Lene Beier: "Hver gang jeg kigger på min ring, tænker jeg tilbage på den nat i New York"
Lene Beier mødte sin mand, da de arbejdede på samme sushirestaurant. Derfor var sushi selvfølgelig også en del af menuen, da de to sagde ja til hinanden en sommerdag i 2006, der var så varm, at folk drak som vanvittige og festede til den lyse morgen.
Lene og Anders Beier blev gift en varm sommerdag i august 2006 i Vor Frue Kirke, da det var den eneste kirke i København, en af dem havde en relation til.
"Min mand har sunget i Københavns drengekor som barn, og de holdt til derinde, så det var den eneste kirke i København, en af os havde et forhold til."
Hvad følte du op til vielsen?
"Jeg sov sammen med min mor og min rigtig gode veninde Anne dagen inden bryllupsdagen, så Anders og jeg ikke så hinanden inden kirken. Jeg kan huske, at jeg var så enormt spændt om morgenen, at jeg slet ikke vidste, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Vi skulle vies klokken 14, og jeg kunne slet ikke vente. Da det så endelig blev tid, og jeg stod foran de gigantiske døre foran Vor Frue Kirke, blev jeg virkelig overvældet. Og da dørene åbnede, og jeg trådte ind i kirken, følte jeg, at kirken var ufatteligt stor. Jeg havde det, som om jeg skulle gå flere hundrede meter op ad kirkegulvet for at komme op til Anders."
Efter vielsen gik de igennem Københavns gader med hele familien efter dem, og så skulle de ud at sejle kanalrundfart og drikke champagne. Lenes mor havde bagt cupcakes med hjerter på, og så var der ellers sightseeing, for Lenes jyske familie skulle selvfølgelig også se lidt af København inden selve festen, der skulle holdes i et festlokale i Store Kannikestræde.
"I Jylland, hvor jeg kommer fra, lejer man ofte et forsamlingshus, når man skal holde fest, så vi valgte det tætteste, vi kunne komme på det. Vi havde selv stået for mange af tingene og trukket på mange af vores kontakter, for vi var selv studerende dengang, så budgettet for brylluppet var ikke enormt. Det var eksempelvis nogle venner af nogle venner, der spillede musik til brylluppet, og nogle andre, der havde lavet maden."
Hvad var der på menuen?
"Anders og jeg mødte hinanden på en sushirestaurant, hvor vi begge arbejdede. Derfor skulle vi selvfølgelig have sushi til forret. Maden kom fra den restaurant, vi arbejdede på, og nogle af de andre ansatte hjalp med at servere til brylluppet og var med til festen bagefter. Og så fik vi en kæmpestor buffet til hovedret og panna cotta til dessert. Natmaden bestod af et pølsebord. Og så en hel masse fadøl og vin."
Der er en særlig historie bag parrets vielsesringe, der startede i New York året før brylluppet, hvor de var derovre for at besøge nogle venner.
"En aften, da vi var på vej hjem fra en bytur, samlede den ene af vores venner et armbånd op, der lå i rendestenen. Han gav mig det på i fuldskab, og da vi kom tilbage til hotellet, tog jeg det af og kastede det over i min toilettaske. Og så tænkte jeg ikke mere over det, før jeg var i Danmark og pakkede ud. Jeg syntes, at det så ud til at være lidt værd, så vi tog det med ned til en butik, der hed Ghita Ring på Gammel Kongevej. Det viste sig, at det var 18 karat guld med 20 brillanter i armbåndet," fortæller Lene Beier.
"Anders og jeg besluttede os for at holde det hemmeligt for vores venner, og vi fik smeltet armbåndet om til Anders’ vielsesring og tog tre af brillanterne og satte i min ring. Til brylluppet under Anders’ tale, gav han så en lille pose med 5 brillanter til de to venner, der var med i New York, så de kunne bruge det til deres fremtidige koner. Så hver gang jeg kigger på min ring, tænker jeg tilbage på den nat i New York."
Hvad tror du, gæsterne husker bedst fra dagen?
"Jeg tror, at det, alle kan huske, hvis de tænker tilbage på vores bryllup, er, at det var så enormt varmt. Det var ikke muligt at åbne vinduerne i festlokalet, for de var haspet til, og da det var 30 grader udenfor, måtte vi sætte blæsere overalt i lokalet. Varmen gjorde jo, at folk drak som vanvittige, og de blev megastive, så det blev en vild fest. Vi festede bogstaveligt talt til den lyse morgen."
Og det betød også, at der var godt gang i dansegulvet.
"Man smider tit skoene på et tidspunkt og danser rundt i bare tæer, og det gjorde vi også. Anders og jeg kunne ikke overskue at tage hjem, så det endte med, at vi bare faldt i søvn på gulvet med vores gode venner omkring os, der også var gået omkuld. Vi var alle fuldstændigt mørbankede af at danse rundt hele natten."