lene James Mikkelsen fandt sig et
arbejde i London og en dansk dansepartner, der ville rejse med hende. Begge
dele lykkedes.
”Om dagen
arbejdede jeg, og om aftenen dansede vi, og jeg elskede det. Jeg havde
overhovedet ikke overvejet, at jeg skulle blive verdensmester, min tanke var
bare, at jeg ville se, hvor langt jeg kunne nå, hvis jeg gav mig selv de bedste
muligheder,” fortæller Lene James Mikkelsen, som senere blev både Europa- og
verdensmester i latindanse med sin eksmand, Colin James.
En stor sorg
Inden Lene James
Mikkelsen kom så langt med dansen, at hun vandt både præmier og fine titler,
var det dog lige ved, at en tragisk begivenhed ændrede kursen for hendes liv.
”Som 21-årig
mistede jeg min mor. Hun blev syg med underlivskræft, da jeg var 18 år, men
blev erklæret rask. Et par år efter, da jeg var flyttet til London, blev hun
pludselig syg igen,” fortæller Lene James Mikkelsen.
Lægerne opdagede,
at kræften var gået i leveren, og Lene James Mikkelsens mor døde bare syv
måneder senere.
”Jeg var hjemme
på besøg i april og tog så tilbage til London, og kort efter ringede min onkel
og sagde, at hvis du skal nå at se hende, så skal du komme nu. Jeg nåede hjem
og fik sagt farvel, og så døde hun dagen efter,” fortæller Lene James
Mikkelsen, som efterfølgende blev hjemme hos sin far i tre uger – og i den
periode tog hun en stor beslutning.
”Jeg havde
faktisk bestemt at lægge dansen på hylden, men han fik mig overbevist om, at
jeg skulle tage tilbage til London,” siger hun om sin far, som også lykkedes
med at få hende overbevist.
”Da jeg kom
tilbage, håbede jeg bare, at ingen ville tale om det. De skulle bare lade mig
være. På det punkt har min selvstændighed nok ikke altid været en styrke, fordi
jeg var så egenrådig, at jeg troede, jeg skulle klare det hele selv, men nogle
gange er det måske meget godt at sige, at det kan man faktisk ikke. Men det
kunne jeg ikke drømme om dengang. Jeg ville håndtere min sorg selv,” fortæller
Lene James Mikkelsen, som dog var taknemmelig for, at hun kunne spejle sig selv
og sin sorg i faren.
”Vi mindede meget
om hinanden af sind, og vi havde altid haft et tæt forhold. Han fulgte mig i
dansen og rejste rundt til mine turneringer, og det blev han ved med, efter jeg
mistede min mor.”
Læs hele
interviewet med Lene James Mikkelsen i Hendes Verden uge 4, som er på gaden nu.
