Ella kendte ikke en sjæl, da hun flyttede til en ny by – men så greb hun en mulighed, som ændrede alt

Når Ella Andrup går tur sammen med sin kæreste i Hirtshals, er det som regel ham, der hilser på nogen. 

Peter er fisker og født og opvokset i den lille havneby – med andre ord en ægte hirtshalsbo – mens hun som tilflytter sjældent støder på nogen, hun kender. 

Pernille Aalund skulle ændre noget radikalt i sit ægteskab – ellers ville hendes mand skilles

En dag erklærede Pernille Aalunds mand, at en særlig ting ved deres ægteskab ikke længere fungerede for ham. Han ville have mere kropslig kontakt, og hvis hun ikke kunne give ham det, så ville han skilles. Det fortæller hun i et stort interview med ALT for damerne.

Eller, sådan var det indtil for nylig. Efter seks år i byen er Ella nemlig også begyndt at møde venner og bekendte i nærområdet.

"Peter kender jo alle. Så det er rart, at det nu også er mig, der siger ”hey, der er én fra koret!” Det får mig til at føle, at jeg hører til," siger Ella. 

Alene med gryderne

Det, der har ændret sig, er ikke kun antallet af år, hun har boet i byen. Men også at hun udskiftede en tilværelse, der mest foregik bag hjemmets fire vægge, med en aktiv deltagelse i lokallivet. 

Ellas glæde ved at stikke næsen frem i lokalmiljøet er endda inspiration til hendes nye feelgood-roman, 'Krydderier i Gårdhaven'.

"Min hovedkarakter er kogebogsforfatter og tilbringer meget tid med at kigge ned i kødgryderne alene i sit køkken," fortæller hun.

"På samme måde var jeg ved at blive småtosset af at gå derhjemme og putte mig, efter at jeg flyttede til Hirtshals. 

Jeg har oplevet, hvor meget livsglæde det giver at løfte blikket mod de muligheder, der er lige neden for dørtrinnet. Den energi har jeg brugt i min bog."

Dage med gråd

Oprindelig kommer Ella fra Hjørring, og med kun 22 kilometer mellem de to byer var det ikke, fordi hun landede i fuldstændig ukendt territorium, da ”en fisker trak i snøren”, som hun siger. 

Men som vendelbo er der en uskreven regel, forklarer Ella med et glimt i øjet: Man flytter fra Hirtshals til Hjørring – ikke omvendt. Derfor kendte hun ikke en sjæl i byen, da hun rykkede nordpå. 

Følelsen af at høre til blev heller ikke fremmet af, at Hirtshals i højere grad end Hjørring er en sommerby, som nærmest lukker om vinteren. 

Eller at Ella var ved at komme sig oven på en depression.

Susanne Bier til skuespiller: ”Hvis du taler sådan én gang mere, så finder vi en anden”

Susanne Bier går op i, at alle skal behandles ligeværdigt på hendes film- og serie-produktioner. Og hvis der opstår situationer, hvor andet gør sig gældende, tager hun gerne sagen i egen hånd.

"Efter min depression fungerede jeg ikke så godt med andre mennesker, så jeg begyndte at arbejde hjemme med eget forlag, skriverier og grafisk arbejde – og da Peter som fisker er væk i længere perioder, havde jeg meget alenetid," fortæller hun.

"Mit arbejde kørte godt, men jeg blev dårligere og dårligere til at omgås andre."

Ella kunne have dage, hvor hun sad og græd, fordi hun skulle ud at holde et foredrag. Hvis det ikke skulle udvikle sig til social angst, måtte noget ske. Men hvad? 

Skræmt og fristet

Tilfældigt faldt Ella over et nærliggende syværksted. Tanken om at tilmelde sig var skræmmende, men alligevel fristende. Hun holder af at være kreativ og finder tryghed i symaskinen som et slags skjold mellem sig selv og omverdenen. 

Første gang var det dog en overvindelse at komme af sted.

"Jeg skulle trække mig selv derhen. Men allerede på parkeringspladsen mødte jeg én med en symaskine, som sagde: ”Vi skal vist samme vej, jeg følger med dig.” Så var kontakten skabt," husker Ella, som hurtigt lagde tvivlen bag sig.

"Det var vildt fantastisk! Jeg kunne sidde alene bag symaskinen, men samtidig være sammen med andre, der delte min interesse. Det var bare så hyggeligt."

Oplevelsen gav Ella mod på mere. Hun har derfor været på kurser i møbelpolstring og broderi, og da hendes søster spurgte, om de skulle melde sig til kor, svarede hun stort ja – også selv om det alligevel ikke gik op med søsterens kalender, så Ella endte med at møde op alene. 

At hun hverken kan læse noder eller synge klokkerent, gjorde ingenting. 

Ella blev akut forelsket i koret.

Snakkekoret

"Selv om mange kendte hinanden på forhånd, følte jeg mig som en del af dem med det samme. Vi er vidt forskellige, men vi har det så sjovt – vi snakker i ét væk, så korlederen nogle gange må tysse på os for at trænge igennem," siger hun med et smil.

At det nu indimellem er Ella og ikke hendes kæreste, der siger hej til en bekendt over køledisken, har gjort en stor forskel i hverdagen. For nu er Hirtshals også blevet hendes by. 

Livet som pensionist har fået Birgit Aaby til at erkende, at hun er helt færdig med især to ting

Birgit Aaby befinder sig i begyndelsen af en ny livsfase. Den hvor man ikke arbejder, går tidligt hjem fra en god middag og faktisk bare gerne vil være sammen med ungerne.

En ny veninde fra broderikurset er det også blevet til – men, understreger Ella, succeskriteriet for en god relation er ikke nødvendigvis at ses privat.

"Dem fra mit kor ser jeg kun, når vi øver, men alligevel er det venskaber, der betyder noget for mig. Vi skaber noget sammen, og jeg får en anerkendelse og en følelse af, at andre mennesker vil mig," siger Ella, som opfordrer alle til at dyrke lokalsamfundet.

"Der gemmer sig utrolig mange tilbud derude. Som jeg plejer at sige: Kig op!", opfordrer hun. 

"Hvis jeg føler mig ensom, er der ikke andre end mig selv, der kan ændre det – og det føles fantastisk at blive grebet af andre mennesker, der siger: ”Velkommen hos os.”"

Om Ella Andrup, 47 år

• Forfatter og grafiker
• Kæreste med Peter og mor til en søn på 23 og en datter på 19. 
• Har skrevet seks romaner og tre børnebøger. 

'Krydderier i Gårdhaven' af Ella Andrup, Gyldendal, 330 kr.