Da en præst sagde særlig sætning, satte det gang i tankerne hos Lisbet Dahl: ”Det er meget rigtigt”

Hvad er det bedste ved den alder, du har nu?

"Det er vel, at jeg stadig er i live. Der er ikke noget særligt ved at være 78 år gammel.

Men heldigvis er man ikke gammel på samme måde, som ens bedsteforældre var det.

Læs også

Lise Baastrups store last: Det føles næsten som utroskab, hvis han besøger butikken uden mig

Eller som ens forældre var det. Jeg tror, at vi er den første generation, der ikke bliver gamle. Og det er faktisk ikke mig, der har fundet på det. Det var en præst ude i Skovshoved, der sagde det. Det er jo sagt med lidt humor, men jeg synes, at det er meget rigtigt. Du er ikke gammel på samme måde, som folk var det tidligere."

Så du synes ikke, at du kan mærke en forskel på nu og for 10 år siden? Eller 20 år siden?

"Jo, jeg kan godt mærke, at min krop er blevet lidt tungere, men sådan helt grundlæggende fejler jeg ikke noget, andet end hvad man nu gør, når man bliver ældre. Det er for eksempel for højt blodtryk, og at man får nogle piller.

Jeg fik også høreapparater for seks år siden, hvilket var en fantastisk oplevelse. Før kunne jeg overhovedet ikke høre de lyse toner, men nu kan jeg. Det er en fantastisk opfindelse med de høreapparater. Det er helt vildt. Og ellers så er jeg 78 år. Jeg synes selv, det er højst besynderligt, at jeg bliver 80 om to år. Fordi 80 det forbinder man jo virkelig med gamle mennesker. Men det er man altså ikke."

Hvilken del af dit arbejde nyder du mest?

"Jeg elsker at holde fri, men der er bare ikke nogen, der sender penge til mig, hvis ikke jeg kommer og laver noget arbejde. Men jeg er meget glad for mit arbejde. Jeg holder meget af at arbejde med mennesker.

Jeg holder meget af at lave revy. Jeg holder af at gå ind på scenen og aflevere det til menneskerne, der sidder i salen. Jeg kan godt lide mennesker. Jeg kan godt lide at tage rundt og holde foredrag også. Men nogle gange kigger jeg da også ned på uret og tænker: ”Nå, nu lukker de snart der, hvor jeg skal hen og have byttet noget”."

Hvorfor ville du gerne være skuespiller?

"Det har jeg villet, så længe jeg kan huske. Min mor var skuespiller, og min far var skuespiller. Jeg oplevede jo teatre, fra jeg var ganske lille. Det eneste, der var i mit hoved, fra jeg overhovedet kunne fatte, det var, at jeg skulle være skuespiller. Så jeg besluttede mig bare for, at det skulle jeg."

Læs også

Livet som pensionist har fået Birgit Aaby til at erkende, at hun er helt færdig med især to ting

Der er nok mange, der har den drøm. Hvad gjorde du for, at det skulle blive en realitet?

"Jeg ville bare have det, og alting går meget nemmere, når jeg får min vilje. Så tingene er nok bare blevet sådan. Jeg var jo 17 år, da jeg bestod min optagelsesprøve, og det er ret tidligt.

Lige efter jeg gik ud af skolen, begyndte jeg at læse hos en skuespiller, der hed Søren Weiss. Han havde fået mange elever ind på skolerne. Efter jeg havde læst tre måneder hos ham, kom jeg til optagelsesprøve, hvor jeg bestod og kom ind på Aalborg Teater. Jeg ville det bare. Der var slet ikke nogen, der skulle sige: ”Ja, nu ser vi lige, om du kan”. Du kan da rende mig. Selvfølgelig kan jeg, fordi jeg vil. Jeg ville være skuespiller. Jeg ville ind på scenen. Jeg har jo set det, siden jeg var lille."

Hvad er du mest stolt af i din karriere?

"Jeg er stolt af, at jeg i dag stadigvæk rangerer, hvor jeg rangerer. At jeg ikke bare var en døgnflue, men at jeg er blevet ved med at gøre mig bedre og dygtigere. Jeg er stolt af, at jeg sidder, hvor jeg sidder.

Jeg havde ikke tænkt langt frem, da jeg startede med at være skuespiller, jeg tog bare dagen, som den kom. Men jeg har været meget heldig, at jeg har fået roller, siden jeg var ganske ung. For når man får roller, så bliver man dygtigere. Så det er egentlig gået sådan, som jeg gerne ville have det."

Hvad er det, der gør, at du bliver ved?

"Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har lyst til det. Jeg har altid sagt, at jeg stopper, når jeg bliver gammel, men jeg er ikke blevet gammel nok endnu. Når jeg ikke gider mere, så stopper jeg nok. Når jeg tænker, at nu har jeg gjort det nok. Men jeg ved ikke, hvornår den dag kommer."

Har der været perioder, hvor du har arbejdet for meget?

"Ja, jeg har da haft perioder for mange år siden, hvor det har været for meget. Men så har jeg lært noget af det. Hvor jeg har tænkt, at sådan ville jeg ikke have det igen. Det har været, når jeg har arbejdet for længe på en forestilling. Hvis jeg for eksempel havde premiere på Cirkusrevyen, og jeg ikke fik stoppet i tide, men bare har sagt ja til at spille videre. Det kunne godt blive for meget og for tungt.

Heldigvis er mit arbejde meget i perioder, så det er ikke konstant, at jeg arbejder meget. Når jeg har spillet revy, så har jeg fri i flere måneder bagefter. Og jeg kan godt lide at holde fri. Så ser jeg fjernsyn og læser ugebladet. Masser af film. Jeg synes især, at den romantiske genre er skøn. De romantiske film, der er lavet af nogle professionelle mennesker i USA, dem kan jeg godt lide. Jeg kan bedst lide, når det ender godt, alt er lykkeligt, og folk bliver glade."

Kan du bedst selv lide at spille noget, der ender godt?

"Nej, jeg spiller jo mest noget, der er morsomt. Jeg kan lide revy-genren, fordi den er så varieret. Det er så fantastisk varieret at spille revy. Det er både smukt, og det kan være grimt, og det kan være fjollet. Det kan være alt, og det passer mit temperamentet rigtig godt."