Hver femte dansker er smittet med den sygdom, som ramte sangerinde Lene Siel

Lene var så træt, at hun følte, hun kunne dejse om når som helst. Men der var ikke noget at gøre. The show must go on – hun skulle op på scenen og give de mange hundrede tilskuere den oplevelse, de havde betalt for: 70 minutters solooptræden med julens sange og salmer, hvor hun forventedes at funkle som selveste julens engel.

– Jeg følte, at der sad en knytnæve i solar plexus og prøvede at presse sig ud igennem mellemgulvet, husker Lene.

– Det sved og gjorde vildt ondt, men jeg var nødt til at ignorere signalerne. Det var nu, min årsindtægt skulle tjenes.

Lene Siel, som de fleste kender som sangerinde, befandt sig i 2008 i sit livs mest udfordrende år. Hun havde opsagt samarbejdet med sin manager og stod pludselig på alle måder alene på musikscenen. Hun skulle skaffe pladekontrakt, finde musikere, arrangere jobs og forhandle kontrakter. På den hjemlige scene var hun på med to teenagepiger og et blebarn, og da vinteren nærmede sig med pladerelease, interview og den årlige juleturné, begyndte Lenes krop at sige fra. Som sangerinde kan man bare ikke ringe og sygemelde sig.

– Du er presset fra alle sider. Publikum har betalt, arrangørerne har linet op, du skal bare op på den scene og give alt, hvad du har i dig, forklarer Lene.

Og det gjorde hun. Ansvarsbevidst og samvittighedsfuld, grænsende til for meget, som hun selv siger.

LÆS OGSÅ: Hanne Boel: ”Jeg er ikke bare en gammel popmoster”

Farlig sukkertrang

December var proppet med julekoncerter. Lene havde installeret hele familien plus sin mor som backup i et sommerhus, så børnene ikke skulle undvære hende så meget, som hvis hun kørte frem og tilbage mellem koncerterne i Jylland og hjemmet i Hellerup.

– Jeg har altid været god til at sætte mig selv til side. Jeg ville ikke have, at børnene led afsavn, så jeg var på om aftenen og servicerede familien om dagen, fortæller Lene.

– Det betød, at jeg ikke havde ro til at lade op til koncerterne. Set i bakspejlet skulle jeg ikke have gjort det – jeg kan ikke forstå, hvordan jeg kunne holde til det.

Smerterne i mellemgulvet blev så voldsomme, at Lene ikke kunne ignorere dem, og hvad værre var: Det gik ud over stemmen.

– Da var jeg nødt til at gå til lægen, som sendte mig videre til en stemmeekspert. Det var stemmedoktoren, som konstaterede, at jeg havde for meget syre i kroppen og mavesår.

Lene fik mavesyredæmpende medicin, så hun kunne klare koncerterne. Derefter begyndte en proces med at tage bedre vare på sig selv.

– Jeg har aldrig været god til at passe på mig selv. Tværtimod har jeg drønet derudad og været hende, der lige malede stuen, udgav en plade og holdt børnefødselsdag på én gang, indrømmer Lene.

– Men da jeg fik mavesår, blev jeg nødt til at erkende, at jeg havde brug for pauser.

Hun begyndte at sove om formiddagen, mens børnene var i skole, og skære ned på kaffe og sukker.

– I dag bruger jeg sukkertrangen som barometer. Hvis jeg begynder at crave sukker, så er jeg på vej ud over min grænse. Hvilket jeg er lige nu med 25-års jubilæum, koncertplan og den café, jeg har åbnet i Marielyst, siger Lene.

Så er det, at hun tager bilen og kører fra hovedstaden til sommerhuset i Falster.

– Jeg har lært, at det virker at tage dage med alenetid, hvor jeg stempler ud og hverken skal tænke på familie eller job, forklarer hun.

– Men jeg er ikke i mål. Jeg er stadig i gang med at lære at sige fra og huske mig selv. Jeg arbejder på det.

LÆS OGSÅ: ”I de første to år af min datters liv, så hun næsten kun hendes far sove eller forbundet med dialyseapparatet”

LÆS OGSÅ: ”Det var helt galt. Men ingen vidste, hvad årsagen var”

LÆS OGSÅ: ”Som pårørende må man ikke sige: ”Jeg synes min kæreste er pisse irriterende, fordi han er deprimeret”