Efter 32 år sammen: Mads og Jens nyder deres nye liv

"Vores succes består i, at vi ikke kan det samme, men at vi kan det sammen!" Mads Ejlersen smiler finurligt. Han taler om sit samliv med Jens Guldsmed-Thomsen, som han har delt liv og drømme med, siden de to mødtes i et tog i 1991.

"BUM! Så sker det tilfældigt. Vi mødtes, og jeg tænkte jo ikke, at det ville vare i 32 år. Jeg søgte en kæreste, og jeg havde slet ikke drømt om alt det, som vi skulle komme til at lave sammen," uddyber han.

Læs også

Hella Joof om sit livs kærlighed: ”Det var i mødet med ham, at jeg udviklede noget blødt inde i mig”

Før vi går videre med det afgørende møde i et Intercitytog mod København, bliver vi et øjeblik i 2023. Jens og Mads er i mellemtiden blevet 56 og 70 år. De har solgt deres Lykkegaard og er flyttet få kilometer væk til huset her fra 1919, som de har sat i stand og gjort til deres:

"Jeg har lagt sildebensparketgulvet. Det gør jeg aldrig igen," erklærer Jens med et smil.

Den tidligere ejer var glad for blomster og grønt, mens Jens og Mads er mere til afdæmpet og klassisk. Naturligvis er her også mange sjove, smukke ting med historie, for selvom parret ikke længere sælger gamle sager, så er Mads' livslange kærlighed til den slags intakt.

"Jeg har samlet på gamle møbler, siden jeg var barn, og da jeg var ti år, købte jeg en skammel af min legekammerat. Jeg gav fem kroner for den."

Mads smiler. På spørgsmålet om, hvorfor han ikke gik marskandiservejen fra begyndelsen, bliver smilet bredere, da han svarer:

"Der hvor jeg kommer fra, var det gamle mænd og koner, der havde sådan nogle butikker. Jeg vidste også, at jeg ville væk fra Sindal, for jeg var anderledes."

Det første møde

Mads flyttede til hovedstaden, fik job hos SAS og nød storbylivet. Han var forlængst sprunget ud som homoseksuel, da han en aften i 1991 steg på toget i Sindal efter et besøg hos forældrene. Mads skulle hjem til København, mens den yngre Jens, der allerede sad i toget, skulle til Aalborg.

"Jeg var ikke sprunget ud endnu, men vi faldt i snak og kørte længe nok til, at vi kunne nå at udveksle telefonnumre. Min første telefonregning efter mødet med Mads var på 1500 kroner," fortæller Jens.

Få måneder senere flyttede Jens fra Kvissel til København, og her boede parret de kommende ti år.

Læs også

Keld og Marianne købte hus i Italien: ”Vi så villaen og var totalt solgt"

"For mig var der ingen dramatik ved at springe ud, og alle omkring mig tog det afslappet," konstaterer Jens og suppleres af sin mand:

"Vi snakker aldrig om det. Indimellem sker der så et eller andet, hvor jeg tænker, "Nå ja, du er jo bøsse", og så glemmer jeg det igen. Her i Tversted lever vi jo et helt almindeligt liv, og i vores omgangskreds er vi efterhånden ved at være dem, der har været sammen i længst tid."

Mads og Jens blev viet af kommunaldirektøren i Skagen i 1995. De fik syet matchende habitter til lejligheden og har flere fotos i et album, hvor de står i vandkanten på Grenen og ser glade og unge ud.

"Vi giftede os mest af praktiske grunde, men det var en dejlig dag," mindes Jens smilende.

Selvom de valgte at gifte sig i Skagen, så var Mads tilfreds med kun at være sommerhusejer på sin hjemegn.

"Jeg havde en vag idé om, at jeg på et tidspunkt ville bo her om sommeren og i København om vinteren. Jeg har aldrig haft et ønske om at bo på landet," forklarer han.

Alligevel var det ham, der blev primus motor i planerne om at vende tilbage. Simpelthen fordi han forelskede sig i et tomt stuehus med nogle længer, der kaldte på at blive brugt til noget.

"Vi så det, da vi var heroppe i sommerhus en jul. Vi var på vej hjem til mine forældre, da vi så et lille skilt ved vejen, og jeg sagde til Jens: "Vi kan lige se på det"."

Mads ser på Jens, der ryster lidt på hovedet. Han havde længe gerne villet tilbage til det nordjyske, men havde opgivet tanken, fordi Mads var kategorisk modstander. Altså indtil 30. december 2000.

Læs også

Karin og Cecilia overlevede SAS-flystyrtet i 1991: Her er de i dag

"Der var 100 muldvarpeskud i haven, og jeg kunne mærke, at "her vil jeg gerne bo!"," som Mads siger.

Tiden var moden

Parret havde solgt deres lejlighed på Christianshavn og kunne købe Lykkegaard for mindre, end de havde fået for lejligheden.

"Jeg var knap 50, og havde ikke brug for at bo midt i København. Jeg bad om at komme på deltid hos SAS, og endte med at bo hver anden uge i København og hver anden på Lykkegaard," fortæller Mads.

Jens fik job i Nordjylland, og med tiden blev Mads' interesse for gamle ting og Jens' gode sælgerevner til den kendte marskandiserbutik, som de fleste læsere vil kende til. Lykkegaard var parrets fælles hjem og butik i 20 år, og de sidste ti var det primært Mads, der passede biksen, fordi han gik på pension fra SAS som 60-årig. De solgte Lykkegaard, fordi tiden var moden til noget andet, og fordi de fik et godt tilbud.

"Vi kunne fint have fortsat nogle år endnu, men nu var køberen der, så vi greb muligheden," forklarer Jens.

Det er parrets venner, Søren og Elsebeth Gerner Nielsen, der har købt Lykkegaard. Hvad de vil med stedet, ved kun de. Jens og Mads flyttede før julen 2021 og savner ikke det gamle liv.

"Jeg er jo fyldt 70, og nyder at nusse rundt," siger Mads og ser på sin yngre partner, der er fuld af idérigdom:

"Jeg skal have noget at rive i, men jeg nyder, at vi kan tage det hele mere med ro," siger han.

Som altid smitter Jens' foretagsomhed af på Mads og omvendt, så de to herrer slipper ikke handlen. I stedet for at sælge gamle ting skal de fremover sælge boligtekstiler og sæber af mærker, som de selv har ført i butikken på Lykkegaard.

"Vi fik muligheden for at overtage importen, så vi har fået os et lagerlokale, hvorfra Mads skal pakke og sende varer. Det bliver spændende at komme i gang med et nyt fælles projekt," siger Jens.