"Det kan ske for os alle, og det er derfor vigtigt, at vi snakker om det”

Line Baun Danielsen kommer ud fra sin garderobe med et par korte lædershorts i hænderne. Hun holder dem op mod hofterne og spørger, om hun nu godt kan være bekendt at have dem på. De er vildt fede, synes hun, men de har ligget i skabet, siden hun købte dem, fordi hun har været i tvivl, om hun er blevet for gammel til at have dem på.

Men i det øjeblik spørgsmålet krydser hendes læber, stopper hun op og ryster lidt på hovedet ad sig selv. Nej, vel er jeg da ej blevet for gammel til dem, mumler hun og trækker i dem med det samme.

Hun puffer op i det korte hår, retter lidt på brillerne, kigger ned på shortsene og nikker tilfreds.

Den populære blogger og tidligere tv-vært er blevet opdateret til version 6.0, som hun selv siger, men det afholder hende ikke fra at klæde sig, som hun vil, og gøre, det hun har lyst til – lige meget, hvad andre tænker om hende. For selvom det føltes som at runde et skarpt hjørne, da hun fyldte 60, hviler hun i sin alder og er glad for at tage hul på den nye del af livet, som hun er ankommet til.

"Selvfølgelig er det lidt en bjergtinde, men der er stadigvæk bjergtinder, der er højere, og til gengæld er udsigten jo fantastisk herfra, hvor jeg står nu. Jeg kan skue tilbage på alt det, som jeg har oplevet, men jeg kan også se frem på alt det, som jeg stadig drømmer om," siger hun.

Line Baun Danielsen kan se tilbage på en fantastisk sportskarriere i ishockeyverdenen, som blandt andet både bød på det svenske og danske landshold, og ligeledes intet mindre end 28 år bag skærmen på landets største kanaler og mest sete tv-programmer. Men de sidste femten år har også været en turbulent tid for den tidligere tv-vært.

Først blev hun skilt, og oveni kom der en fyring. Siden da har hun været inde og ude af tv-verdenen og har to gange været hårdt ramt af stress, hvilket til sidst førte til, at hun som 55-årig måtte trække stikket helt og starte forfra.

"Noget af det mest skelsættende for mig, men også dét, jeg er mest stolt over, når jeg ser tilbage, er, at jeg turde tage ansvar for mit eget liv i en alder af 55. Da jeg gik ned med stress for anden gang og næsten ikke kunne rejse mig, måtte jeg indse, at jeg ikke længere kunne arbejde under lige så stressede vilkår og med så mange deadlines, som jeg havde kunnet førhen. Jeg havde lovet mig selv, at mit arbejde aldrig måtte komme til at tage livet af mig, så jeg blev nødt til at sige stop. Det er en af de sværeste beslutninger, jeg nogensinde har taget, men samtidig også den nemmeste. For jeg turde ikke andet."

"Det var fuldstændig rædselsfuldt at føle, at jeg skulle genopfinde mig selv som 55-årig, og står man i sådan en situation, skal man have lov til at være ked af det, og det var jeg også i den grad. Længe. Men jeg er heldigvis vokset op med en evne til at navigere i sorg og kriser, hvilket kom mig til gode både under skilsmissen, fyringen og i den her forfærdelige situation."

"Jeg har lært, at jeg meget hurtigt skal sætte mig ned og brygge videre på de følelser, der fylder mig. For vrede over noget tabt er, ligesom glæde, en handlekraftig følelse – og jeg skyldte mig selv det overskud at gøre noget. Jeg lavede derfor hurtigt en ønskeliste. Ikke med det, jeg ønskede mig i gave, men med hvordan jeg ønskede at tilbringe de næste 20 år af mit liv arbejdsmæssigt, kærlighedsmæssigt samt i forhold til mit hjem."

Line Baun Danielsen havde på daværende tidspunkt haft et kommunikationsfirma ved siden af sine tv-jobs, og efter mange år med stramme deadlines havde hun nydt selv at kunne bestemme over sin tid. Dét ville hun gerne forsætte med og fandt på en idé, der kunne holde hendes brand i live, så hun stadigvæk kunne holde sin forretning med medietræning og foredrag kørende. Hun besluttede sig for at opbygge et nyt blogunivers, som skilte sig ud fra andre. Det skulle nemlig handle om modne kvinder, være skrevet til modne kvinder og skrevet af en moden kvinde.

"Der var engang én, der sagde til mig, at hver gang jeg kastede mig ud i noget, skulle jeg bare tænke: Hvad er det værste, der kan ske? Og det værste, der kan ske, er, at det går galt, og så må man rejse sig igen. Den tanke byggede jeg min plan – og meget af mit liv på sidenhen," fortæller hun.

Den erkendelse er Line Baun Danielsen taknemmelig for, og hun er glad for, at hun turde kaste sig ud i noget nyt, selvom beslutningen og processen var svær. For det gør, at hun ikke bare i dag har et levebrød, men også fortsat finder drivkraft i at forfølge et gammelt mål. Et mål om at gøre en forskel.

"Nogle mennesker er mere handlekraftige end andre, men det interessante er, at vi alle gennem hele vores liv har haft drømme, og hvis man kan finde dem frem igen, og finde ud af hvor ens ild brænder, hvilke drømme man endnu ikke har indfriet, og hvad der skal til, for at man kan indfri dem, så kommer man rigtig langt rigtig hurtigt."

Nogen at spejle sig i

Line Baun Danielsens mangeårige tv-erfaring kommer hurtigt til udtryk, når man taler med hende. For selvom hun kreativt leger med ord og metaforer, kommer hun hurtigt frem til pointen uden alle mulige overflødige svinkeærinder. Det vigtigste bliver sagt først, og derefter uddyber hun.

Sådan er hendes blogunivers også bygget op. Her er budskaberne nemlig ikke pakket ind, men skarpt skåret og letforståelige. Hun prøver nemlig at fylde det hul, hun selv følte var stort, da hun blev kastet ud på dybt vand i en moden alder og manglede bekræftelse i, at hun var god nok selv efter de 50.

"Bloggen blev født i et sammenkog af mine egne irritationer. For det først over, at jeg blev fyret som 48-årig, og at det hed sig i medierne, at det var på grund af min alder. For det andet at jeg skulle starte forfra i en alder af 55, når jeg vidste, at der ikke er nogen, der står og kalder på én midt i 50’erne."

Line Baun Danielsen besluttede sig for at tage hånd om sin egen situation og skrive om de ting, som hun gik igennem og de tanker, hun gjorde sig.

"Jeg havde dengang selv brug for at spejle mig i nogen, der mindede om mig selv, og som var på min egen alder. Nogen, som også havde lidt strækmærker på maven, som havde klokket lidt i kærlighedslivet, og som havde begyndende hedeture, men som alligevel stadigvæk var fuld af ild og livskræft. Men der var ingen, fordi det ramte lige ned i et gap mellem både kvindebladene og andre bloggeres fokusområder. Så jeg tog den opgave på mig at være dét spejl for andre modne kvinder."

Hun kom allerede dengang ind på alt fra overgangsalder og mormorarme til stress og karriere, og hendes ord antændte hurtigt en stor steppebrand. I dag følger mere end 42 tusind med i hendes univers på Instagram. Et univers, som hylder og italesætter livet som voksen, moden kvinde og alt, hvad det indebærer.

"Det, jeg er mest stolt over omkring mit univers, er, at det er lykkes mig at tage fat i nogle tabuer, og samle en række seje kvinder, som måske føler sig tabt på vejen. Fordi hvor pokker blev livet af, nu flytter børnene, manden er skredet, man er blevet fyret fra jobbet, overgangsalderen har ramt, eller måske lider man af inkontinens. Det kan ske for os alle, og det er derfor vigtigt, at vi snakker om det."

Det har fra starten været en del af Line Baun Danielsens strategi at være med til at nedbryde en masse fordomme om kvinder – og især modne kvinder.

"For vi må helst ikke opføre os for ungdommeligt, men vi bliver også hurtigt kaldt gamle. Må vi have mormorarme, må vi have rynker, må vi være attraktive, må vi være ”fuckable”, og må vi have unge kærester? Ja, gu’ må vi så! Vi må det hele, hvis det er dét, vi har lyst til."

Lad os gi’ alderen fingeren

Da hun fyldte 60 år, skrev Line Baun Danielsen et blogindlæg, hvor en af billedteksterne ganske kort opsummerer hendes budskab: ”Lad os gi’ alderen fingeren!”. For selvom alder for hende er et godt pejlemærke for, hvor mennesker er i livet, så er hun træt af dem, der bruger den til at bedømme og fordømme.

Netop dét oplever hun nemlig selv helt tæt på både i sin indbakke og kommentarspor. For hvorfor træner hun så meget, hvorfor farver hun sit hår, hvorfor klæder hun sig, som hun gør og får fjernet karspræninger på benene? Hvorfor kan hun ikke bare hvile i sin alder?

"Jeg hviler meget i min alder, men jeg har lovet mig selv, at jeg skal tage ansvar for min krop, mit sind og mit udseende, fordi det er den mulighed, jeg har. Jeg ville ønske, at jeg bare kunne lukke de ærgerlige kommentarer ude, men det er svært ikke på en eller anden måde at ligge under for fordommene, når man konstant får dem kastet i hovedet."

"Jeg har taget et aktivt valg om ikke at indrette mig efter, hvad andre siger, men jeg bliver da alligevel ked af det. Det sårer mig. Det gør et eller andet ved mig, når folk er ubehagelige – og det ved jeg, at det også gør for andre kvinder, selvom de ikke er så langt fremme i søgelyset, som jeg er."

Netop derfor er kampen, både om at kunne gå i korte lædershorts, hvis man har lyst, men også for at ændre den generelle tankegang om modne kvinder, noget, der står Line Baun Danielsens hjerte nært.

"Jeg husker selv min farmor og mormor, som gik i træsko, kitler og med hårnet, da de var i 50’erne. Sådan er livet jo ikke i dag. Hvis du ser bare seks år tilbage, er der i dag sket sindssygt meget på aldersfronten. Nu er vi den mest købestærke målgruppe, vi vil og skal stadigvæk være på arbejdsmarkedet, og vi lever længere og sundere. Vi rejser og realiserer os selv. Det bliver bare ikke afspejlet særligt mange steder."

"Jeg er et meget retfærdighedssøgende menneske, og derfor er det her en vigtig kamp for mig og noget, der fylder meget i mit liv og på min blog. Arbejdsmarkedet skal være så lige som muligt for alle. At man som jeg ikke kunne få lønsikring, fordi jeg var blevet ”for gammel” i en alder af 55, eller at man pr. automatik siger, at fordi man er 50+, så er man ikke forandringsparat, det kan gøre mig rasende. Jeg er selv beviset på, at man forandrer mange ting i løbet af et langt liv, også efter man har rundet de 50 – og 60 for den sags skyld. Det kan godt være, at man ikke bryder sig om forandring, men det betyder ikke, at man ikke kan forandring, fordi i virkeligheden har vi den største værktøjskasse af kompetencer og livslæring af alle, som vi kan bruge af."

Søstersind

Et godt sted at starte er, ifølge Line Baun Danielsen, at kvinder lader være med at kritisere andre kvinder, og at vi dropper det store fokus på, hvad andre kvinder gør forkert. Holder vi op med det, og står vi samtidig ved, hvem vi er, og hvad vi gør, så når vi hurtigt rigtig langt, mener hun.

"Jeg er meget betaget af franske kvinder. Selvom de er 75+, kommer de på høje hæle og i en lille dragt – og bærer sig selv frem med en værdighed og stolthed. Det kan godt være, at de har mormorarme, det kan godt være, de har rynker, men de respekterer i den grad sig selv, hvordan de er, og hvordan de ser ud – og det smitter. Dét er inspirerende og noget, jeg håber, vi herhjemme kan lære noget af."

"Jeg håber, at tabuer og fordomme om modne kvinder fremover bliver en saga blot, og at vi kvinder bare kan give slip. Det kræver mod og vilje, men jeg ønsker for os alle, at vi lever livet uden at sætte nogle begrænsninger på. Gør, hvad du vil. Hvis du har lyst til at gå ned og få lavet en ansigtsløftning, så gør det. Hvis du vil have fjernet blodsprængninger på dine ben, så gør det. Men det er også helt okay, hvis du ikke vil. Gør, hvad der føles rigtigt for dig – og lad være med at blande dig i, hvad andre gør. For de gør, hvad de har lyst til og det, der er vigtigt for dem."

La petite parisienne

Version 6.0 er langt fra der, hvor eventyrene stopper, for Line Baun Danielsen – tværtimod. Hun har stadigvæk store planer for sig selv, sit onlineunivers samt om flere bogudgivelser. Den store plan, hun lagde tilbage i 2016, beskrev også noget andet end at blive i Gentofte, hvor hun til daglig holder til. Derfor har hun for nylig købt en ferielejlighed i den franske hovedstad.

"Vi kvinder bliver i gennemsnit lidt mere end 83 år, og som 60-årige har vi derfor på papiret endnu 23 år til at rette op og gøre alt det, som vi gerne vil, men endnu ikke har fået gjort. Det er ikke for sent, og der er stadig mange eventyr i vente. Jeg vil for eksempel gerne lære at danse tango, og jeg kunne godt tænke mig at komme til Argentina. Der er mange ting, der står på min to do-liste stadigvæk, men nu er det lige Paris, der får al opmærksomheden."

At komme til byernes by, Paris, har stået på Line Baun Danielsens ønskeseddel, siden hun gik i gymnasiet. Men dengang havde hun svært ved at rejse væk fra den kæreste, hun havde derhjemme, så hun nøjedes med at læse fransk på universitetet. Men med 40 års forsinkelse er hun nu klar til at kaste sig ud i den livslange drøm om at være en parisienne.

"Økonomisk er det en kæmpe satsning, især nu hvor inflationen raser, renter stiger, og der er krig i Europa. Jeg har haft sved på panden mange gange, men jeg har ladet drømmen og hjertet vinde over fornuften. Meget af det, jeg laver herhjemme, kan jeg lige så godt lave i Paris, og samtidig åbner det også op for nogle nye relationer. Mange føler sig selvtilstrækkelige og tilfredse med det, de har – og det gør jeg bestemt også. Men selvom jeg i forvejen har mange gode bekendtskaber, synes jeg alligevel, at det er fantastisk at lukke nye mennesker ind i mit liv, og netop dét er jo en oplagt mulighed, når man befinder sig et nyt sted i verden."

En særlig type relation er Line Baun Danielsen ekstra åben overfor. Hun er nemlig spændt på at se, om kærligheden måske findes på en fransk fortovscafé.

"Mange af mine veninder er begyndt at finde partnere igen, og det får mig til at tænke over, om det måske også snart er tid for mig. Min ældste søn er flyttet hjemmefra, og inden længe rykker den yngste også, og jeg har samtidig mere og mere tid på hånden, som jeg kunne bruge med en kæreste. Min ene søn sagde forleden til mig, at det kunne da være, at jeg fandt mig en dejlig, fransk mand på en vinbar i gaden eller caféen rundt om hjørnet. Nu når kærligheden ikke er kommet til mig igen herhjemme i Danmark i mange år, så kan jeg meget godt lide den idé."

Men Line Baun Danielsen savner ikke en partner som sådan. Havde hun gjort dét, ville hun nok have gjort noget mere for at finde en, siger hun.

"Men i perioder savner jeg at have en fortrolig og én, der tager mig i hånden og krammer mig, når jeg synes, verden gør ondt. Men jeg er i forvejen fyldt op af kærlighed, fordi jeg har haft mine sønner, min stærke venindegruppe – og i høj grad også har haft min hund, som nærmest har været mit ægteskab. Han har været den første, jeg kyssede godmorgen, og den sidste, jeg kyssede godnat."

Lille, plyssede Gumle har været en del af familien siden skilsmissen i 2006 og har fulgt Line Baun Danielsen alle vegne, selv ind i de mange forskellige tv-studier. Men efter 14 gode års makkerskab sin hund, måtte hun i juni sige farvel til ham. En kæmpe sorg for hele familien, men også et skub i den rigtige retning, siger hun.

"Nu, hvor jeg ikke har min hund mere, har jeg nemmere ved at tage væk. Så på en eller anden måde er der nok en mening med, at vi skulle vinke farvel til ham på det tidspunkt, vi gjorde."

Kontrakten på lejligheden i det parisiske latinerkvarter er skrevet under, og alene tanken om at skulle sætte kursen mod Paris får Line Baun Danielsen til at lyse op.  

"Nu er det endelig min tur til at komme ned og mærke suset ved at være i Paris som en ægte parisienne. Livet er langt fra slut, bare fordi man fylder 60, og at kunne forfølge sådan en drøm i mine 60’ere giver en form for lykkerus, og det giver mig sommerfugle i maven. Man bliver meget nemt så komfortabel, at alt, man gør, bare er rutine. Det her med at turde ændre på noget, det giver sommerfugle i maven, og jeg har altid set sommerfuglene som en drivkraft. Folk er normalt bange for sommerfuglene, men jeg mener, at de er en god ting, for så betyder det, at der er noget på spil, og at man har modet til at gøre det alligevel. Og det har jeg nu."