Det startede som en enkelt besked – nu er de et fællesskab af 2600 mennesker
Det har været ensomt at være kvindelig musiker, lyder det fra Maria Apetri og Gry Harrit. Derfor tog de begge en beslutning om at styrke kvindenetværk i branchen. Undersøgelser viser nemlig, at det er essentielt for en musikalsk karriere at have et stærkt netværk. Og det har de nu begge – endelig.
Forestil dig, at alle dine kvindelige kollegaer er dine rivaler. At hver gang de får en opgave på jobbet, betyder det, at der intet arbejde er til dig. At du ikke kan tale med dem om hverdagens problematikker eller spørge, om de oplever den samme slags modstand, som du gør.
Sådan har realiteten været for kvindelige musikskabere og -udøvere i den danske musikbranche i mange år. Enhver kvinde har været sin egen ensomme ø, hvis du spørger Maria Apetri, som laver musik under navnet Fallulah.
”Branchen har en tendens til at spille os ud mod hinanden og tale ind i et narrativ om, at der ikke er plads til mere end én ad gangen, men det er en stor, fed løgn,” fortæller hun.
Den tendens kan Gry Harrit, som er forperson i foreningen Musikbevægelsen af 2019, nikke genkendende til. Det er den såkaldte ”queen bee”-effekt: At der kun kan sidde én på toppen, og så må resten kigge på imens.
”Vi har ikke set hinanden som venner, men som fjender, og derfor har vi heller ikke været så gode til at finde sammen. Vi har været mistænksomme over for hinanden,” lyder det fra Gry Harrit.
Men heldigvis er den tendens ved at vende, forklarer de begge.
Sammenholdet er essentielt
I 2018 startede Maria Apetri ’Hej Søster’. En spilleliste på Spotify med musik af kvinder og kønsminoriteter, hvor alle støttede op om hinanden.
”Hele pointen, med at jeg skabte Hej Søster, var, at jeg følte, at vi ikke stod sammen, heppede på hinanden og hjalp hinanden frem på samme måde, som jeg så mandlige kollegaer gøre”, husker hun.
Hej Søster er nu også blevet til en endagsfestival, hvor kvindelige og ikke-ciskønnede musikere ønsker at fremme ligestillingen i musikbranchen i troen på, at man er stærkere, hvis man står sammen.
Den tankegang hersker også i Musikbevægelsen af 2019. Hvad der startede som en besked på Instagram er vokset sig til en Facebookgruppe med 2600 medlemmer, hvor eneste krav for at være medlem er, at du ikke er en cis-kønnet mand, og at du arbejder i musikbranchen. Ud af gruppen er der ligeledes vokset en forening.
”Inden Musikbevægelsen var der en meget stor ensomhed, har vi fundet ud af. Vi er ofte landet i sammenhænge, hvor vi er den eneste ikke-ciskønnede mand i forsamlingen, og fordi der har været så få af os, har vi haft svært ved at finde hinanden,” fortsætter hun.
Annonse
Hun forklarer, at kvindenetværk netop er vigtigt, fordi man lærer, at kvinder kan være alle steder i branchen. Man får brudt med de gængse kasser og lærer at bryde de traditionelle rammer i branchen.
”Jeg er så rørt over det, der sker, fordi jeg har så mange frustrationer og oplevelser, som jeg har båret i mange år. Det har sat sig på mit selvværd og min selvrespekt. Der er ingen tvivl om, at mit liv havde været et helt andet, hvis Musikbevægelsen af 2019 havde været der, da jeg var ung,” siger Gry Harrit.
”Ingen har det godt, når man render rundt og er en ensom ø i en hardcore branche og ikke har nogen at støtte sig op ad. Det er ekstremt hårdt. Men nu kan vi mærke, at der faktisk er nogle, der vil det samme som os, og at fællesskabet har vokset sig stærkt,” slår Maria Apetri fast.
