Lykke Friis mødte i juli en kvinde, hvis ord gjorde stort indtryk: ”Det glemmer man jo ikke”

Hvilken oplevelse har gjort størst indtryk på dig i 2023?

"Jeg var en uge i Ukraine tilbage i juli.

Det var fjerde gang, jeg var der, men første gang efter krigen.

Læs også

På få år mærkede Josephine Park livets alvor: ”Det skabte nogle år med massivt kaos”

Der mødte jeg for eksempel en dame, der sagde til mig: ”Du smiler, derfor er du ikke ukrainer”. Det glemmer man jo ikke. Heller ikke at stå foran en mur i Kiev, hvor der er billeder af ukrainere, som er døde i krigen. Og du ser bare det ene billede efter det andet og tænker, sikke dog et spild af menneskeliv.

Men du står også og tænker, hold da op, ham der kunne du altså godt tænke dig at have som bordherre til en middag, for de er jo som os. Og hvad der så virkelig gjorde indtryk, var det tal, som der er blevet refereret til igen og igen; at 80 procent af ukrainerne har mistet enten et familiemedlem eller en nær ven.

Det bruger jeg altid som eksempel, når jeg står ude på bibliotekerne, gymnasierne og i forsamlingshusene og siger: ”Nu trækker jeg lige en linje her. I herovre, I er de heldige, der ikke har mistet nogen, men alle os andre, vi er i dyb sorg”. Og så bliver det pludselig meget konkret for folk."

Hvad har betydet mest på det personlige plan?

"Der har det været at blive gudmor til en fantastisk dreng. Livet er jo ikke kun krig. Man skal have sine honningdepoter, hvor man kan få andre indtryk og ny energi. Mit nytårsforsæt er at blive endnu bedre til det. Simpelthen at smide skærmene fra mig og bruge mere tid på kultur – alt, lige fra teater og film til bøger og musik – så kultur ikke altid kun er sport.

Det kræver, at jeg får det prioriteret. Det er jo ligesom løbeturen, får man den ikke indbygget i sine ritualer i løbet af en uge, får man det ikke gjort. Så nu har jeg fået bestilt nogle billetter til noget musik og teater."

Hvordan ser du på det år, der venter?

"Det bliver et år pakket med storpolitiske begivenheder. Der skal være syv valg i Europa, et herhjemme til Europaparlamentet, og så er der selvfølgelig det amerikanske præsidentvalg. Så jeg får i dén grad brug for at have mit honningdepot, hvor jeg kan puste ud. Mit personlige højdepunkt bliver EM i fodbold i Tyskland og OL i Paris. Det tror jeg måske også er kendetegnende for resten af befolkningen.

Læs også

Andrea Elisabeth Rudolph: “På mange måder har jeg det bedre, end jeg har haft i mange år”

Der er så meget at bekymre sig om ude i verden, så vi har i den grad behov for de nationale holdepunkter, hvor vi kan være sammen om at bakke op om de rød-hvide farver og glemme alt omkring os. Det handler om sammenholdet. Jeg tror også, at det er derfor, at der bliver større og større opbakning til de store sportsbegivenheder. Det er der, vi kan være sammen på tværs af uenigheder. Nationalfølelsen træder mere frem, jo mere globale vi bliver. Jeg ser frem til den store sportssommer, og især EM i Tyskland, for der går alt op i en højere enhed."

Hvordan det?

"Det indebærer det, jeg virkelig interesserer mig for, nemlig Tyskland og sport, men også historie og politik. Jeg er halvt tysk, så en del af min mission er også at få flere danskere til at interessere sig for Tyskland.

Så når folk kører ned for at se det danske landshold, håber jeg selvfølgelig, at de også lige får hørt en podcast om tysk politik og historie. For er der noget, vi også mangler, er det udsyn. At vi hele tiden husker, at Danmark er så lille en fabelagtig plet på landkortet. Der kan man jo bruge en stor sportsbegivenhed til at få udvidet folks horisont."

Hvad frygter du mest i 2024?

"Den største udfordring i 2023 var krigen i Ukraine, men den er i løbet af året rykket længere og længere ned på dagsordenen. Jeg har sjældent oplevet, at jeg så mange gange har tænkt i løbet af et år, at nu ramler det. De dårlige nyheder har stået i kø. Krigen går dårligt i Ukraine. Der er temperaturstigninger. Israel-Gaza. Der er kommet andre krige til.

Så for mig at se bliver en af de helt store udfordringer at sikre, at vi bevarer vores engagement og erkender, at støtten til Ukraine også er et spørgsmål om vores egen sikkerhed. For taber Ukraine den krig, rykker den altså tættere på os."

Hvad ser du som din største personlige udfordring?

"Det bliver at have mig selv med, så jeg ikke brænder mit lys i begge ender. Med alt det, der hele tiden foregår, er der bare så mange ting, jeg hele tiden gerne vil sætte mig mere ind i. Der handler det om at erkende begrænsningens kunst og rykke fra overhalingsbanen og ind i slæbesporet engang imellem.

Og så håber jeg, at min ældste hund, Winston, overlever. Der var en hund, der hed Mille, som satte rekord på Frederiksberg i 2023 og blev 17,5 år, så jeg har prøvet at lave en aftale med ham om, at det er det, vi går efter."