Lilian er biker og bedstemor: "Jeg elsker alt, hvad der er råt"

56-årige Lilian Dannells er både ret så rå og ret så blød. Begge sider kommer tydeligt til udtryk i hendes treværelses lejlighed tæt på Esbjergs centrum. Her er de bløde lammeskindstæpper, blomstrede puder, levende lys og farvestrålende billeder sat sammen med adskillige dødningehoveder og et skelet, der hedder Benny. Den rå side forstærkes yderligere af, at Lilian ejer en af byens vel nok sejeste motorcykler.

"Da jeg fik kørekortet for syv år siden, købte jeg mig en Honda Shadow. Den passede bare ikke rigtig til mig, så jeg skiftede den hurtigt ud med en Harley-Davidson. Den er bare sej! Jeg elsker alt, hvad der er er råt, selvom jeg egentlig er ret følsom," fortæller hun.

Drømmen om en motorcykel begyndte allerede at spire, da Lilian som 18-årig første gang sad bag på kærestens, men økonomien og tiden var bare ikke til det. Ikke før hun tog en beslutning om, at nu skulle den gamle drøm altså udleves.

"Hver gang jeg sætter mig op på min Harley, bliver jeg simpelthen så glad. Det giver en helt fantastisk følelse af frihed at køre af sted på landevejene i høj fart. Samtidig får jeg tømt hovedet og med et arbejde som mit, kan det godt være nødvendigt, for jeg oplever indimellem nogle voldsomme ting," fortæller Lilian, der er serviceassistent og portør på Sydvestjysk Sygehus.

Et arbejde hun – på trods af de indimellem barske oplevelser – elsker. Ikke mindst takket være kontakten med patienterne, der gerne får en humoristisk kommentar med på vejen.

"Jeg plejer at sige, at det tager mænd to minutter at få en CT-scanning og kvinder fem minutter, fordi kvinder jo bare har en lidt større hjerne," siger Lilian med et grin.

Kollegaerne synes, det er sejt, at hun i fritiden skifter den blå kittel ud med lædertøj og bandana, og faktisk er et par stykker af dem blevet så inspireret, at de også har taget motorcykelkørekort.

Fantastisk fællesskab

Når Lilian har fri fra sygehuset, bruger hun en stor del af sin tid i motorcykelklubben Escorpion. Også om vinteren, hvor Harleyen ellers får lov til at slappe af i garagen, da Lilian ikke udsætter den for hverken frost eller vejsalt. Men så kan man jo altid hænge ud i baren eller spille billard.

"Vi er 30 medlemmer med et fantastisk fællesskab. Jeg har simpelthen fået så mange nye venskaber, efter jeg begyndte at køre motorcykel. Nogle tror, vi er en rocker-klub, men sådan er det altså slet ikke. Jeg vil nærmere betegne os som en kaffeklub," siger Lilian og viser, at der på hendes bikervest står "99 %". På en rockers vil der ofte stå "1 %" som en hentydning til, at man tilhører den ene procent af motorcykelklubbernes medlemmer, der har sat sig selv uden for samfundet.

Nogle af de bedste oplevelser, hun har haft med klubben, er det årlige Påsketræf. Her kører MC-klubber fra hele landet i kortege ind på torvet i Esbjerg, mens folk hujer fra fortovskanten, og børn gør store øjne.

"Det er simpelthen fantastisk. Det giver et kæmpe kick, og jeg får gåsehud bare af at tænke på det," siger Lilian.

Gåsehud får hun også, når hun fortæller om MC Mod Mobning, hvor bikere fra hele landet kører med i et stort optog.

"Vi giver børn, som bliver mobbet, en tur bag på motorcyklen. Sidste gang, jeg var med, hentede vi en 13-årig dreng. Efterfølgende dukkede vi også op til hans konfirmation og kørte ham væk på motorcykel. Han blev bare så glad. Der er så mange børn derude, som har brug for et skulderklap. I klubben samler vi også penge ind til Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund," lyder det fra bikeren med det store hjerte.

Engle og dødningehoveder

Man kan altså sagtens være en blød biker, og man kan sagtens elske både dødningehoveder og engle. Det er Lilian et fint bevis på. Og lejligheden er ikke det eneste, der er pyntet med engleskulpturer og skulls, som hun kalder dem. Lilian har også fået tatoveret begge på ryggen.

Englen symboliserer hendes tro på, at der er mere mellem himmel og jord, end man måske lige kan forklare. En tro, hun fik særlig meget brug for, da hun mistede sin lillebror til en blodprop for bare fire år siden.

"Han faldt pludselig om, 42 år gammel. Det er den værste dag i mit liv, og da jeg fik opkaldet, døde en del af mig," siger Lilian, der har indrettet et mindebord i soveværelset – selvfølgelig med både engle og dødningehoveder.

Hver aften sender hun et kys til billedet af broderen.

"Men man lærer jo at leve med sorgen, og i dag er jeg både glad og taknemmelig for mit liv. Især fordi jeg fik udlevet min motorcykeldrøm. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv," siger hun alvorligt, før de mørke øjne lyser op:

"Men det største, der er sket i mit liv, er uden sammenligning, at jeg fik børnebørn. Jeg er mormor til to tvillinger på ti år, der bor i Frederikshavn, og farmor til en pige på fire år, der bor her i byen. Mine børnebørn betyder alt for mig, og de synes jo bare, jeg er deres skøre og lidt seje bedstemor."